Hvis det kun var kvinderne, der stemte, ville der ikke være nogen tvivl.

De røde partier på Christiansborg ville indtage ministerierne, og Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, ville højst sandsynligt kunne kalde sig statsminister efter næste folketingsvalg.

Det viser en ny måling, som Epinion har lavet for DR Nyheder. Her står rød blok til at få 102 mandater af de kvindelige vælgere. Til sammenligning giver mændene kun 81 mandater til rød blok, som består af Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet.

- Kvinder er generelt mere venstreorienterede end mænd, lyder det fra Rune Stubager, professor i statskundskab ved Aarhus Universitet.

Og det er en tendens, som er gået igen i de seneste målinger fra Epinion. Ifølge Rune Stubager er tendensen stadig under udvikling.

- Det er meget interessant at se det gab mellem mænd og kvinder, og det ser kun ud til at fortsætte, siger han.

Kvindernes mandatfordeling

Hovedspørgsmålet i undersøgelsen går på, hvad man ville stemme, hvis der var folketingsvalg i morgen. Grafikken ovenover viser de adspurgtes svar.

Kvinder i det offentlige

Forskerne kan ikke pege på en enestående forklaring på, hvorfor kvinder stemmer mere til venstre end mænd. Men en af årsagerne til, at kvinder hellere ser en rød end en blå minister i Statsministeriet er, at flere kvinder er ansat i den offentlige sektor end mænd.

Ifølge en undersøgelse fra SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, så består den offentlige sektor af 69 procent kvindelige ansatte og 31 procent mandlige ansatte.

- Dermed er der jo en stor andel af kvinder, der kan stemme i retning af politik, hvor der er et ønske om en stor offentlig sektor, siger Rune Stubager.

Og ifølge professoren, så kan der være tendens til, at man stemmer ud fra, hvor man er ansat.

En forklaring kunne være, at nogle kvinder stemmer rødt for at holde fast i en stor offentlig sektor og dermed beskytte deres jobs.

- Det at være ansat i den offentlige sektor kan også være med til at skubbe holdningerne i den retning, fordi man på jobbet socialiserer sig til at have en bestemt holdning, siger Rune Stubager.

Stadigvæk de traditionelle roller

Ifølge Rune Stubager har kvinders tilgang til de traditionelle roller også ændret sig gennem årene i forhold til, hvor de sætter deres kryds.

- Hvis vi går en 50-60 år tilbage, så var resultatet det modsatte. Kvinderne var lidt mere højreorienterede, fordi de borgerlige partier blev anset til i højere grad at beskytte familien og delvist også omsorgen til de svageste, siger han.

På den anden side er der også forskning, der tyder på, at et flertal af kvinder stadigvæk bærer de kulturelt betingede traditionelle roller i forhold til job i børneinstitutioner, skoler og ældreplejen.

- Kvinder er generelt mere optaget af velfærdsstaten, siger Rune Stubager.

Levn fra kvindebevægelsen

Der er ikke et entydigt svar på, hvorfor kvinderne peger på rød blok. Men man skal have in mente, at mobiliseringen af kvindebevægelsen i 1970’erne også har bragt indflydelse med sig til kvinders vælgermønstre i dag.

- Kvindebevægelsen havde stor tilknytning til de venstreorienterede partier. Og de kvinder findes jo stadigvæk i vælgerkorpset. Det er en stor gruppe, så de er en væsentlig faktor til, at mange kvinder går mod venstrefløjen, siger Rune Stubager.

Og de kvinder har fortsat indflydelse. Og de fører også den venstreorienterede agenda videre til deres børn, lyder det.

- Det er bestemt også noget, der kan smitte af fra mor til datter. Men vi ser jo også en diskussion i forhold til #metoo-kampagnen, hvor kvindespørgsmålene fylder meget på den politiske dagsorden, og det kan også være med til at skabe en ny mobilisering af unge kvinder, og mit gæt er, at det nemt kunne komme til at pege i samme retning som i 1970’erne, siger Rune Stubager.