Mette Frederiksen: Øget amerikansk tilstedeværelse i Arktis er uundgåeligt

Samarbejdet i rigsfællesskabet skal udvikles og blive tættere, lyder det fra statsministeren.

Statsminister Mette Frederiksen og Kim Kielsen ved ankomst til bygden Kapisillit. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Scanpix)

Den amerikanske præsident, Donald Trumps, overvejelser om at købe Grønland satte rammen om Mette Frederiksens (S) første officielle besøg i Grønland som statsminister.

Og ikke overraskende havde de amerikanske tilnærmelser også optaget statsministerens samtaler med landsstyreformand Kim Kielsen.

Det var beskeden på det afsluttende pressemøde, hvor også samarbejdet i Rigsfællesskabet og udsatte børn i Grønland fik et par ord med på vejen. Her er de tre hovedpointer:

1

USA's tilstedeværelse i Arktis øges

Thulebasen i Grønland fotograferet den 21. august 1995. (Foto: BJARKE ØRSTED © Scanpix)

Mette Frederiksen gjorde det allerede tidligere under sit besøg klart, at enhver snak om, at USA kunne købe Grønland, var absurd.

Men et øget samarbejde med den amerikanske stormagt var ikke. Derfor er der også allerede nu igangsat et stort koordineringsarbejde i Rigsfællesskabet for at forberede præsidentens besøg i Danmark i slutningen af august.

- Det er selvfølgelig, fordi at vi ønsker et tæt samarbejde op til, og vi vil også være sikre på, hvad det er, vi ønsker set med Rigsfællesskabets briller, der skal komme ud af mødet, forklarer Mette Frederiksen.

- Vi kan allerede nu sige, at det at få amerikanerne knyttet endnu tættere til det, der foregår i vores del af Arktis – altså rigsfællesskabet - er afgørende. Og et endnu stærkere strategisk samarbejde landene imellem er vigtigt både set med grønlandske og danske briller.

Statsministeren var heller ikke i tvivl om, at den amerikanske tilstedeværelse uundgåeligt ville øges i de kommende år.

- Jeg synes jo, at der er meget stor forskel på en i mine øjne meget legitim grønlandsk interesse i at sikre kapital udefra og udviklingsmuligheder og så til det, der vedrører sikkerhedspolitikken, og der er der ingen tvivl om, at det er USA, der er vores nærmeste allierede – ikke alle mulige andre.

- Hvad angår den militære tilstedeværelse, så bliver vi nødt til at følge udviklingen.

2

Et tættere samarbejde i rigsfælleskabet

Statsminister Mette Frederiksen hilser på Kim Kielsen ved ankomst til Nuuk, hvor hun indledte sit to dages besøg i Grønland, søndag den 18. august 2019. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Scanpix)

Det var vigtigt at besøge Grønland hurtigst muligt som nyvalgt statsminister, forklarede Mette Frederiksen på pressemødet.

For der er behov for et endnu tættere samarbejde mellem Danmark og Grønland - ja, faktisk i hele rigsfællesskabet, der også tæller Færøerne, forklarede hun.

Et ønske, der også afspejles af det forestående besøg fra præsident Donald Trump.

- Os bekendt er det første gang, at rigsfællesskabet møder en amerikansk præsident i forbindelse med et besøg i Danmark, hvor vi alle tre er til stede. Det illustrerer meget godt, hvordan vi har tænkt os at tilrettelægge vores arbejde. Så vi har påbegyndt et ligeværdigt, tæt, fortroligt og meget direkte samarbejde, lød det fra Mette Frederiksen.

Statsministeren gjorde det også klart, at hun vil samarbejde tæt med det grønlandske selvstyre i spørgsmål om udenrigspolitiske beslutninger - et område, der ligger under Danmarks kontrol.

- Jeg tror på, at jo tættere et samarbejde vi har med hinanden, og jo oftere vi taler sammen – også på udenrigs- og sikkerhedspolitikken, jo lettere har vi ved at håndtere de situationer, der opstår, siger hun.

- Der er selvfølgelig nogle potentielle spændinger på det udenrigspolitiske felt, og det synes jeg egentlig bare bekræfter behovet for et rigtig, rigtig tæt samarbejde. Grundlaget for det, tror jeg, er etableret.

3

Hjælp til udsatte børn

Statsminister Mette Frederiksen (S) og landsstyreformand Kim Kielsen besøgte under det officielle besøg to forskellige institutioner for børn og unge i Grønland. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Scanpix)

Til slut blev snakken drejet ind på spørgsmålet om udsatte børn i Grønland.

Et emne, der ifølge statsministeren lå både hende og landsstyreformand Kim Kielsen meget på sinde. Derfor skal samarbejdet mellem Danmark og Grønland også styrkes på dette område.

- Det er besluttet at sætte et arbejde i gang på tværs af de to socialministerier, som har ansvaret for de udsatte børn, sådan så vi hurtigere kan få på plads, hvor Danmark kan spille en stærkere rolle og bistå med noget, siger hun.

- Det er jo et område, som er hjemtaget, og det har jeg stor respekt for, men ligegyldigt, hvordan man vender og drejer det, så er vores kapacitet på det område selvfølgelig større, fordi vi ganske enkelt er et større land.

Ved samme lejligheden slog Mette Frederiksen desuden fast, at de 22 grønlandske eksperimentbørn - der blev sendt til Danmark i 1951 som et led i et socialt eksperiment, hvor de skulle lægge det grønlandske af sig og blive en dansktalende elite i Grønland - vil få en officiel undskyldning ligesom Godhavnsdrengene, når den historiske udredning er færdig.

Facebook
Twitter