Mette Frederiksen lufter nu ideen om en regering hen over midten. Men historien viser, at det bliver svært

Ekspert tvivler på, at en regering hen over midten vil blive en succes.

Statsminister Mette Frederiksen holdt tale grundlovsdag på Metalskolen i Slangerup. Tidligere søndag kom kronikken i Jyllands-Posten, hvor hun åbnede op for muligheden for et bredt regeringssamarbejde. (Foto: Claus bech © Ritzau Scanpix)

Lars Løkke har talt om det længe. Men i dag, grundlovsdag, leger statsminister Mette Frederiksen med samme tanke.

I en kronik i Jyllands-Posten skriver hun, at hun vil åbne en diskussion af, om der kan være en bred regering, der også kan inkludere partier hen over midten. Dog tilføjer hun, at hun går til valg på, at S-regeringen fortsætter.

Historisk set har partierne i de brede regeringer på tværs af de blå og røde partier dog ikke gået gennem ild og vand for hinanden.

Det fortæller Rune Stubager, professor i statskundskab ved Aarhus Universitet.

- I fredstid har vi kun prøvet det én gang, og det er min opfattelse, at det ikke var nogen stor succes dengang, siger Rune Stubager, der definerer en regering hen over midten som et regeringssamarbejde med et klassisk blåt parti og klassisk et rødt parti.

Holdt i lidt over et år

Den ene gang, Rune Stubager peger på, er en regeringsdannelse i 1978. Her gik Venstre og Socialdemokraterne sammen for at danne regering med Anker Jørgensen som statsminister.

Men til trods for at Danmark befandt sig i en økonomisk krise, blev limen mellem de to partier hurtigt slatten. Samarbejdet holdt kun i lidt over et år, før de igen måtte skilles.

- Det var præget af betydelig mistillid mellem de to partier. Det var sådan, at man for hver minister havde udpeget en skyggeminister i det andet parti, som skulle holde øje med, hvad der foregik. Det gjorde det vanskeligt og meget tungt for regeringen at operere i, siger Rune Stubager.

Han fortæller, at uenighederne dengang viste sig at være for store. Ifølge ham virker det ikke, som om at der er færre uenigheder blandt partierne i dag, selvom flere partier er blevet enige om det såkaldte nationale kompromis.

Flere punkter kan ødelægge den gode stemning

Han peger blandt andet på den økonomiske politik og konkret på Arne-pensionen, som Socialdemokraterne og de borgerlige partier ikke er enige om. Derudover er der også udlændingepolitikken, hvor De Radikale ikke er enige med de andre partier.

Lars Løkke Rasmussen, der tidligere har foreslået et regeringssamarbejde hen over midten, præsenterede søndag Moderaternes kandidater i DGI huset i Vejle. (Foto: Claus Fisker © Ritzau Scanpix)

Et tredje stridspunkt kan også blive, hvordan og hvor meget landbruget skal bidrage med til den grønne omstilling.

- Jeg vil ikke udelukke noget, men det vil være et nybrud. Jeg tvivler som udgangspunkt, men det afhænger af den politiske vilje, siger han.

Flere samarbejder på midten

Socialdemokratiet har også senere dannet regering med klassiske midterpartier, som har støttet regeringer på begge fløje.

I 1993 dannede Poul Nyrup Rasmussen (S) således regering med De Radikale, Kristeligt Folkeparti (Kristendemokraterne i dag) og Centrum-Demokraterne. Inden da havde De Radikale, CD og Kristeligt Folkeparti støttet VK-regeringen.

Da der blev holdt valg i 1994, blev det dog en regering med Socialdemokraterne, Radikale og CD, men CD forlod i 1996 samarbejdet i protest.

Poul Nyrup Rasmussen blev ny statsminister, efter Poul Schlüter (K) gik af som statsminister efter Tamil-sagen. (Foto: Lars Krabbe)

Dog tolker Rune Stubager Mette Frederiksens kronik som muligheden for en regering, der indeholder klassiske partier fra både rød og blå blok. Det kan dog også inkludere Moderaterne, hvor partistifter og tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen allerede op til sidste valg åbnede for ideen om et samarbejde hen over midten.

Men hvorfor kommer statsministeren så med budskabet netop i dag?

- Det kan være Mette Frederiksens måde at imødekomme et stærkt ønske fra De Radikale, som har sagt, at de ikke vil støtte en et-parti-regering.

- Det kan også være en måde at forberede baglandet og vælgerne på, at der måske ikke er et rødt flertal efter valget, og at hun er villig til at afsøge andre muligheder, siger Rune Stubager og peger altså på en eventuel løsning med Moderaterne.

Ritt Bjerregaard: Samarbejde afhænger af personer

En af de politikere, der var en del af SV-regeringen fra 1978, var Ritt Bjerregaard. Her havde hun posten som undervisningsminister for Socialdemokratiet.

Hun kalder sådan et samarbejde for svært, men heller ikke helt umuligt.

Ritt Bjerregaard sad med i SV-regeringen fra 1978. (Foto: Linda Kastrup © Ritzau Scanpix)

- Det afhænger fuldstændig af de personer, der indgår i samarbejdet, lyder det fra Ritt Bjerregaard.

Hun forklarer, at det nuværende forhold mellem Socialdemokraterne og Venstre igennem lang tid har været præget af, at de er hovedmodstandere – også i kommunalpolitik. Derfor vil det kræve, at man lægger det fra sig, hvis samarbejdet for alvor skal være frugtbart.

- Men man kan jo sagtens forestille sig et samarbejde med flere partier. Det er jo det karakteristiske ved dansk politik, at man altid skal finde et flertal og altid er indstillet på kompromiser, siger Ritt Bjerregaard og peger på, at samarbejdet også blot kan blive med De Radikale.

Flere partier har dog på forhånd afvist Mette Frederiksens tanker om en bred regering hen over midten. Det kan du læse mere om her.