'Man skal kunne forstå, hvad lægen siger': Regeringen vil stille krav til læger fra udlandet

Situationen er uholdbar. Kommunikationen må vi ikke gå på kompromis med, mener sundhedsministeren.

Læger, sygeplejersker og andet sundhedspersonale fra udlandet skal tale ordentligt dansk, hvis de skal arbejde på et dansk sygehus, mener sundhedsministeren. (Foto: Morten Stricker © Scanpix)

Meget kan gå galt, hvis en læge og en patient ikke taler samme sprog. Selv små misforståelser kan føre til forkerte diagnoser og fejlbehandlinger - og i værste fald få fatale følger.

Derfor vil sundhedsminister Magnus Heunicke (S) lave et sprogkrav, som alle udenlandske læger skal leve op til for at få arbejde på et dansk sygehus.

Sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke vil have et nationalt sprogkrav til læger og sygeplejersker. (Foto: Niels Christian Vilmann © Scanpix)

- Det er helt uholdbart, at vi har situationer, hvor patienter kommer ind og møder læger, der taler et så gebrokkent dansk, at de faktisk ikke forstår et ord af, hvad der bliver sagt, siger ministeren.

Sygeplejersker, læger og andet sundhedspersonale fra EU-lande kan få arbejde i Danmark helt uden nogle krav til deres danskkundskaber. Kommer de fra lande udenfor EU, skal de først bestå en test, men den har været beskyldt for kun at vise, om de kan læse og skrive dansk - ikke om de kan føre en samtale.

- Det er så afgørende en del af behandlingen af vores patienter, at man kan kommunikere med sin læge, og det kan vi aldrig gå på kompromis med, siger Magnus Heunicke og fortsætter:

- Som patient er man jo prisgivet uanset hvad, hvis lægen ikke kan tale dansk, så det kan forstås.

Nødvendigt med udenlandske læger

DR Nyheder kunne i starten af året fortælle, at der på sygehusafdelinger rundt om i landet i dag er flere læger med udenlandsk baggrund end med dansk.

Men regionerne har svært ved at finde nok personale til sygehusene, og sundhedsministeren erkender også, at løsningen ikke er at lade være med at ansætte læger eller sygeplejersker fra udlandet.

- Der er flere og flere udenlandske læger, og vi har virkelig brug for dem, men vi har også brug for, at patienterne kan forstå, hvad der bliver sagt, siger Magnus Heunicke.

Sygehuse på tværs af regioner har taget sagen i egen hånd og indført deres egne krav til de udenlandske medarbejdere. Nogle steder bliver de også undervist i dansk.

Men der er brug for et nationalt krav, der sikrer en ens standard over hele landet, mener Magnus Heunicke.

- Vi kæmper jo virkelig med rekrutteringen, og der er man mere udsat nogle steder end andre.

- Det skaber ulighed i sundhed, siger han.

Både Lægeforeningen og Danske Patienter har længe råbt vagt i gevær.

- Sproget er forudsætningen for, at man kan finde ud af, hvad de fejler, stille den rigtige diagnose og forklare farlige symptomer, man skal være opmærksom på, siger Andreas Rudkjøbing, der er formand for Lægeforeningen.

I Danske Patienter - en paraplyorganisationen for patient- og pårørendeorganisationer -kalder direktør Morten Freil det "meget, meget vigtigt" at få indført et sprogkrav for alle udenlandske læger og andet sundhedspersonale.

- Det handler om utryghed, når man ikke er sikker på, om lægen forstår, hvad man siger – men det handler også i sidste ende om patientens helbred, siger han.

Forskellige krav til forskellige læger

Hvordan man skal sikre, at læger, sygeplejersker og andre medarbejdere på sygehusene kan tale et letforståeligt dansk, er sundhedsminister Magnus Heunicke ikke sikker på endnu.

- Jeg vil indkalde Danske Regioner til et møde for at drøfte, hvordan vi kan lave et nationalt sprogkrav, der giver mening for vores patienter og giver mening på vores sygehuse, siger han.

- Jeg synes, det er utrolig relevant, at det ikke kun handler om at læse og skrive, men også den mundtlige kommunikation.

Ministeren slår samtidig fast, at kravene skal være fleksible og afhænge af, hvilke arbejdsopgaver personalet har.

- Nogle har meget patientkontakt, andre sidder bagved og kigger på scanningsbilleder, og nogle opererer. Så der er forskellige krav, der må gøre sig gældende, forklarer Magnus Heunicke.

Pres fra Enhedslisten og Dansk Folkeparti

Da det i foråret kom frem, hvor mange udenlandske læger, der dårligt kunne tale dansk og alligevel var ansat på sygehuse i hele landet, gik Enhedslisten og Dansk Folkeparti sammen om et beslutningsforslag.

De to partier fra hver sin ende af det politiske spektrum ville indføre et lovkrav om, at alle udenlandske læger - EU-borgere eller ej - skulle bestå en prøve i dansk på 9. klasses-niveau for at få job i Danmark.

Der skal være nationale regler for sprogkrav til udenlandske læger - det må ikke være op til den enkelte region, mener Enhedslistens sundhedsordfører, Peder Hvelplund (Foto: Ida Marie Odgaard © Scanpix)

Der tegnede sig et flertal for forslaget, fordi Socialdemokratiet var positivt stemt. Men på grund af valget bortfaldt beslutningsforslaget.

Regeringsmagten faldt efterfølgende i hænderne på netop Socialdemokratiet, der nu er i gang med at ændre sundhedsloven - dog uden tilføjelse af et sprogkrav.

Det har fået Enhedslisten og Dansk Folkeparti til at sende deres forslag til behandling i Folketingssalen igen - og til at kritisere regeringen.

Hellere lidt længere ventetider end en læge, der ikke kan dansk, mener sundhedsordfører Liselott Blixt fra Dansk Folkeparti. (Foto: MATHIAS BOJESEN © Scanpix)

For det er vigtigt, at patienter ikke bliver behandlet forkert, fordi lægens danskevner er dårlige, lyder det fra Dansk Folkepartis sundhedsordfører, Liselott Blixt.

- De skal kunne gøre sig forståelige, tale med patienterne og kunne skrive en journal.

Det er 'helt afgørende,' mener sundhedsordfører Peder Hvelplund (EL).

- Som patient kan du grundlæggende være ligeglad med, hvor din læge kommer fra, bare du kan forstå vedkommende, siger han.

Sundhedsminister Magnus Heunicke forventer, at der er et bredt ønske blandt Folketingets partier om at få hanket op.

- Når jeg får klager fra patienter, der siger, at det her, det går simpelthen ikke – de kan ikke forstå, hvad lægerne har sagt, så er det altså noget, vi skal tage alvorligt, siger han.