Løkkes travle efterår: Her er de største udfordringer

Regeringen får et uhyre travlt efterår, hvor der blandt andet skal forhandles om 2025-plan, skattereform og ejendomsvurderinger.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) kan se frem mod et særdeles travlt efterår, hvor V-regeringen for alvor kommer til at stå sin prøve. (Foto: MARIE HALD © Scanpix)

Det kan godt være, at der har været fart på for regeringen i dens første leveår, men meget tyder på, at der i efteråret bliver skruet yderligere op for tempoet.

Regeringen har nemlig udskudt det ene tunge forhandlingsforløb efter det andet, så statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) står i øjeblikket med hænderne fulde.

DR Nyheder giver dig her et overblik over de største udfordringer for den smalle Venstre-regering i efteråret:

Skatteforhandlinger:

Allerede kort efter den borgerlige lejrs valgsejr sidste sommer kom de første trusler fra en "stålsat" Anders Samuelsen (LA) om at vælte regeringen, hvis den ikke opfyldt ønsket om at skrive topskattelettelser ind i regeringsgrundlaget.

Løkke gav sig og ville gerne være med til at gøre det til en ambition at sænke topskatten med fem procentpoint - med forhandlingsstart i det førstkommende forår vel at mærke.

Men sådan gik det ikke. Kort inde i 2016 udskød statsministeren nemlig forhandlingerne til efteråret - med det resultat, at Liberal Alliances leder truede med at hive tæppet væk under regeringen.

Hvis der ikke var indkaldt til skatteforhandlinger inden Grundlovsdag 5. juni, kunne LA ikke garantere regeringens overlevelse. Den deadline blev dog senere udskudt til årsskiftet.

Anders Samuelsen (LA) har truet regeringen på livet flere gange, fordi den har udskudt forhandlinger om topskattelettelser. (Foto: Henning Bagger © Scanpix)

Regeringens forklaring på udskydelsen lød, at asyl- og flygtningekrisen skulle under kontrol, før der kunne forhandles om skattelettelser.

Dramaet tog endnu en skarp drejning midt på foråret, hvor Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, udelukkede skattelettelser inden næste valg. Han er senere blødt lidt op og siger nu, at han ikke ønsker topskattelettelser, og at hvis der endelig skal tales om skattelettelser, så skal det være for de lavest lønnede.

Socialdemokraterne, der også kan komme i spil i forbindelse med efterårets forhandlinger, forsøger at få DF til at give en garanti om, at skatten for de højest lønnede ikke skal lettes.

2025-plan:

Regeringen vil – for at få råd til både skattelettelser og velfærd – i slutningen af august fremlægge en såkaldt 2025-plan, hvor den vil redegøre for sine planer for at øge det økonomiske råderum.

Råderummet er frem mod 2020 på 10 milliarder kroner, viser beregninger fra Finansministeriet. Det er et historisk lille råderum.

Problemet for regeringen er, at seks milliarder af råderummet allerede er øremærket til flygtninge.

Derfor mener regeringen, at det er nødvendigt at lave reformer, så råderummet dermed kan blive større frem mod 2025.

Lars Løkke Rasmussen til topmøde på Marienborg, hvor økonomer og fagfolk kom med inspiration til, hvad en 2025-plan skal indeholde. (Foto: Mathias Løvgreen Bojesen © Scanpix)

Det er stadig uklart, hvor statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) mener, at der skal skrues på håndtagene, men han og resten af Venstre har nævnt nogle forskellige muligheder, som kan komme i spil.

Det kan eksempelvis komme på tale, at pensionsalderen skal sættes op, ligesom SU-systemet muligvis vil blive ændret. Det er dog hverken blevet be- eller afkræftet af regeringen.

Finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) afviser heller ikke at lade boligskatterne stige efter 2020.

Udgifter til flygtninge:

Regeringens prognose for, hvor meget befolkningen vokser frem til 2020, lyder nu på knap 100.000 personer på grund af flygtningestrømmen til Danmark.

Det betyder ifølge Finansministeriet, at de offentlige udgifter vil stige med 6,4 milliarder kroner i årene 2017 til 2020.

Ifølge regeringen understreger det netop behovet for økonomiske reformer.

Det er i Finansministeriets beregninger forudsat, at 30 procent af de nytilkomne flygtninge og familiesammenførte kommer i arbejde, og de økonomiske prognoser kan altså ændre sig, alt efter om der kommer flere eller færre i arbejde end ventet.

De mange flygtninges pres på de offentlige finanser har fået Dansk Folkeparti til at spille ud med en vidtgående hjemsendelsesplan. Partiet vil ændre lovgivningen, så flere personer med tildelte opholdstilladelser kan tvangshjemsendes.

Flygtninge fylder meget i den økonomiske politik i øjeblikket. (Foto: Claus Fisker © Scanpix)

Konventionerne kan dog vise sig at blive en barriere for, hvor langt Dansk Folkeparti kan skubbe regeringen.

Regeringen indgik tidligere på foråret en trepartsaftale med arbejdsmarkedets parter om bedre integration af flygtninge på arbejdsmarkedet.

Tal fra 2014 har vist, at kun 28 procent af flygtninge og familiesammenførte til flygtninge var kommet i arbejde efter tre års deltagelse i integrationsprogrammet.

PSO-afgiften skal afskaffes:

Det var regeringens helt klare ambition at forhandle finansieringen af den planlagte afskaffelse af PSO-afgiften på plads med en skattestigning inden sommerferien.

PSO-afgiften bidrager til at fremme den grønne omstilling i Danmark.

Men udfordringen med at finde en alternativ finansieringsmodel måtte droppes, da DF-formand Kristian Thulesen Dahl klodsede bremserne i foråret.

Han mente ikke, det giver mening, at regeringen beder om at hæve bundskatten, for så at gå ind i en diskussion om topskattelettelser i efteråret.

PSO er en afgift, som især virksomheder, der bruger meget energi, betaler, og sidste år gav den otte milliarder kroner i statskassen.

Men EU mener, at den i sin nuværende form er konkurrenceforvridende, og man har derfor bedt Danmark om at lave den om.

Det har fået regeringen til at spille ud med en model, der både hæver bundskatten for almindelige danskere og samtidig skærer i personfradraget.

Regeringen kalder det en bunden opgave at skrotte PSO-afgiften. (Foto: Henning Bagger © Scanpix)

Men DF mener, at regeringens udspil - hvor man fjerner PSO-afgiften og finansierer det ved at hæve bundskatten med 0,31 procent i 2021 og beskærer personfradraget med 1.100 kroner om året - rammer de lavestlønnede danskere for hårdt.

I stedet skal virksomhederne i højere grad være med til at betale regningen for afskaffelsen af PSO-afgiften, lyder det.

Regeringens to andre støttepartier - De Konservative og Liberal Alliance - har på forhånd gjort det klart, at de ikke accepterer at hæve bundskatten, og dermed ser det altså svært ud for Lars Løkke Rasmussen.

Parallelaftale om Europol:

Danmark forsøger at få en parallelaftale med EU i stand, så vi stadig kan være med i det europæiske politisamarbejde, Europol, selvom danskerne stemte nej til at afskaffe retsforbeholdet ved EU-afstemningen i december sidste år.

Europol overgår snart til at blive overstatsligt samarbejde og kræver dermed en parallelaftale, hvis Danmark skal blive i samarbejdet.

Men det er ikke nemt, lyder det gang på gang fra regeringen. Og da formanden for det europæiske råd, Donald Tusk, besøgte statsministeren i maj, sagde han, at det måske bliver umuligt for Danmark at få en parallelaftale.

Den køber Dansk Folkeparti bare ikke. Partiet mener, at det er rituel stammedans og ren taktik, når Donald Tusk kommer med sådan en advarsel.

Statminister Lars Løkke Rasmussen med EU-præsident Donald Tusk på Grønland i foråret. (© Scanpix)

Dansk Folkeparti gjorde forud for folkeafstemningen i december et stort nummer ud af, at det ifølge partiet ikke ville blive et problem for Danmark at opnå en parallelaftale med EU om fortsat at være med i Europol.

Ifølge statsministeren er det nødvendigt for Danmark at finde en løsning i forhold til Europol senest i efteråret.

Ejendomsvurderinger:

Endnu en politisk varm kartoffel er de skandaleramte ejendomsvurderinger.

Skat fik i august 2013 hård kritik for massive fejl i vurderingerne.

På grund af de mange fejl har ejendomsværdiskatterne været fastfrosset på 2011-niveau siden 2013.

Efter en skarp kritik fra Rigsrevisionen besluttede den tidligere regering i 2013 at skrotte Skats vurderingssystem. (Foto: Jeppe BjøRn Vejlø © Scanpix)

Planen var, at et nyt system - baseret på faktiske, historiske handelspriser i området - skulle være på plads i 2017, men det blev i februar udskudt med et år af skatteminister Karsten Lauritzen (V).

Regeringen har meldt ud, at den vil indkalde til politiske forhandlinger til efteråret, hvor ejendomsskatterne skal forhandles som led i en samlet skattereform.

De næste vurderinger skal efter planen udsendes i begyndelsen af 2019.

Finanslov og alt det andet:

Oven i hatten skal Venstre-regeringen også have styr på finansloven for 2017.

Sidste års finanslovsforhandlinger, hvor udviklingsbistanden holdt for, politiet blev tilgodeset, boligejere og bilkøbere fik bonusser, og de ældre fik en check på et pænt beløb, blev et langstrakt forløb.

Der var tale om en stram finanslov med få penge til at tilgodese alle ønskerne fra regeringens støttepartier. Og der er ikke meget, der tyder på, at det billede har ændret sig.

Efteråret kommer også til at byde på fortsatte forhandlinger om regeringens antiradikaliseringsstrategi, og justitsminister Søren Pind (V) har varslet en såkaldt ungdomdsdomstol, der skal dæmme op for kriminalitet begået af 12-17-årige.

Hos Søren Pind arbejdes der også for en ny respektpakke. Den forventes at skærpe straffen for medier, som krænker privatlivets fred eller bringer ærekrænkende historier.

Regeringen fik sent på foråret forlænget den midlertidige grænsekontrol frem til 1. november, men det er uvist om kontrollen kan fortsætte herefter - også set i lyset af at asyltallene har været faldende i de seneste mange måneder.

Det forventes også, at regeringen kommer med et udspil udspil om deleøkonomi, hvor Uber blandt andet skal indgå.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk