Mange borgere må kigge længe efter renoveringer af skoler og byrum efter ny økonomiaftale

Besparelserne er et forsøg på ikke at skubbe til inflationen.

Nedslidte idrætshaller noget af det, der nu må vente lidt længere. (Foto: ASGER LADEFOGED © Ritzau Scanpix)

Der er lidt længere udsigt til, at gamle skoletoiletter fikses, hullerne i cykelstien lappes eller svømmehallen bliver bygget færdig ude i landet, efter den nye økonomiaftale for kommunerne, som blev indgået i går aftes.

For ikke nok med, at priserne på byggematerialerne stiger og håndværkerne er dyre, fordi de har kronede dage, så har kommunerne nu også fået 1,5 milliard kroner mindre at bygge for.

Og ovenpå det, er flere borgmestres vurdering nu, at renoveringsprojekter og nybyggeri vil blive udskudt.

- Vi har en idrætshal, vi skulle opføre. Det kan vi ikke. Vi har nogle badefaciliteter i en af vores sportshaller, som er i forfald, som vi havde sat penge af til. Det kan vi ikke. Det efterslæb, vi har haft på renoveringer af vores skoler, har vi kæmpet for at indhente. Det kan vi heller ikke, siger Pernille Beckmann, der er borgmester i Greve Kommune for Venstre.

- Nu bliver det efterslæb endnu større. Så det har faktisk nogle ret store konsekvenser, tilføjer hun.

I Horsens kommune vil borgerne også kunne mærke de færre kroner til byggeri og anlæg.

- Der er renoveringer af børnehaver, nybyggeri, cykelstier, grøn omstilling, anlægsprojekter, lyskryds, idrætshaller, der skal udskydes. Der er en lang række ting, der ikke vil blive bygget, og så må vi sætte pavillioner og moduler op i stedet for, siger Horsens borgmester, Peter Sørensen, der er valgt ind for Socialdemokratiet.

'En meget stram anlægsramme'

Den vurdering deler Arne Ullum, der er chefredaktør på økonomi-portalen NB kommuner og NB Økonomi, med borgmestrene.

Arne Ullum er chefredaktør på NB kommuner og NB Økonomi.

- Fordi inflationen raser, så har man skåret byggeaktiviteten ned til et historisk lavt niveau. Vi skal rigtig mange år tilbage, for at finde et år, hvor det her været så stramt. Det er en meget stram anlgægsramme, siger han.

Anlægsrammen er det formelle ord for, hvor mange penge kommunerne har til at bruge på byggeri. Hvis ikke man overholder rammen, så er der sanktioner. Derfor er der ikke så meget at gøre for kommunerne, selvom de gerne ville bygge mere.

Til gengæld er der i aftalen meget klart skrevet, at regeringen vil støtte kommunerne i besparelserne. Kommunerne har altså opbakning til at foretage besparelserne på anlægsområdet.

Vil ikke skubbe yderligere til inflationen

Set i lyset af inflationen, er de kommende besparelser på renoveringer og nybyggeri dog en ansvarlig økonomisk politik, fortæller Arne Ullum.

- Det er den måde, man på lang sigt sikrer dansk økonomi, siger han og henviser til, at det er ud fra et ønske om blandt andet ikke at overophede økonomien yderligere og dermed skubbe yderligere til inflationen.

Han understreger, at det er kommunerne også godt klar over.

Det bekræfter Peter Sørensen (S) fra Horsens.

- Jeg mener klart, det er en kriseaftale. Det er en ansvarlig aftale. Men man må også være klar over konsekvenserne, siger han.