Klimaminister Lykke Friis hilser debatten om klimaforandringerne velkommen, men stolperne for klimatopmødet er sat. Det siger hun efter, at folketingets formand, Thor Pedersen, har kritiseret klimadebatten.
- Det er FN's klimapanel, der har sat målene. Det er noget af det mest gennemprøvede forskning, vi har, siger Lykke Friis.
- Som gammel forsker ved jeg, at det er godt at blive udfordret, men nu starter klimatopmødet altså om få dage, tilføjer hun.
Afviser oppositionen
Hun afviser oppositionen, der mener, at Thor Pedersens udtalelser kan skabe usikkerhed på topmødet.
- Der er vist ingen tvivl om, hvem der forhandler på Danmarks vegne under klimatopmødet - og så er der i øvrigt ikke meget nyt i, hvad Thor Pedersen siger, siger Lykke Friis.