Mangel på corona-beskyttelse fik myndigheder til at ændre retningslinjer på sygehuse

Retningslinjerne for værnemidler har skabt stor utryghed og er i stilhed blevet justeret efter lagerbeholdningen. Det får kritik fra sundhedspersonale og partier.

Værnemidler er vigtige, når sundhedspersonale arbejder med corona. Billedet er fra en drive-in-test på Holbæk Hospital. (Arkivfoto) (Foto: Claus bech © Scanpix)

Mangel på beskyttelsesudstyr til læger, sygeplejersker og

sosu-assistenter
har spillet direkte ind på de
retningslinjer
, som
sundhedspersonale
har arbejdet efter under corona-krisen.

Statens Serum Institut bekræfter nu den mistanke, som mange politikere har haft - nemlig at lagerbeholdningen har spillet ind på anbefalingerne for, hvilke værnemidler sundhedpersonalet skal beskytte sig med.

Sygeplejersker og læger på sygehuse blev i første omgang instrueret i at bruge den såkaldte FFP3-maske, der yder maksimal beskyttelse, når de var i tæt kontakt med alvorligt syge Covid-19-patienter.

Men den 24. marts blev retningslinjerne ændret til også at omfatte den ikke helt lige så gode FFP2-maske.

Forskellen på de to masker er blandt andet, at en FFP3 filtrerer 99 procent af alle partikler fra, mens FFP2 filtrerer 94 procent. Og en FFP3 beskytter modsat en FFP2 mod luftbåren virussmitte som for eksempel mæslinger.

Undervejs i den

globale
pandemi opstod der problemer med at skaffe nok FFP3-masker - og det kom til at spille ind på de ændrede
retningslinjer
, erkender Statens Serum Institut, der laver anbefalingerne.

Det fortæller Elsebeth Tvenstrup Jensen, der er overlæge på instituttets Central Enhed for Infektionshygiejne, Infektionsepidemiologi og Forebyggelse.

- Det er ikke nogen hemmelighed, at der har været forsyningsproblematikker. Det har også haft indflydelse på, at vi har sagt, at med den viden, vi har om smittemåden, har vi ikke set et problem med, at man bruger FFP2-masker, når man ved, det er dråbesmitte og aerosoler, siger hun.

Elsebeth Tvenstrup Jensen er overlæge hos Statens Serum Institut. (© Photography Copenhagen)

Havde man holdt fast i FFP3-masken, hvis der havde været en normal forsyningssituation?

- Ja, det tror jeg, for vi laver helst så lidt som mulig om. Jo flere

retningslinjer
, vi laver, som afviger fra den forrige, des sværere kan det være at overholde. Derfor ville vi nok have holdt fast i FFP3-masken, hvis forsyningssituationen havde været ukompliceret, siger Elsebeth Tvenstrup Jensen.

Men hun understreger i samme åndedrag, at FFP2-masken er sundhedsmæssigt forsvarlig.

- For vi mener - i

overensstemmelse
med internationale
retningslinjer
- at der er tilstrækkelig beskyttelse i en FFP2-maske.

Vurderingen fra de danske sundhedsmyndigheder er, at corona ikke er luftbåren, men smitter gennem dråber og ved kontaktsmitte, og derfor vil en FFP2-maske også give beskyttelse.

Artiklen fortsætter under tidslinjen, der giver overblik over udvalgte nedslag i myndighedernes håndtering af værnemiddel-situationen:

Ingen tydelig melding

Men ingen af de overvejelser og forklaringer blev delt med personalet på sygehusene, fortæller formand for Dansk Sygeplejeråd Grete Christensen.

- Nej, der kom ikke nogen tydelig melding. Pludselig blev det bare lavet om, siger hun.

Christiansborg
opdagede sundhedsordførerne også, at retningslinjerne var lavet om. Flere af dem fik en mistanke om, at ændringerne ikke alene kunne begrundes sundhedsfagligt, men også var styret af, hvad der var på lager.

En af dem er SF's sundhedsordfører, Kirsten Normann Andersen, der betegner værnemiddel-situationen som "vanvittigt kritisk" undervejs i krisen.

- Det har været virkelig fortvivlende at høre fra personalet, at de faktisk ikke havde de værnemidler, de havde brug for – samtidig med at svarene lød, at ”vi har de værnemidler, vi skal bruge”, siger Kirsten Normann Andersen med henvisning til de svar, der er givet til følgegruppen.

Har du fået en forklaring på, hvorfor retningslinjen blev ændret?

- Nej. Den har jeg gættet mig til – at det var, fordi vi simpelthen ikke havde nok FFP3-værnemidler. Så retningslinjerne var styret af kapaciteten, siger hun.

Formand for Dansk Sygeplejeråd Grete Christensen. (Foto: Niels Christian Vilmann © Scanpix)

Det ville ikke have være et problem, hvis

myndighederne
havde været ærlige, mener SF'eren:

- Jeg tror faktisk, det ville være lettere for danskerne at forstå. Det er vigtigt at orientere om, at ”det her er situationen. Vi ville gerne have gjort noget andet, men det er vi desværre ikke i stand til”. For så kan vi forstå, hvad der sker, siger hun.

Og det er Dansk Folkepartis sundhedsordfører, Liselott Blixt, helt enig i. Hun kritiserer regeringen og

myndighederne
for "ren zigzag-kurs" i forhold til værnemidler:

- Vi har fået at vide, at det så fint ud, men så har det vist sig, at der var problemer flere steder, hvor man ikke har haft de værnemidler, der var brug for. Vi har haft kæmpestore udfordringer med værnemidler fra start, siger hun.

Generelt mener både blå og røde sundhedsordførere, at de har fået meget skiftende og svingende

meldinger
fra myndigheder og regering, når det kommer til værnemidler.

- Det har gjort det svært at

håndtere
, fordi vi ikke ved, hvad der er anbefalinger fra sundhedsmyndighederne – og hvad er reelt et politisk problem, nemlig at vi ikke har haft nok værnemidler, siger Enhedslistens sundhedsordfører, Peder Hvelplund.

DR
ville gerne have spurgt sundhedsminister Magnus Heunicke (S) til myndighedernes håndtering af værnemiddel-situationen, de ændrede
retningslinjer
og kritikken fra følgegruppen. Men ministeren har gennem flere dage
afvist
at stille op til interview.

Kritisk situation

I kommunerne har man også været langt i overvejelser om at

justere
retningslinjerne for værnemidler, så de passede til lagerbeholdningen.

DR
har fået
aktindsigt
i de mails, som KL-direktør Christian Harsløf har sendt til landets kommunaldirektører. De viser, at kommunerne var presset i knæ, og at KL var klar til at ændre de
retningslinjer
, der ellers skal sikre, at de ansatte kan arbejde på en forsvarlig måde.

Den 18. marts skrev han ud til landets kommuner:

- Sådan som pandemien udvikler sig, må man forvente, at vi i løbet af de kommende uger vil kunne opleve perioder med knaphed. Såfremt vi på et tidspunkt må konstatere, at der ikke er værnemidler nok til at efterleve de

retningslinjer
, som
myndighederne
har udarbejdet, vil KL selvfølgelig sørge for, at
myndighederne
får tilpasset retningslinjerne til den nye virkelighed.

Direktør i Kommunernes Landsforening Christian Harsløf. (Foto: Niels Christian Vilmann © Scanpix)

Han skrev også i mailen, at "situationen mange steder er kritisk lige nu."

I dag siger Christian Harsløf til

DR
, at kommunerne ikke kunne gøre andet.

- På det tidspunkt var der en reel frygt for, om der var værnemidler nok. Der er ingen tvivl om, at det mest optimale er, at man laver

retningslinjer
, og så køber man værnemidler ind efter det. Men når markedet for værnemidler
globalt
bryder sammen, er man nødt til at tage bestik af den situation.

Men hvis man laver retningslinjer, der er tilpasset lagerbeholdninger på et verdensmarked, der er brudt sammen, risikerer man så ikke at sende sine medarbejdere ud i nogle situationer, der ikke er forsvarlige?

- Jo, det er et kæmpedilemma, man begiver sig ind i. For der er hensynet til de ansattes sikkerhed på den ene side og patienternes sikkerhed på den anden, som man pludselig skal til at afveje, siger KL-direktøren.

Det er meget betænkeligt, at KL var klar til at lave

retningslinjer
tilpasset lagerbeholdningen, mener Kent Kristensen, der er lektor i sundhedsret ved Syddansk Universitet:

- Det skal altid være sundhedsmæssigt forsvarligt, og det er det ikke, hvis man alene fastlægger det efter lagerbeholdning.

- Når KL gør det, så er det med til at skabe tvivl om det grundlag, som

vejledningerne
er udarbejdet på. Man bliver usikker på, om det er noget sundhedsfagligt eller økonomi, der ligger til grund for det beskyttelsesniveau, man vælger at fastsætte. Og det skaber usikkerhed blandt de ansatte, siger han.

Artiklen fortsætter under grafikken over de forskellige typer værnemidler:

Ændring efter to måneder

De ansatte i ældreplejen frygter, at det netop var mangel på værnemidler, der betød, at de først sent i krisen fik besked om at beskytte sig med visirer.

I begyndelsen af krisen var det ikke

obligatorisk
for dem at bruge visir eller anden beskyttelse for ansigtet, når de plejede beboere, der ikke udviste symptomer på at være smittet med corona-virus.

Men den 24. april ændrede Sundhedsstyrelsen retningslinjer, så de ansatte i ældreplejen nu skal bruge visir ved tæt kontakt. For det viste sig, at både personale og beboere kunne være smittet uden at vise symptomer.

Torben Hollmann, der er sektorformand for Social- og Sundhedssektoren hos plejepersonalets fagforbund,

FOA
, frygter, at retningslinjerne blev ændret så sent, fordi der ganske enkelt ikke var værnemidler nok til at have de nødvendige
retningslinjer
fra start.

- På mine dårlige dage tænker jeg, at man har gjort det her, fordi man ikke havde de værnemidler, der skulle til. Hvis det er tilfældet, synes jeg, det er stærkt kritisabelt. Nogle har været nervøse for at gå på arbejde, fordi de er bange for at smitte borgerne, og de er selvfølgelig også bange for at tage smitten med hjem til deres familie, siger han.

Plejehjemsbeboere udgør cirka en tredjedel af alle corona-dødsfald, viste en rapport fra Statens Serum Institut den 23. april. Man kunne måske have reddet liv, hvis retningslinjerne var blevet strammet tidligere, mener Dansk Folkepartis sundhedsordfører, Liselott Blixt:

- Det kunne have været undgået, hvis man fra start havde sagt, at

sundhedspersonale
, der arbejder tæt på mennesker, der skal have personlig pleje, de skal også have værnemidler, siger hun.

SF's Kirsten Normann Andersen mener også, at den sene stramning af retningslinjerne har haft konsekvenser for plejepersonalet:

- Jeg tror, at noget af det personale, der er blevet smittet i ældreplejen, er blevet smittet, fordi de ikke havde værnemidler nok, siger hun.

Facebook
Twitter