Mænd dominerer den politiske magt i kommunerne

Kun tre ud af ti byrådspolitikere er kvinder. Et demokratisk problem, advarer forskere op til kommunalvalget.

Kun 30 procent af de opstillede kandidater var kvinder ved kommunalvalget i 2013. Ikke en eneste kommune havde flere kvinder end mænd opstillet. (Foto: henning Bagger © Scanpix)

Det gik kun én vej med antallet af kvindelige kommunalpolitikere op gennem 1900-tallet: op. Men siden slutningen af det sidste århundrede er andelen af kvinder i byrådene stagneret.

Således har danskerne ved de seneste kommunalvalg kun besat knap tre ud af ti byrådsstole med kvindelige politikere.

- Det virker lidt, som om at vi alle sammen - provokerende sagt - er meget godt tilfredse med blot 30 procent kvinder i byrådene, siger Ulrik Kjær, professor ved Institut for Statskundskab ved Syddansk Universitet.

Der er i udgangspunktet ikke noget galt i, at vælgerne får de politikere, de stemmer på, pointerer kommunalforskeren. Så hvad er problemet egentlig?

- Hvis man har en forestilling om, at vi lever i et forholdsvis kønsligestillet samfund, så virker det jo underligt, at kvinderne halter systematisk efter i kommunalpolitik, siger Ulrik Kjær på kvindernes internationale kampdag.

- Mange forventede, at problemet var ved at løse sig selv. Men så gik udviklingen i stå, og det har den så været i 20-25 år nu. Så vi har en lomme i samfundet, hvor mændene stadig dominerer.

En del af forklaringen er, at færre kvinder stiller op som kandidater. Således var kun 30 procent af de opstillede kandidater kvinder ved kommunalvalget i 2013. Ikke en eneste kommune havde flere kvinder end mænd opstillet.

Med mindre der kommer et markant øget fokus på den skæve fordeling, vil kommunalvalget til efteråret også ende med en kvindeandel omkring de 30 procent, vurderer begge forskere.

- Hvis der for alvor skal ske noget, skal der flere kvinder på opstillingslisterne. Så ville vælgerne langt hen ad vejen følge med, siger Ulrik Kjær.

/ritzau/