Mette Frederiksen anklages for svigt af fattige børn: Meget svært at kalde hende for børnenes statsminister

Børneorganisationer er gevaldigt skuffede over statsministerens indsats for at bekæmpe børnefattigdom i Danmark.

Statsminister Mette Frederiksen (S). Arkivfoto (Foto: Mads Claus Rasmussen © Ritzau Scanpix)

- Jeg vil være børnenes statsminister.

Sådan lød løftet fra Mette Frederiksen på Socialdemokratiets kongres for præcis fire år siden, inden hun blev statsminister.

Og efterfølgende konkretiserede den socialdemokratiske partiformand, at hun blandt andet ville måles på, hvad hun som statsminister gjorde i forhold til at mindske antallet af børn, der vokser op i fattigdom i Danmark.

- Det afgørende må være, om vi i Danmark får en statsminister, som har tænkt sig at gøre noget ved børnefattigdommen eller ej. Og det vil jeg, sagde Mette Frederiksen.

- Det, jeg lover, er at gøre noget ved børnefattigdom.

Men statsministeren har slet ikke leveret, når det handler om at bekæmpe børnefattigdom, lyder det samstemmende fra landets største børneorganisationer.

- Jeg synes, det er meget svært for Mette Frederiksen at kalde sig børnenes statsminister. For eksempel er det altså et kæmpemæssigt problem, at vi stadigvæk har tusindvis af børn i Danmark, som faktisk vokser op i fattigdom, og det problem har Mette Frederiksen ikke løst, siger generalsekretær i Red Barnet Johanne Schmidt-Nielsen.

Synes du, hun lever op til det at være børnenes statsminister?

- Ej, jeg vil nok sige, at man skal have løftet børnene i Danmark, som lever i fattigdom, ud af børnefattigdom for for alvor at kalde sig børnenes statsminister, siger Johanne Schmidt-Nielsen.

Sådan her så Mette Frederiksens pjece ud forud for valget i 2019:

Screenshot fra Socialdemokratiets pjece.

Direktøren i Børns Vilkår, Rasmus Kjeldahl, mener direkte, at Mette Frederiksen har svigtet de fattigste børn.

- Mette Frederiksen svigter jo børnefamilierne, når det her med børnefattigdom slet ikke er vigtigt for regeringen længere. Når man har sagt, at man vil være børnenes statsminister, så er man nødt til at have fokus på børnefattigdom igennem hele sin regeringsperiode, siger Rasmus Kjeldahl.

Også hos Mødrehjælpen er der skuffelse over, at statsministeren i de forløbne år, hun har været ved magten, "ikke har gjort mere for at bekæmpe børnefattigdom".

- Ja, jeg er skuffet. Især fordi det er Socialdemokratiet, som jo også er et rødt parti, der sådan set bryster sig af at ville lave mere lighed og hjælpe de økonomisk allersvageste i det her samfund, siger Ninna Thomsen, direktør i Mødrehjælpen.

Krag afviser kritik af statsministeren

Statsminister Mette Frederiksen (S) ønsker ikke at stille op til interview. Hun henviser til social- og ældreminister Astrid Krag (S), som afviser kritikken af, at Mette Frederiksen har svigtet.

- Mette Frederiksen er børnenes statsminister. Både på grund af den reform, vi har lavet af kontanthjælpssystemet, den kæmpe aftale om barnets lov og stærke rettigheder til de mest udsatte børn.

- Og så kan vi bare konstatere, at det er lykkedes at knække kurven i forhold til, hvor mange børn der ifølge Danmarks Statistik lever i fattigdom, efter mange år hvor tallet bare er steget, siger Astrid Krag.

Færre relativt fattige børn

Da Mette Frederiksen tiltrådte som statsminister, var der 64.500 børn, som levede under den relative fattigdomsgrænse, som Danmarks Statistik hvert år offentliggør.

Tallet er siden faldet med 8.000, så der er 56.500 børn, som lever under den relative fattigdomsgrænse i 2020, viser de senest offentliggjorde tal fra Danmarks Statistik.

Astrid Krag, er det godt nok?

- Vi ikke er i mål. Vi er godt i gang.

- Men der stadig for mange børn, der vokser op med mor og far uden for arbejdsmarkedet, siger Astrid Krag.

Ifølge Danmarks Statistik lever man i "relativ fattigdom", hvis man tjener under halvdelen af den såkaldte median-indkomst i Danmark.

For en enlig forælder med et barn betyder det for eksempel, at man lever under den relative fattigdomsgrænse, hvis man har en indkomst under 14.332 kroner om måneden efter skat i 2020.

Siden har regeringen og dens støttepartier samt Kristendemokraterne i sommer indgået en politisk aftale om offentlige ydelser.

Ifølge regeringen betyder den aftale, at cirka 9.200 børn bliver løftet op over lavindkomstgrænsen. Flere af støttepartierne har senere erkendt, at tallet nok snarere kun er omkring 3.000.

Den aftale er endnu ikke vedtaget af Folketinget.

Har ikke sat tal på

Mette Frederiksen har aldrig sat et tal på, hvor meget børnefattigdommen skal nedbringes i hendes tid som statsminister. Men det fald, der er sket, siden hun satte sig på posten i 2019, er ifølge børneorganisationerne slet ikke nok.

- Jeg synes slet ikke, det er godt nok, siger Rasmus Kjeldahl fra Børns Vilkår.

- Vi har været igennem en højkonjunkturperiode, og det undrer mig faktisk, at det tal ikke er faldet meget mere.

- Jeg ville have forventet et stærkere fald på grund af den gode arbejdsmarkedssituation, så der er altså noget grundlæggende galt, som den nuværende eller en kommende regering bliver nødt til at adressere.

Samme holdning har Mødrehjælpen.

- Mette Frederiksen har svigtet, fordi hun ganske enkelt ikke er lykkedes med at bringe børnefattigdommen i bund. Vi har kanon høje tal på børnefattigdom i Danmark, siger direktør Ninna Thomsen.

Men tallet er jo faldet igennem de sidste år. Hvorfor er det ikke godt nok?

- Der er en højkonjunktur i Danmark, og det betyder selvfølgelig, at der er rigtig mange, der kommer i arbejde.

- Det er vanvittigt godt hver eneste gang, der er en enkelt familie, der bliver løftet ud af børnefattigdom, men med den reform, man har lavet, fik man kun løftet 9.000 børn ud af børnefattigdom.

- Det er alt for lidt i forhold til den store gruppe, der er, og de mange familier, der er ramt af sygdom og lever mange år i fattigdom, siger Ninna Thomsen.

Astrid Krag ser anderledes på sagen og gentager sin tilfredshed over, at kurven over antallet af fattige børn er knækket under Mette Frederiksens regeringstid, efter antallet var steget unden den forrige borgerlige regering.

- Nu er det lykkedes at knække kurven. Det viser jo, at det betyder noget, hvem der har regeringsmagten. Der er flere børn, der vokser op med forældre i arbejde nu, siger Astrid Krag.

'Utilgiveligt'

Børneorganisationerne er bekymrede for konsekvenserne, der følger af en barndom i fattigdom.

- Fattigdom rammer børnenes uddannelsesmuligheder på langt sigt. Det rammer deres sociale liv. De bliver mere ensomme. Det får forskellige mistrivselssymptomer. Fattigdom er rigtig alvorligt for et barn at gå igennem, siger Rasmus Kjeldahl.

Iføgle Johanne Schmidt-Nielsen er konsekvenserne for de børn, der vokser op i fattigdom, voldsomme.

- De går rundt med en permanent følelse af at være udenfor. De kan aldrig få det, som de andre børn har. Hvis fodboldskoene klemmer, så kan de ikke få et par nye.

- De oplever forældre, der faktisk serverer sparsomme måltider for dem, og de oplever forældre, som er dybt bekymrede, siger Johanne Schmidt-Nielsen.

Hun tilføjer, at forskningen viser, at børnefattigdom trækker dybe spor ind i voksenlivet - blandt andet i forhold til uddannelsesniveau, tilknytning til arbejdsmarkedet og psykisk velvære.

- Jeg synes, at det er utilgiveligt, at vi har børn, der vokser op i fattigdom i Danmark, siger Johanne Schmidt-Nielsen.