Med malerpensler har Søværnet slettet et 20 år gammelt 'underligt' ord

Forsvaret har fået to nye fregatter - til gengæld findes de 'fleksible støtteskibe' ikke mere.

Fartøjet Esbern Snare, tidligere kendt som fleksibelt støtteskib, men som nu er en fregat med skrognummer F342. (Foto: handout © Scanpix)

Flåden har fået to nye krigsskibe. Ved hjælp af malerpensler og nogle spandfulde grå og hvid maling.

Det er nemlig Absalon og Esbern Snare, der i mere end 20 år har været af den unikke og hjælpsomt klingende skibsklasse ved navn ‘fleksible støtteskibe’.

Men ikke længere. Søværnet har nu omklassificeret - eller forfremmet dem, om man vil - til den noget mere krigeriske klasse af typen ‘fregat’.

Med den særlige opgave at finde og jage undervandsbåde.

- Fartøjerne har alligevel opereret som fregatter indtil nu, siger kontreadmiral Torben Mikkelsen, chef for Søværnskommandoen.

- Ændringen giver mulighed for, at besætningerne kan specialisere sig i anti-ubådskrig og det giver også en helt anden identitet ombord.

Lille ændring med stor effekt

Konkret handler det om, at de meterhøje og hvide numre på krigsskibenes skrog er malet over og erstattet af andre. Hvor Absalon før var ‘L16’, står der nu ‘F341’. Søsterskibet Esbern Snare er ‘F342’.

Det er samtidig historien om, hvordan Danmarks forsvarspolitik har ændret sig siden 1999, hvor Folketinget besluttede at bygge skibene.

Men også et eksempel på, hvordan et lille bogstav kan gøre en stor forskel.

L’et på siden af Absalons skrog placerede nemlig fartøjet blandt forsvarsalliancen Natos betegnelse over landgangs- eller hjælpefartøjer.

Det betød, at de danske skibe på store Nato-øvelser mangt en gang har hugget sig gennem bølgerne side om side med klodsede tank- og depotskibe.

En krank skæbne for et orlogsskib, der hellere så sig selv sejle blandt våben-struttende korvetter, fregatter og destroyere.

- Det har vakt undren. For det er dybest set fregatter. Både hvad angår våben og sensorer. Så betegnelsen ‘fleksible støtteskibe’ har været lidt underlig, siger chefen for flåden, Torben Mikkelsen.

  • Absalon på øvelse i efteråret 2019. (Foto: Ida Marie Odgaard © Scanpix)
  • For fremtiden skal det fleksible støtteskib operere som fregat med speciale i ubåds-bekæmpelse. (Foto: Ida Marie Odgaard © Scanpix)
  • Fartøjerne får i fremtiden nyt grej ombord, der er beregnet til at jage og angribe ubåde. (Foto: Ida Marie Odgaard © Scanpix)
1 / 3

Flere navneændringer undervejs

I midten af 90’erne blev fartøjerne først kaldt for ‘kommando-støtteskibe’. En betegnelse der dog klang lidt af militær.

Men da Folketingets partier i 1999 skulle vedtage nyt forsvarsforlig, stod der pludselig ‘fleksible støtteskibe’, ‘hospitalsskib’ og ‘evakueringsopgaver’ i teksten.

På det tidspunkt var Den Kolde Krig for længst forbi. Europa var et trygt sted, og det førhen truende Sovjetunionen var blevet til et svækket Rusland, hvor borgerne prøvede at vænne sig til synet af McDonald’s på gadehjørnerne.

- Det var for aggressivt at kalde dem fregatter, og det skulle vi passe på med at være. Men jeg kan ikke se, at det er så aggressivt. Det drejer sig ikke om, hvad de hedder, men hvad de kan, siger flådechefen i dag.

Siden har det heddet sig, at det var fordi, Radikale Venstres daværende forsvarsordfører, Jørgen Estrup, ikke kunne lide det navn. Et fleksibelt støtteskib var mere spiseligt for De Radikale, der sad med i regeringen.

- Jeg mener ikke, at det var mig, der opfandt navnet. Men jeg kunne godt forestille mig, at man har fundet på det for at gøre det mere spiseligt. Jeg var ikke populær i forligskredsen, fordi jeg aldrig har været kendt for at dele milliarder ud til våben, siger Jørgen Estrup i dag.

- At de har ændret betegnelse nu, det har jeg ingen holdning til. Men jeg er godt klar over, at der er meget prestige forbundet med det, siger Radikale Venstre-veteranen.

Brug for at kunne bekæmpe ubåde - igen

Sikkerhedspolitisk ser verden anderledes ud i dag. Efter de fredelige år efterspørger Nato-landene igen evnen til at bekæmpe ubåde, så vandvejene til Vesteuropa kan besejles i tilfælde af krise eller krig.

Det er netop den opgave, som de tidligere støtteskibe skal varetage i deres nye rolle. Som anti-ubåds-fregatter.

For nylig har Danmark nemlig indkøbt for milliarder af grej til ubåds-krig, der skal installeres på Absalon, Esbern Snare samt Seahawk-helikoptere, der kan operere fra fregatterne.

Kontreadmiral Torben Mikkelsen fortæller, at navneændringen foreløbig ikke har kostet andet end malerarbejdet.

Har den gamle typebetegnelse ligefrem været en hæmsko?

- Det har i hvert fald været noget, vi skulle bruge tid på at forklare. Flådegæster ombord har undrende konstateret, at det jo egentlig var fregatter. Det har de jo ret i.

Fregatternes nye typebetegnelse bliver mandag markeret med en ceremoni på Flådestation Frederikshavn.

Facebook
Twitter