Lone Dybkjær: Mor er ikke vred, mor er skuffet

Den radikale politiker raser over regeringens løftebrud på øremærket barsel til mænd.

Lone Dybkjær er skarp kritiker af regeringens planer om at droppe øremærket barsel til mænd (Foto: Keld Navntoft © Scanpix)

Mor er ikke vred, mor er skuffet.

Sådan lød ordene fra tidligere miljøminister Lone Dybkjær på talerstolen under de radikales landsmøde.

- Det er et stort tab, at vi ikke gennemfører den øremærkede barsel af hensyn til børnene, det er mit og har altid været mit stærkeste argument, siger Lone Dybkjær.

Resultatet er slemt - argumentationen værreDet er godt for børnene at fædrene også tager del i deres tidlige liv, og også godt for familierne. Det understregede en skuffet Lone Dybkjær efter talen overfor DR Nyheder.

- Resultatet er slemt, argumentationen har været værre, siger Lone Dybkjær.

Hun påpeger, at hun mener, og altid har ment, at der skal være ligestilling mellem mennesker, og derfor er hun uforstående overfor, at de radikale skifter kurs i forhold til emnet - og det de selv har været med til at skrive i regeirngsgrundlaget.

- Jeg synes, at vi skal give nogle rettigheder til færdrene, sådan at de kan være med til børnene - ellers kan vi jo ikke for alvor forlange, at de skal tage sig af deres børn på lige fod senere hen, siger Lone Dybkjær i dag.

Man skal blande sig i familierne

Lone Dybkjær er er ligegald med hvis skyld det, men påpeger, at det her er og altid har været radikal politik.

- Margrethe Vestager har udtrykt, at det ikke er godt at blande sig i familierne. Men jeg synes, at man skal blande sig i familien, hvis familien får det bedre, og det gør de, siger Lone Dybkjær.

Men fremfor alt synes Lone Dybkjær ikke, at der er noget nyt under solen i argumentationen, der taler imod.

En hundredelas om dagen nytter ikke noget

Og Incitament-modellen, der erstatter den øremærkede barsel, giver Lone Dybkjær ikke meget for.

- Det kan jo ikke nytte noget, at man giver dem en hundrede las om dagen. Det er en rettighed, det handler om, så de ikke bliver mobbet og fyret fra deres arbejde, når de tager barselsorlov. Det er jo det, vi har set ske, siger Lone Dybkjær.

Hun understreger at hun personligt har kæmpet og arbejdet meget for, at sikre fædrenes rettigheder.

- Vi giver dem ikke den helt afgørende rettighed, nemlig at de får en rettighed til at tage barselsorlov, siger Lone Dybkjær.

Facebook
Twitter