Mette F. vil give firmaer skatterabat for forskning

Socialdemokratiet lægger et nyt vækstforslag på bordet, der skal få virksomhederne til at bruge flere penge på forskning og udvikling.

Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, og gruppeformand Henrik Sass Larsen på virksomhedsbesøg hos den højteknologiske virksomhed Haldor Topsøe.

Brug penge på forskning og få en ekstra skatterabat.

Sådan lyder det i et nyt vækstudspil fra Socialdemokratiet, der vil lade virksomhederne slippe billigere i selskabsskat, når de bruger penge på forskning. Fremover skal de kunne trække 130 procent fra i skat - mod de nuværende 100 procent, lyder forslaget. Den ekstra skatterabat skal indføres over de kommende år, og vil koste statskassen 1,5 milliarder kroner om året, når det er fuldt indfaset i 2025.

- Vi vil gøre det billigere for virksomhederne at forske og skabe nye produkter. Det er simpelthen for at danske virksomheder bedre kan at konkurrere med resten af verden, siger Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen.

Ifølge Socialdemokraterne vil forslaget øge BNP med 12,5 milliarder kroner om året, og skabe flere arbejdspladser.

- Når vi kommer med det her forslag, så er det faktisk fordi, at vi har lyttet til virksomhederne. Og det vi får at vide er, at hvis vi skal have stærke danske virksomheder, der både har arbejdspladser i Danmark, men som også kan eksportere, og dermed blive ved med at bringe Danmark fremad i resten af verden, så skal vi være foran med at opfinde de nye ting, som ingen ved, at vi har behov for om få år, siger Mette Frederiksen, der vil hente pengene fra det såkaldte råderum i dansk økonomi.

- Det vil koste nogle milliarder at indføre det her fradrag, men det er en investering, som jeg tror, at vi får tilbage, siger Mette Frederiksen.

Minister omfavner forslaget

Da den daværende Venstre-regering i efteråret fremlagde sin 2025-plan foreslog den ligeledes, at øge virksomhedernes fradrag for forskning. Dog ønskede den kun at give et ekstra fradrag på 25 procent - altså 125 procent i alt for store virksomheder, mens små- og mellemstore virksomheder til gengæld skulle kunne fratrække 150 procent. Selv om den plan blev lagt i skuffen med regeringsudvidelsen i november, forsikrer skatteminister Karsten Lauritzen (V), at det stadig er regeringens intention at øge skatterabatten for forskningsudgifter.

- Idéen om, at vi ved at give et større fradrag kan få mere forskning og udvikling, er en interessant tanke, og det var også derfor, at den smalle Venstre-regering selv foreslog noget lignende i efteråret. Vi skal jo leve af forskning og udvikling, siger Karsten Lauritzen, der dog mener, at Socialdemokratiets forslag i for høj grad favoriserer de største virksomheder.

- Man kan ende med at tilgodese nogle få og meget, meget store virksomheder, og det kunne være klogere, at gøre det på en anden måde. Men det tager vi en konstruktiv dialog med dem om, når vi senere på året skal diskutere finanslov, siger Karsten Lauritzen.

Kritik fra Enhedslisten

Omvendt siger Enhedslisten klart nej til forslaget. Skatterabatten risikerer at ende som ekstra overskud til virksomhedsejerne, frygter partiet.

-Vi synes det her forslag er spild af penge, fordi vi risikerer at bruge pengene på en række virksomheder, som ikke har givet udtryk for, at skatteforholdene i dag er en barriere for at de investerer i forskning og udvikling, siger skatteordfører Rune Lund (EL).

Mette Frederiksen opfordrer regeringen til hurtigt at indkalde til forhandlinger om en ny vækstpakke til erhvervslivet. Men hvis det socialdemokratiske forslag om skatterabat for forskning ikke kan få flertal inden næste valg, så lover S-formanden at gennemføre det efter valget, hvis hun kan samle flertal for det.

- Socialdemokratiet kommer til at gå til valg på det her, siger Mette Frederiksen.