Mette Frederiksen dropper Fælledparken-tale efter 1. maj-ballade

Efter ballade sidste år under statsministerens tale i Fælledparken, vil hun ikke tale dér i år.

Under Mette Frederiksens (S) tale på arbejdernes internationale kampdag den 1. maj sidste år, opstod der tilråb og slåskampe foran scenen. (Foto: liselotte sabroe © Scanpix)

Når det traditionsrige 1. maj-arrangement i Fælledparken i København bliver afholdt i år, bliver det uden en tale fra statsminister Mette Frederiksen (S).

Socialdemokratiets formand siger, at hun ikke kommer til at holde tale i Fælledparken på arbejdernes internationale kampdag, fordi der de seneste år har været uroligheder.

- Det er velkendt, at der i en del år desværre har været uroligheder i Fælledparken, siger hun.

Ved 1. maj-arrangementet i Fælledparken sidste år, cirka en måned inden Socialdemokratiet vandt regeringsmagten ved

folketingsvalget
5. juni, måtte Mette Frederiksen holde pause i sin tale efter
tilråb
og slagsmål foran scenen.

- Sidste år opstod slåskampe, som gik ud over børn på 14-15 år, der ellers bare var til stede, fordi de er politisk interesserede.

- Jeg har derfor besluttet, at jeg for nærværende ikke ønsker at tale i Fælledparken 1. maj, siger Mette Frederiksen.

Kastede tomater efter Nyrup

Hun er ikke den eneste socialdemokratiske leder, der er blevet mødt af protester gennem årene ved 1. maj-arrangementet i Fælledparken.

I 2014 blev daværende statsminister Helle Thorning-Schmidts (S) tale mødt af

aktivister
med fløjter, og der opstod håndgemæng.

Og tilbage i 1992 blev daværende S-formand Poul Nyrup Rasmussen blandt andet mødt af kast med tomater i Fælledparken.

Politikere fra andre partier er gennem årene også blevet udsat for en hårdhændet behandling.

Uagtet det til tider hårde klima for talerne holder Mette Frederiksen fast i, at 1. maj skal være en fejring.

- 1. maj er en vigtig dag for os som parti og bevægelse, hvor vi kan mødes på tværs og have dialog om den fremtidige retning.

- Det skal ballademagere ikke have lov at ødelægge for det store flertal, der kommer for at høre talerne og diskutere politik på en fredelig måde, siger hun.

Flere voksne foran scenen

Det er fagbevægelsen i form af LO-Hovedstaden, der står for at arrangere 1. maj i Fælledparken.

Formand Per G. Olsen ærgrer sig over, at Mette Frederiksen ikke kommer.

- Vi har inviteret hende, men jeg har selvfølgelig også en forståelse for, at hun har indtaget det synspunkt, som hun har, fordi hun havde en ubehagelig oplevelse inde på den store scene sidste år.

Har I ikke været god nok til at sikre tryghed og sikkerhed?

- Det ved jeg ikke. Vi har ikke et ønske om

vagtværn
og en masse ting spærret af. For os er 1. Maj i Fælledparken en fejring af nogle traditioner, men det er også et sted, hvor folk skal kunne komme trygt og i god ro og orden, uden at de hverken skal kropsvisiteres eller blive mødt af
vagtværn
.

Vil I gøre noget for at højne sikkerheden og undgå uroligheder til 1. Maj i Fælledparken i år?

- Vi sætter et par ting op i forhold til de organisationer, der plejer at være derinde. Nogle regler, som handler om, hvordan man opfører sig, når man står foran sceneen. Og så tror jeg, at vi sender lidt flere voksne mennesker op foran scenen til lige at holde øje med, hvad der sker. Ikke fordi det er vagtfolk, men mere folk, som måske kan prøve tale lidt fornuft til folk, der måtte være der af andre årsager end at lytte til, hvad der bliver sagt fra scenen.

1. maj er ofte blevet kritiseret for at have udviklet sig til at være mere øl og fest end at være politik og arbejderkamp. Er det her ikke et udtryk for, at der er gået for meget værthusstemning i den, når statsministeren ikke vil ikke vil komme til Fælledparken, fordi der er mange uroligheder?

- Det er ikke fordi, folk er blevet berusede. Det har ikke været fulde mennesker. Det var nogle unge mennesker med forskellig politisk observans, der hidsede hinanden anden op. Det endte så ud i, at der var nogen, der skulle have et par lussinger. Så det var ikke fordi, at folk væltede rundt i øl.

Tidligere har man set 1. maj i Fælledparken som en vigtig tale for en socialdemokratisk statsminister. Er det her også et udtryk for, at I ikke er helt så vigtige længere, når statsministeren godt kan tillade sig at melde fra?

- Mig bekendt har såvel statsministeren som fagbevægelsen et udmærket forhold til hinanden. Jeg tror ikke, at det på den måde skal ses som om, at statsministeren ikke finder fagbevægelsen interessant længere. Jeg tror, der er masser af fagbevægelsen, og den nuværende statsminister skal snakke om os i de kommende år, siger formanden for LO-Hovedstaden.

Hvad er 1. maj?

  • Den 1. maj er det arbejdernes internationale kampdag.

  • Dagen bliver afholdt i Danmark og store dele af verden med demonstrationer, røde faner og taler.

  • I Danmark er der arrangementer over hele landet. Arrengementerne foregår ofte i parker og på større pladser i byerne.

  • Det er som regel fagbevægelserne og partierne på venstrefløjen, som holder 1.maj-arrangementerne.

  • 1. maj er blevet fejret i Danmark siden 1890.

  • Idéen til arbejdernes internationale kampdag opstod i Australien i 1856, hvor man indførte en fridag den 21. april. Dagen blev brugt til møder og festligheder.

  • Idéen bredte sig til resten af verden. Dengang kæmpede arbejderne især for en kortere arbejdsdag.

  • I 1889 besluttede Socialistisk Internationale på et møde i Paris, at 1. maj fremover skulle fejres som arbejdernes internationale kampdag.

  • Dagen blev fejret første gang i Danmark i 1890.

  • Da arbejdernes internationale kampdag blev indført i Danmark i 1890, kæmpede arbejderne især for kortere arbejdsdage og andre grundlæggende rettigheder.

  • I dag bliver 1.maj mere brugt som en politisk festdag, hvor mange faglige organisationer og politikere holder taler forskellige steder i Danmark.

  • 1. maj er for nogle en fridag, og andre har fri fra klokken 12. Men der er også mange, der har for andre er det en almindelig arbejdsdag.

Opdateret med flere oplysninger og citater fra LO-Hovedstadcen.

Facebook
Twitter