Mette Frederiksen holder flyttedag på ministerholdet

Kaare Dybvad i spidsen for nyt Indenrigs- og Boligministerium. Heunicke skal fokusere på corona.

Magnus Heunicke og Kaare Dybvad da de blev udnævnt til ministre. Nu får Dybvad nye opgaver, mens Heunicke skal fokusere på håndtering af corona. (Foto: liselotte sabroe © Scanpix)

Statsminister Mette Frederiksen rykker rundt i sin regering. Det betyder, at tre ministre får nye arbejdsopgaver.

Kaare Dybvad bliver ny indenrigs- og boligminister. Det er et nyoprettet ministerium. Tidligere var Dybvad boligminister.

Astrid Krag bliver ny social- og ældreminister. Tidligere var hun social- og indenrigsminister.

Og endelig bliver Magnus Heunicke ny sundhedsminister. Tidligere var han sundheds- og ældreminister.

I en pressemeddelelse begrunder Mette Frederiksen oprettelsen af det nye Indenrigs- og Boligministerium med, at der skal sikres en bedre sammenhæng mellem land og by.

- Danmark er ganske enkelt for lille et land til store forskelle. Ambitionen er, at det nye Indenrigs- og Boligministerium skal styrke og videreudvikle regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark, udtaler hun.

Det var en mindre overraskelse, da Mette Frederiksen sidste år fandt plads til Kaare Dybvad på sit ministerhold. Men han har i en årrække markeret sig som en ideologisk socialdemokrat, som tænker i de samme baner som statsministeren.

36-årige Kaare Dybvad har også allerede fundet på et navn til sin nye stilling for at forklare, hvad han vil:

Ny minister indkalder til møde

Ændringerne betyder også, at ældreområdet flyttes væk fra Magnus Heunicke og over til Astrid Krag.

Krag har allerede indkaldt til sit første møde som ældreminister.

Heunicke er nu udelukkende sundhedsminister og skal fokusere på håndteringen af corona.

FacebookTwitter