Mette Frederiksen om tiltag uden eksperternes opbakning: Vi mister for mange menneskeliv, hvis vi venter

Statsministeren anerkender, at det ikke altid er sundhedsfaglig viden, der ligger til grund for regeringens beslutninger.

Statsminister Mette Frederiksen (S) forsvarer regeringens beslutning om at handle, selvom der ikke er evidens bag beslutningerne. (Foto: Martin sylvest © Scanpix)

Det har vakt opsigt, at regeringen ved flere lejligheder ikke har haft sundhedsmyndighedernes anbefalinger i ryggen, når den har truffet beslutninger om nye

restriktioner
og lavet tiltag for at stoppe udbredelsen af coronavirus.

For selvom

myndighederne
ikke ved, om tiltagene virker - altså om der er beviser for effekten af tiltagene - så har statsminister Mette Frederiksen (S) fortsat en intention om at træffe beslutninger hurtigt, selvom der måske ikke er sundhedsfaglige beviser for, at tiltagene virker.

- Det er hele tiden med det sundhedsfaglige bag os, men vi kan ikke vente på evidens. Vi ville simpelthen risikere for mange menneskeliv, hvis vi gjorde det i alle tilfælde, siger statsministeren, der i formiddag var i P4.

Et af de tiltag, regeringen har indført, er den nuværende grænselukning. Her har Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, sagt, at der ikke er nogen evidens for, at

tiltaget
har en effekt på at stoppe smittespredningen af coronavirus.

Skærpet forsamlingsforbud et politisk valg

Der er heller ikke noget sundhedsfagligt belæg for at

skærpe
forsamlingsforbuddet ned til tre personer, som regeringen fik lov til af Folketinget sent i går aftes, hvis det bliver nødvendigt.

Det har sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke (S)

erkendt
i et svar til Folketingets sundheds- og ældreudvalg.

I svaret står der, at regeringen er 'bevidst om, at der ikke nødvendigvis for hvert enkelt element i

lovforslaget
foreligger den sædvanlige sundhedsfaglige evidens'.

- Vi har valgt at reagere hurtigt på corona. Også hurtigere end mange andre sammenlignelige lande har gjort det. Det er klart, at når man er et af de lande, der rykker først, så er der en viden, man ikke har, siger Mette Frederiksen.

Statsminister Mette Frederiksen (S) og Sundhedsminister Magnus Heunicke har været i skudlinjen for tage rent politisk beslutninger uden nogen evidens. Det forsvarer Mette Frederiksen som værende nødvendigt. (Foto: Martin sylvest © Scanpix)

Netop diskussionen om den manglende evidens har ført til, at regeringen ikke må lave et mere

restriktivt
forsamlingsforbud end ti personer uden først at modtage rådgivning fra sundhedsmyndighederne.

Det står samtidig i den nye lov, der blev vedtaget i går, at det kun kan ske, ”hvis de foreliggende oplysninger tilsiger, at

forbuddet
er nødvendigt for at
forebygge
eller inddæmme alvorlig smittespredning, og at et mindre indgribende forbud ikke er tilstrækkeligt.”

Vil fortsat reagere hurtigt

Men regeringen vil fortsætte med at lave de nødvendige tiltag, selvom

Sundhedsstyrelsen
og andre eksperter ikke kan sige, om det virker eller ej.

- Vi har ikke prøvet corona før, så den sundhedsfaglige evidens, vi har, handler ikke specifikt om corona i starten af det her forløb, men mere om andre sygdomssituationer og om, hvordan virus flytter sig, siger statsministeren.

Mette Frederiksen siger også i interviewet, at regeringen vil gøre brug af de nye værktøjer i forbudskassen, hvis

myndighederne
kan se, at de "unge begynder at holde fest - eller at folk på gaden ikke holder afstand".