Mere overvågning, bortvisning af ballademagere og begrænset alkoholsalg om natten: Sådan vil regeringen skabe mere tryghed

Regeringen vil blandt andet gøre det muligt at forbyde unge at opholde sig på et område, hvor de har skabt utryghed.

Et nyt udspil skal med 12 konkrete punkter sætte en stopper for blandt andet utryghed i nattelivet. (Foto: Olafur Steinar Gestsson © Ritzau Scanpix)

- Vi har desværre set for mange eksempler på brutale overfald på tilfældige mennesker i det offentlige rum. På S-togstationer, på vej hjem fra byen og ikke mindst i nattelivet.

Sådan indledte justitsminister Nick Hækkerup (S) dagens pressemøde på Valby Station, hvor regeringen præsenterede sit nye udspil, ”Tryghed for alle danskere”.

- Det skaber utryghed, og det får almindelige mennesker til at ændre adfærd af frygt, sagde Nick Hækkerup.

For at imødekomme den udvikling præsenterer udspillet 12 konkrete tiltag, der blandt andet skal gøre nattelivet og S-togstationerne tryggere.

Slut med at snuppe en breezer fra kiosken

I de såkaldte nattelivszoner, skal det være slut med alkoholsalg fra detailhandlen. (Foto: Tobias Kobborg © Ritzau Scanpix)

I dag kan man frit stikke forbi en natåben kiosk og købe sig lidt billige promiller, både før og efter man træder ind på nattelivets dansegulv. Det trækker ifølge regeringen mange unge ud på gaden, hvor festen fortsætter uden vagter og dørmænd og skaber larm i gaden.

Derfor foreslår regeringen, at "der indføres regler, der gør det forbudt for detailvirksomheder, som er placeret i en nattelivszone, at sælge alkoholiske drikke i tidsrummet fra klokken 24.00 til klokken 05.00."

Forbuddet gælder i afgrænsede områder, så hvis man vil købe en flaske shots, så er der jo flere tilfælde, hvor man bare skal krydse gaden? Hvor meget batter det så?

- Der er jo ingen grund til at lægge begrænsninger ned over de steder, hvor festen afvikles fornuftigt, men troen på, at vi får fat i nattelivszonerne, er vigtigt, siger Nick Hækkerup.

I København tæller nattelivszonerne blandt andet området ved Gothersgade og Kødbyen.

Flere dørmænd og færre uromagere

Står det til regeringen, skal politiet kunne bortvise personer fra nattelivszonerne. (Foto: Ólafur Steinar Rye Gestsson © Ritzau Scanpix)

Står det til regeringen, skal barer, diskoteker og andre restaurationsvirksomheder fremover være underlagt et krav om have mindst én autoriseret dørmand eller vagt i tidsrummet 24 til 05.00, hvis de ligger i en nattelivszone.

Det kan dog være, at de får mindre at lave. Regeringen foreslår nemlig også at indføre "en hjemmel for politiet til at kunne bortvise personer fra en nattelivszone, hvis personerne vurderes at være til fare for forstyrrelse af den offentlige orden eller til fare for enkeltpersoners og den offentlige sikkerhed."

En bortvisning betyder, at den pågældende person ikke må opholde sig indenfor den pågældende nattelivszone resten af aftenen og natten. Overholdes det ikke, foreslår regeringen, at det straffes med en "væsentlig bøde".

Der specificeres også i udspillet, at man ikke nødvendigvis skal have begået en kriminel handling for at få påbuddet om at forlade nattelivszonen.

Nick Hækkerup, det lyder som et forholdsvis markant tiltag, at man vil kunne bortvise folk, der ikke nødvendigvis har begået en kriminel handling. Hvordan undgår man, at de forkerte bliver bortvist?

- Politiet har jo deres faglighed, og alle, der har været i byen, ved jo godt, hvem der råber op og skaber sig, og hvem det bare er, der hygger sig, siger Nick Hækkerup efter pressemødet til DR Nyheder.

Slut med muskelbiler i nattelivszoner

Med ordningen vil man fratage de kriminelle grupper muligheden for at vise deres muskelbiler som statussymbol, lyder det fra regeringen. (Foto: ukendt © Scanpix Danmark)

"Det ses ofte i nattelivet i de større byer, at personer med for eksempel tilknytning til bandemiljøet kører paradekørsel i større luksusbiler," lyder det i udspillet.

Derfor vil man i udspillet åbne for, at det, der i udspillet kaldes ikke-nødvendig privatkørsel, kan forbydes i nattelivszoner fra klokken 24.00 til 05.00.

Videoovervågning og vagter ved S-toget

Udvalgte S-togsstationer skal have vagter, mener regeringen. (Foto: Kasper palsnov © Scanpix Denmark)

Allerede inden udspillet er blevet diskuteret i Folketinget, har regeringen aftalt med DSB, at de øger bemandingen i deres overvågningscenter, så der fremover vil være to medarbejdere til stede døgnet rundt til at varetage forskellige videoovervågningsopgaver.

Derudover vil DSB opgradere over 700 kameraer på S-togstationerne for at forbedre kvaliteten af videoovervågningsmaterialet.

Samtidig skal du - hvis det står til regeringen - vænne dig til at se vagter på udvalgte S-togstationer. Deres rute skal tilrettelægges efter behov.

- Politiet skal ikke bruge deres tid på at patruljere S-togstationerne. Det må være en opgave for DSB, sagde transportminister Benny Engelbrecht (S) på pressemødet.

Men ville politiet ikke kunne gøre det mere effektivt?

- De DSB-ansatte vagter skal ikke selv lave anholdelser, men kunne tilkalde politiet, hvis det bliver nødvendigt. Men de skal i virkeligheden forebygge, at der kommer en situation, hvor det bliver nødvendigt at kontakte politiet, lød det fra transportministeren.

Kriminelle unges økonomi skal sættes under opsyn

Som en tillægsstraf skal det være muligt at underlægge unge kriminelles økonomi Kriminalforsorgen. (Foto: Kristian Djurhuus © Ritzau Scanpix)

"Det skal have mærkbare konsekvenser, når man begår kriminalitet og vender fællesskabet ryggen," lyder det i udspillet.

Derfor vil regeringen indføre "et nyt særvilkår om økonomisk kontrol for unge mellem 18 og 25 år, som i førstegangstilfælde har begået visse former for kriminalitet."

Der betyder for eksempel, at domstolene som led i en betinget fængselsdom kan bestemme, at den unges økonomi skal underlægges Kriminalforsorgen. Det vil betyde, at Kriminalforsorgen skal vurdere, om den unge skal have lov til at lave store investeringer.

- Det skal sikre, at den unge får hjælp til at leve ansvarligt og ikke går hen og leaser en bil med den ene hånd, mens man har svært ved at betale sin gæld til det offentlige med den anden, lød det fra Nick Hækkerup på dagens pressemøde.

Særvilkåret til den betingede fængselsstraf har til formål at forhindre ny kriminalitet. Derfor ønsker regeringen, at "Kriminalforsorgen skal følge op på den pågældendes økonomi ved for eksempel månedlige samtaler."

Unge skal selv rydde op efter hærværk, og forældre skal stilles større krav

10 til 17-årige skal i højere grad selv rydde op efter hærværk, mener regeringen. (Foto: NIELS AHLMANN OLESEN © Ritzau Scanpix)

- Vi kan ikke bare se til, mens unge udvikler sig i en uheldig retning, lød det fra socialminister Astrid Krag (S), der også var til stede på pressemødet.

Derfor skal det være nemmere for Ungdomskriminalitetsnævnet at pålægge børn og unge i alderen mellem 10 og 17 en såkaldt straksreaktion. Det kan for eksempel være konfliktmægling i forbindelse med et overfald eller oprydning efter hærværk.

Regeringen forslår også, at der laves et 'idékatalog' med en række nye bud på mulige straksreaktioner, som kommunerne kan gøre brug af.

Kommunerne har i dag pligt til at meddele et såkaldt forældrepålæg, når der er risiko for, at et barns eller en ungs udvikling er i fare. Det kan blandt andet være at sørge for, at barnet er hjemme på et aftalt tidspunkt.

Det foreslår regeringen nu også kan gives på baggrund af 'utryghedsskabende adfærd'. Samtidig skal kommunerne have mulighed for at beslutte, at barnet eller den unge i en begrænset tidsperiode ikke må opholde sig det sted, hvor det har udvist den utryghedsskabende adfærd.

- Det kan godt være, at det lyder hårdt, men hvis forældrene ikke vil tage ansvar, så må vi som samfund sætte hurtigere ind, sagde Astrid Krag.

Hvad skal der til, for at der pludselig er områder, hvor man ikke må være?

- Det kan være, at man har været en større gruppe, fordi vi ved, at det øger utrygheden, så kan det også være, hvis man for eksempel prøver at skærme sig fra overvågning, siger Astrid Krag til DR.

FacebookTwitter