Lønkompensationen er væk: Sådan fungerer den nye ordning

Arbejdsgivere kommer til at kunne sende medarbejdere hjem på dagpenge i 20-50 procent af arbejdstiden.

Ny ordning skal forsøge at forhindre tusindvis af fyringer. Arkivfoto. (Foto: Thomas Lekfeldt © Scanpix)

Regeringen og arbejdsmarkedets parter - arbejdsgiver-organisationer og lønmodtager-organisationer - blev i nat enige om en ny ordning, der resten af året skal forhindre tusindvis af fyringer.

Ordningen er blevet forhandlet på plads, fordi den tidligere ordning om lønkompensation til hjemsendte medarbejdere som følge af coronavirus udløb i lørdags.

Med aftalen indfører regeringen snarest muligt en såkaldt 'arbejdsfordelingsordning'. Men hvad betyder det? Og hvordan kan ordningen forhindre, at du eller dine kollegaer mister jobbet i kølvandet på den globale pandemi?

Læs med her og se, hvordan den nye ordning kommer til at fungere.

Hvad er en arbejdsfordelingsordning?

Det er beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S), der fra regeringens side står for aftalen sammen med arbejdsgiverorganisationerne og lønmodtagerorganisationerne. (Foto: Philip Davali © Scanpix)

Med en arbejdsfordelingsordning giver man så at sige mulighed for, at en virksomhed kan fordele arbejdet ud mellem de medarbejdere, der er i virksomheden, når der er mindre at lave på grund af coronakrisen.

Men fordi der er mindre at lave for alle medarbejderne, kan virksomheden så sende de ansatte hjem delvist. På den måde bliver arbejdstiden for den enkelte sat ned, uden at de mister arbejdet.

For at sikre medarbejdernes indkomst, kan man få dagpenge i de timer, man ikke er i arbejde.

På den måde håber man at kunne undgå tusindvis af fyringer i det private erhvervsliv. Der eksisterede allerede en arbejdsfordelingsordning inden i dag, men med den nye aftale har man udvidet den og gjort den mere dækkende, fordi lønkompensationsordningen nu er udløbet.

Så lidt skal man arbejde

Medarbejderne i en virksomhed skal sendes hjem i 20-50 procent af arbejdstiden for at blive omfattet af ordningen. (Foto: Emil Helms © Scanpix)

For at en virksomhed kan gøre brug af ordningen, kan man ikke nøjes med at sende en medarbejder hjem et par timer om ugen.

Faktisk skal en medarbejder være sendt hjem i mindst 20 procent af sin arbejdstid, for at ordningen gælder. Man kan dog heller ikke sende en medarbejder hjem på fuld tid - der skal stadig arbejdes mindst 50 procent af den normale arbejdstid.Dagpenge for resten af timerne

Ordningen fungerer sådan, at medarbejderen får dagpenge for de arbejdstimer, vedkommende er sendt hjem. (Foto: Thomas Lekfeldt © Scanpix)

Med ordningen kan virksomheden altså sende en medarbejder hjem i 20-50 procent af arbejdstiden - og ikke betale løn for de timer, vedkommende er sendt hjem.

Men hvad så med din indkomst, hvis din chef resten af året kun lader dig arbejde et par dage om ugen?

Her har man besluttet, at man kan få dagpenge for de timer, man er sendt hjem, så man ikke mister en så stor del af sin indkomst.

Samtidig har man besluttet, at dagpengesatsen sættes op. Den maksimale dagpengesats sættes op til 23.000 kroner, hvor den normalt er lige over 19.000 kroner. Den nye sats svarer til en timeløn på 143,5 kroner.

Du opbruger ikke dagpenge

Normalt opbruger man stille og roligt sin ret til dagpenge, når man modtager dem. Men ikke på den nye ordning. Arkivfoto. (Foto: søren bidstrup © Scanpix)

Normalt kan man kun modtage dagpenge i en begrænset periode - helt præcist to år over en periode på tre år.

Men sådan bliver det ikke, hvis man får dagpenge på den nye arbejdsdelingsordning. Der opbruger man ikke sin ret til dagpenge. Man står altså ikke dårligere i dagpengesystemet, hvis man senere hen skulle miste sit arbejde helt, blot fordi man har været sendt delvist hjem de kommende måneder.

Også for personer uden a-kasse

Også personer, der ikke tidligere har været medlem af en a-kasse, kan blive en del af ordningen. (Foto: NIELS AHLMANN OLESEN © Scanpix)

Normalt er man også nødt til at have været medlem af en a-kasse i et år for at få dagpenge.

Men for at alle står nogenlunde lige i den nye ordning, kan også personer uden tidligere a-kassemedlemskab få glæde af ordningen. Man kommer helt ekstraordinært til at kunne melde sig ind i en a-kasse nu og her og stadig blive omfattet af ordningen. Det kræver dog, at man indbetaler kontingent for tre måneders medlemskab hver måned.

Gælder resten af året

Ordningen gælder i første omgang til nytår. (Foto: Kim Haugaard © Scanpix)

Ordningen kommer som udgangspunkt til at gælde resten af året.

Der er dog mulighed for, at arbejdspladser, der allerede benytter ordningen til nytår, kan fortsætte med det i op til fire måneder i det nye år.

Parterne bag aftalen har aftalt at mødes i november og drøfte muligheden for at forlænge aftalen.

Koster det noget for arbejdspladsen?

Det bliver ikke helt gratis for din chef at benytte ordningen. (Foto: Mads Joakim Rimer Rasmussen © Scanpix)

Det bliver ikke helt gratis for din arbejdsgiver at sende dig eller din kollega hjem på dagpenge.

Din arbejdsgiver kommer nemlig til at skulle betale lidt af dagpengene i de dage, du ikke arbejder. Helt præcist bliver arbejdsgiveren pålagt at betale tre hele dages dagpenge i den periode, du ellers ikke er på arbejde.

Det kendes normalt i dagpengesystemet som såkaldte G-dage.

Rettelse: Det har tidligere fremgået af denne artikel, at man kunne sendes hjem i 50-80 procent af arbejdstiden. Det er forkert. Det er 50-80 procent af den normale arbejdstid, man fortsat skal arbejde.

Facebook
Twitter