I husholdninger landet over skruer man pænt plastiklåget af mælkekartonen eller yoghurten og putter det i spanden til hård plast. Kartonen i sig selv ryger til restaffald for at blive brændt af.

Sidste år besluttede Folketinget ellers, at kommunerne skal sortere affald i alt ti fraktioner, herunder drikke- og fødevarekartoner, i miljøets og klimaets tjeneste. Lige nu bør kommunerne sortere affaldet i ni fraktioner, mens den tiende og sidste fraktion skal sorteres fra næste år.

Men sådan er det ikke gået i praksis. Otte ud af ti kommuner har søgt om dispensation for fristen, og mere end halvdelen af landets kommuner har udskudt affaldssorteringen i halvandet år. Det viser en aktindsigt, som DR har fået fra Miljøstyrelsen.

Af aktindsigten fremgår det, at den fraktion, som allerflest kommuner har søgt om dispensation fra at sortere, er mad- og drikkekartoner. Her har hele 72 ud af landets 98 kommuner søgt om dispensation. Også sorteringer af plast, pap, madaffald og farligt affald som batterier volder kommunerne vanskeligheder.

Miljøminister Lea Wermelin havde gerne set, at alle kommuner var nået i mål inden 1. juli.

72 ud af 98 kommuner har søgt dispensation. Har I sat en urealistisk deadline?

- Det er en ambitiøs aftale, men det er det fordi, vi har klima- og miljømål, vi skal nå. Klimapartnerskabet for erhvervslivet har peget på, at det, der skal til for at nå de mål, er en strømlining af affaldsindsamling.

Danmark kan ikke genanvende kartonerne

En af de kommuner, der er gået i gang med at sortere mælkekartonerne, er Kolding Kommune.

På genbrugspladserne har man opstillet containere til kartonerne, ligesom kommunen også tilbyder at hente klare sække med mad- og drikkekartoner hjemme hos borgerne. Det fortæller driftsleder for affald og genbrug i Kolding Kommune, Rasmus Vestergård, der dog understreger, at afhentningen hjemme hos borgerne er en midlertidig løsning.

- Vi har en samarbejdspartner, som samler kartonerne sammen fra flere steder, og så sender de det til Tyskland til genbrug, siger han.

At kartonerne ryger en tur over græsen efter indsamling, er der en logisk forklaring på, forklarer driftslederen:

- Som det er nu, er der ikke nogen løsning herhjemme til at få drikkekartoner sorteret eller genbrugt.

Længere sydpå i Aabenraa Kommune er holdningen, at den slags midlertidige løsninger rimer dårligt på miljø og klima.

- Så ville man skulle indsætte ekstra biler, og de ville skulle køre en ekstra runde oveni de øvrige runder, de kører, og det er jo brændstofforbrug, forklarer Barbara Frenzel, som er Aabenraa kommunes afdelingschef for byg, natur og miljø.

Kommunen, hvis borgere ellers allerede sorterer flittigt, skal have nye affaldsbeholdere og -biler, for at kunne hente skraldet i alle ni fraktioner på én gang.

Men det er ikke til at købe den slags i øjeblikket.

- Man kunne selvfølgelig 'bare' sætte en ekstra skraldespand op, men så skulle den hentes for sig. Det er meget dyrt, og det er heller ikke miljømæssigt særligt hensigtsmæssigt, siger Barbara Frenzel, som er Aabenraa kommunes afdelingschef for byg, natur og miljø.

Flertallet af landets kommuner er løbet ind i en lang ventetid på nye affaldsbeholdere og -biler, fordi efterspørgslen pludselig er eksploderet i de kun seks måneder, kommunerne har haft til at rette ind efter den nye lovgivning.

Wermelin: Transport til Tyskland bedre end afbrænding

I Københavns Kommune har man valgt den samme løsning som i Kolding. Københavnernes kartoner fra mælk eller mornaysauce ender ligesom koldingensernes i Tyskland.

- De laver en sortering, hvor man kan læse, hvad det er for nogle materialer og skelne plasten fra mad- og drikkekartonerne, siger Merethe Christoffersen, der er enhedschef i miljø- og teknikforvaltningen i Københavns Kommune.

- Vi har selv været ret ivrige og ret initiativrige omkring at prøve at være med til at understøtte, at der kunne komme noget kapacitet i Danmark. Men det kræver nogle relativt store investeringer, og der er ikke rigtig nogen, der har bidt på krogen endnu, fortsætter hun.

Men den løsning er ikke tilfredsstillende for Holstebro Kommune.

- Vi har taget det udgangspunkt, at vi ønsker at afsætte kartonerne indenfor Danmarks grænser, så vi ikke skal til at køre det udenlands, siger Torben Mølgaard, der er chef for natur og miljø i Holstebro Kommune, og fortsætter:

- Jeg tænker, at det er rigtig vigtigt for borgerne, at når vi implementerer ny affaldssortering, så virker det faktisk. I stedet for, at vi ruller en ordning ud, som ikke kan fungere.

Det betyder, at der går endnu halvandet år, før holstebroerne kan sortere alt deres affald.

Spørger man miljøministeren, er der dog en klar fordel ved at sende mælkekartonerne til genanvendelse - også selvom det er i udlandet.

- Selv hvis man sender affaldet over grænsen, er det bedre for vores miljø end at brænde det af herhjemme, siger Wermelin og peger på, at det er en foreløbig løsning for de danske kommuner, der frasorterer kartonerne.

Men når I har sagt til kommunerne, at de skulle sortere mælkekartoner, hvorfor har I så ikke også sikret, at der er et anlæg til at aftage det?

- Dansk erhvervsliv peger på, at det, der skal til for at få anlæg, er, at vi begynder at stømline affaldssorteringen. Indtil nu har der ikke rigtig været nogen grund til at have anlæg, hvis ikke vi danskere sorterer i netop de fraktioner.

Det kræver investeringer og en vis affaldsmængde at skabe anlæg. Men der skal være anlæg, der tager imod, før kommunerne går i gang med at sortere. Det er hønen eller ægget. Hvordan vil du knække koden?

- Det er helt naturligt, der ikke er anlæg, hvis vi ikke sorterer i de fraktioner. Så første skridt må være at sikre, at vi sorterer vores affald bedre og derved får skabt de her fraktioner, så erhvervslivet ved, at hvis man skaber anlæg, er der også affald, der kan blive til nye ressourcer.

Ny deadline i 2022

Spørger man Dansk Affaldsforening, der er en interesseorganisation for kommunale affaldsselskaber, er problemet, at kartonerne er en helt ny type affald at sortere. Der er altså ikke nogen erfaringer at læne sig op ad.

- I Danmark har vi i øjeblikket ikke mulighed for at genanvende de her fraktioner. Lige nu er det nødt til at blive kørt til udlandet, siger Nana Winkler, der er specialkonsulent i Dansk Affaldsforening.

- Bare det med at få borgeren til at tage kartonen og putte den i den rigtige spand. Så er der sådan noget helt lavpraktisk som, hvor stor spanden skal være, og hvor tit den skal tømmes, forklarer hun.

- Så fortsætter det: Hvor skal det køres hen? Hvem kan oparbejde de her kartoner? siger Nana Winkler.

Da det blev tydeligt, at flere kommuner ikke kunne leve op til den oprindelige frist den 1. juli i år, besluttede partierne bag aftalen at give kommunerne mulighed for at få dispensation.

Den længste forlængelse går til slutningen af næste år, hvor alle kommuner regner med at sortere affaldet i alle ti fraktioner.

Og det mener Dansk Affaldssortering godt kan lade sig gøre.

- Det kommer til at blive indsamlet, og det kommer til at blive genanvendt. Det tager bare den tid, det tager at få det planlagt, så hele systemet hænger sammen. Både så borgerne får den rigtige information, og så vi i sidste ende får det afsat til nogen, hvor det giver mening for miljøet, lyder det fra specialkonsulenten i Dansk Affaldsforening.

Artiklen er opdateret den 4. august kl. 12.48 med kommentarer fra miljøminister Lea Wermelin.