Mette Frederiksen freder Black Friday: 'Jeg under danskerne et godt tilbud'

Alternativets Uffe Elbæk vil vide, hvordan statsministeren forholder sig til shopping-fest.

Ambitiøse klimamål og Black Friday er en rigtig dårlig cocktail.

Det mener Alternativets politiske leder, Uffe Elbæk, der i dagens spørgetime med statsminister Mette Frederiksen (S) ville vide, hvordan hun forholder sig til shopping-festen, som i de seneste år har spredt sig til at vare det meste af ugen.

- Der er en forbrugsfest uden lige på fredag. Det har der faktisk været hele ugen, sagde Uffe Elbæk, som henviste til, at FN i går kom med en rapport, der viser, at drivhusgasser i atmosfæren stiger igen.

Mette Frederiksen har dog ikke i sinde at skride ind over for shoppingfesten, lyder det i spørgetimen.

- Jeg under danskerne et godt tilbud, må jeg sige.

Hør, hvad Mette Frederiksen mere havde at sige om Black Friday øverst i artiklen.