'Loven er ulovlig, så den skal ophæves': Danmark taber sag om familiesammenføring

Dommen kan betyde, at treårsreglen for familiesammenføring kan blive forkortet, vurderer professor.

Da grupper af flygtninge og migranter strømmede mod Europa og Danmark tilbage i 2015 lavede Folketinget en omstridt lovændring, der altså nu er dømt som i strid med menneskerettighedskonventionerne. (Foto: NORDE ERNST VAN © Scanpix)

Artiklen er opdateret klokken 15.38 med svar fra udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S).

I en lastbil fra Syrien via Tyrkiet og Grækenland ankom den syriske læge Mosalam Albaroudi i 2015 til Danmark.

Efter fem måneder søgte han om at blive familiesammenført med sin hustru. Han fik "nej", men det var i strid med menneskerettighederne.

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg har fredag truffet afgørelse i sagen og med dommerstemmerne 16 mod 1 dømt Danmark som taber, skriver Ritzau.

Og dommen er ikke blot en konkret afgørelse, men er principiel og bør få betydning for dansk udlændingelovgivning, vurderer advokat Christian Dahlager, der har ført sagen ved menneskerettighedsdomstolen, over for Ritzau.

Stridspunktet har været udlændingelovens treårsregel, og domstolens konklusion er ifølge advokaten klar.

- Loven er ulovlig, så den skal ophæves. Det er klart, siger han.

Sagen drejer sig om en omstridt lovændring fra 2015. I kølvandet på voldsomme flygtningestrømme - mange husker nok, hvordan flygtninge spadserede ad danske motorveje - vedtog Folketinget den såkaldte treårsregel.

Tabte i Højesteret

Reglen indførte en venteperiode på tre år, før flygtninge kunne søge om familiesammenføring.

Mosalam Albaroudi fik med henvisning til den nye regel afslag på ansøgningen om opholdstilladelse til hans kone. Afgørelsen blev indbragt både for Østre Landsret og Højesteret, hvor den syriske læge tabte.

Men han og hans advokat Christian Dahlager mente, at afgørelsen var en krænkelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Konventionen gælder for Europarådets medlemmer, og i Danmark har den siden 1992 været inkorporeret i den nationale lovgivning. Den siger, at enhver har ret til privatliv og familieliv, og at en myndighed kun kan begrænse denne ret, hvis det i et demokratisk samfund er nødvendigt for at beskytte en række væsentlige samfundsinteresser.

Ikke en rimelig balance

I sin afgørelse fastslår Menneskerettighedsdomstolen, at den danske stat ved at lade Albaroudi vente i tre år ikke har "ramt en rimelig balance".

På den ene side skal vægtes ansøgerens interesse i at blive familiesammenført med sin kone i Danmark - og på den anden side samfundets interesse som helhed i at kunne kontrollere indvandringen med henblik på at beskytte landets økonomiske velbefindende, at kunne sikre en effektiv integration og at bevare sammenhængskraften i samfundet.

Og ser man udelukkende på substansen i sagen, så overrasker afgørelsen ikke Jens Elo Rytter, der er professor i forfatningsret ved Københavns Universitet.

- Det, at skulle vente tre år på at blive genforenet med sin familie, er en meget voldsom begrænsning for familielivet.

Ser man i stedet på måden, hvor domstolen i de senere år er blevet presset af staterne til at bøje af i sin praksis på udlændingeområdet, så kunne man godt være overrasket, siger Jens Elo Rytter.

Splittelse på Christiansborg

Hvilken betydning afgørelsen skal have på loven herhjemme, er der langt fra enighed om på Christiansborg.

Hos De Radikale, der hele tiden har været imod loven, mener retsordfører Kristian Hegaard, at loven skal rulles tilbage.

- Nu har vi rettens ord for, at vores lovgivning er stærkt problematisk. Derfor har jeg en forventning om, at den bliver bragt i overensstemmelse med menneskerettighederne. Sådan skal det være i en retsstat, siger han.

På den anden fløj står Dansk Folkeparti fast på Danmarks ret til at skabe egen udlændingepolitik - og dermed fastholde treårsreglen, der begrænser flygtninges familiesammenføring.

Det siger udlændingeordfører Pia Kjærsgaard til Ritzau.

- Der er ikke noget, der må stå over dansk lov, siger hun.

Toårig venteperiode

Hvilken indflydelse afgørelsen fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol får på treårsreglen er svært at sige, mener Jens Elo Rytter.

Dommen siger dog i sin afgørelse, at man kan forstå rationalet i for eksempel en toårig venteperiode, hvilken åbner for blot at forkorte venteperioden.

- Så umiddelbart er det kun et halvt nederlag for den danske stat. Det er ikke skåret ud i granit, hvordan vores lovgivning skal se ud for at leve op til menneskerettighederne, siger Jens Elo Rytter.

Han understreger dog, at vi generelt følger menneskerettighedsdomstolens afgørelser. Som da Danmark også blev underkendt for 28-årsreglen i 2016.

- Det er helt åbenbart, at vi ikke kan opretholde den gældende retstilstand, hvor der fast er en tre år lang venteperiode. Så en mulig måde er at sætte den ned til to år, siger Jens Elo Rytter.

Tesfaye afventer nærlæsning

Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) udtaler i et svar til DR Nyheder, at det er afgørende for regeringen, at indvandringen til Danmark er under kontrol.

Derfor er det også en streg i regningen, at Menneskerettighedsdomstolens afgørelse går imod de danske regler om familiesammenføring.

- Jeg er selvfølgelig ærgerlig over, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol mener, at udskydelsen i den konkrete sag var for lang. Jeg konstaterer dog, at Domstolen anerkender, at retten til familiesammenføring kan udskydes for personer med midlertidig beskyttelse.

Mattias Tesfaye mener, det er for tidligt, at lægge sig fast på, hvilke konsekvenser afgørelsen vil få.

- Jeg kan se, at der allerede er flere, der drager hurtige konklusioner om dommens konsekvenser udover den konkrete sag. Men jeg afventer, at juristerne har nærlæst og vurderet dommen. Derefter vil regeringen forholde sig til dommens rækkevidde og nærmere konsekvenser.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk