Lov om arbejdskraft er aldrig blevet vedtaget: 'Jeg har ikke råd til de ansatte, jeg har brug for'

Ved at sænke beløbsgrænsen per 1. december skulle danske virksomheder kunne skaffe arbejdskraft her og nu.

En af de brancher, der især mangler arbejdskraft, er restaurationsbranchen.

Der mangler ansatte i Amer Sulemans restauranter i København. Han er en af de virksomhedsejere, der desperat leder efter medarbejdere.

Så da det i sommer blev aftalt at sænke beløbsgrænsen, for hvad en virksomhed kan nøjes med at betale i årsløn til en udenlandsk medarbejder, så han sit snit til at ansætte flere folk i sin restaurant.

- Jeg tænkte, at vi nu kunne spare nogle penge og ansætte flere i stedet, og det betyder jo i sidste ende flere penge på bundlinjen, siger Amer Suleman, der står bag den indiske restaurantkæde Bindia.

Men indtil videre må han vente med tålmodighed på at få nye kolleger i restauranten.

For loven er slet ikke blevet behandlet i Folketinget. Regeringen og et bredt flertal i Folketinget indgik ellers aftalen i juni for at styrke muligheden for at rekruttere medarbejdere uden for EU her og nu.

Aftalen betød, at beløbsgrænsen midlertidigt skulle nedsættes fra 448.000 til 375.000 kroner i en afgrænset periode på tre år gældende fra 1. december 2022.

Det ville betyde, at en virksomhed så kunne give medarbejdere fra lande uden for EU opholds- og arbejdstilladelse i Danmark, så længe de betalte dem en årsløn på minimum 375.000 kroner.

Amer Suleman, der er ejer af restaurantkæden Bindia, mangler akut medarbejdere i sine restauranter.

Venter på en ny regering

Men da Mette Frederiksen udskrev folketingsvalg bortfaldt alle lovforslag.

Så hvis forslaget skal behandles, skal det fremsættes igen, når det nye Folketing starter lovgivningsarbejdet igen, og der en ny regering på plads.

Så i mellemtiden må Amer Suleman se langt efter flere medarbejdere.

- Jeg har ikke råd til de ansatte, jeg har brug for på grund af den nuværende beløbsgrænse, siger han.

Og Amer Suleman er skuffet over politikerne, der ellers har lovet hjælp til virksomhederne, der mangler hænder.

- Jeg tænker, at det er misvisende. En almindelig borger som mig tror jo bare, at det er i orden.

Kritik fra erhvervsorganisationer

Manglen på lovgivning møder også kritik fra erhvervsorganisationen Dansk Industri.

- Det er ærgerligt, for vi havde store forhåbninger om, at det kunne give adgang for mere international arbejdskraft til vores virksomheder, og det er der i høj grad brug for, siger Steen Nielsen, der er vicedirektør i Dansk Industri.

Ifølge erhvervsorganisationen Dansk Erhverv har danske virksomheder det seneste år opgivet at besætte omkring 150.000 stillinger, og ifølge beregninger har manglen på arbejdskraft i den periode ført til et omsætningstab på 176 milliarder kroner.

Og netop derfor er DI skuffede over, at politikerne ikke har fået lovgivningen på plads.

For mange virksomheder som Bindia går og venter på, at Folketinget vedtager den nye beløbsgrænse.

- Det er et problem hver eneste dag, fordi virksomhederne står og mangler medarbejdere. Det betyder, at man må sige nej til ordrer. Derfor går både virksomhederne glip af noget, men vores samfund går jo også glip af nogle skatteindtægter og velstand her i Danmark, siger Steen Nielsen.

Ifølge Steen Nielsen, der er vicedirektør i Dansk Industri, så er det 'skuffende', at politikerne ikke har fået lovgivningen på plads.

'Skidt for dansk erhversliv'

Også flere partier, der er med i aftalen, beskylder regeringen for at sidde på hænderne.

Står det til De Konservatives fungerende beskæftigelsesordfører, Niels Flemming Hansen, så er det et udtryk for, at regeringen ikke har villet gøre det nødvendige for de danske virksomheder, som mangler medarbejdere.

- Det er skidt for dansk erhvervsliv, siger han.

- Regeringen har serveretten, men de har ikke prioriteret at kaste bolden op.

Samme kritik kommer fra Liberal Alliance, der mener, at regeringen har været for langsomme til at lande aftale i første omgang.

- Man burde have gået i gang med det her arbejde meget tidligere. For det var meget tidligere, vi havde det her problem. Vi kunne have klaret det i god tid inden sommerferien, men det havde regeringen desværre ikke travlt nok til at gøre, siger LA's folketingsmedlem Ole Birk Olesen.

I aftaleteksten fremgår det, at aftalen forudsætter en hastelovgivning. Den del mener Ole Birk Olesen ikke er nødvendig, men ifølge De Konservative skal Folketinget vedtage loven hurtigst muligt.

- Så snart der er en ny regering, og lovgivningsarbejdet begynder igen, så er vi klar til at få aftalen i salen, siger Niels Flemming Brandt.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Socialdemokratiet.