Mette Frederiksen siger nej til lov om håndtryk - men vil ikke stemme imod

DF kalder S for 'skræmte høns' op til afstemning om håndtryk.

Socialdemokraternes formand, Mette Frederiksen, og udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg i folketingssalen. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Scanpix)

Efter flere dages tavshed trak S-formand Mette Frederiksen i begyndelsen af september en streg i sandet og sagde nej til regeringens forslag om at indføre et lovkrav om håndtryk i forbindelse med en ny statsborgerskabsceremoni.

Hun lod det dog samtidig blafre i vinden, om Socialdemokratiet ville stemme for eller imod det samlede lovforslag fra regeringen, der indfører en række nye regler for indfødsret og statsborgerskab. Det skulle lovforslaget afgøre.

Men nu har partiet gjort brættet op, skriver Berlingske. Socialdemokratiet stemmer hverken for eller imod, når sagen kommer i folketingssalen.

- Vi har indgået en rigtig god aftale om statsborgerskab, som vi bakker fuldt op om, og som blandt andet handler om de lokale grundlovsceremonier, som vi ser rigtig meget frem til.

- Derfor vil vi ikke stemme imod lovforslag, der udmønter dem. Men vi er imod, at man lovgiver om håndtryk, og så kan vi heller ikke stemme for det, siger indfødsretsordfører Astrid Krag (S) til DR Nyheder.

Hvorfor er det så forkert at lovgive om det håndtryk?

- Naturligvis skal man give hånd til hinanden. Men det skal vi ikke lovgive om. Det her lovforslag prøver at løse et problem, der ikke eksisterer. Der bliver givet hånd mange steder i det danske samfund, uden at der er lovgivet om det. Når vi lovgiver, så skal det løse nogle virkelige problemer. Problemer med tilstrømning, dårlig integration og den slags.

Støjberg: S drevet af taktik

Dansk Folkeparti har sagt, at I tilkendegav, at I var enige i at lovgive om et håndtryk på et tidspunkt, men så kom der kritik fra borgmestre rundt om i landet, og debatten kørte i medierne. Hvad siger du til det?

- Den beskrivelse af forløbet er jeg ikke enig i. For os er det helt naturligt, at man skal give håndtryk. Når en borgmester stikker hånden frem, så tager man den selvfølgelig. Men det er meget principielt for os, at vi ikke skal begynde at lovgive om et problem, der ikke eksisterer. Det er det, man gør her, siger Astrid Krag.

Ifølge Inger Støjberg viser det her, at Socialdemokratiet er drevet af taktik på udlændingeområdet. Bare fordi der er et lidt bøvl med resten af rød blok og kritik fra nogle borgmestre, så trækker I jer. Hvad siger du til det?

- Det er varm luft fra Inger Støjberg. Vi bakker op om en stram udlændingepolitik, når det betyder noget for samfundet. Det er nødt til at være reelle problemer, vi løser. Det er ikke det, vi gør her. Og det er der jo også stærke røster i Venstre, der har sagt meget tydeligt.

Så det er symbolpolitik, regeringen indfører sammen med Dansk Folkeparti?

- Det er i hvert fald udtryk for en udlændingepolitik, der sigter efter et problem, der ikke eksisterer i dag, siger Astrid Krag.

Borgmesterkritik

Det lovbestemte håndtryk i forbindelse med statsborgerskabsceremonien skal ifølge Inger Støjberg vise, at den kommende statsborger har taget det danske samfund og danske værdier til sig.

Lovforslaget har skabt ballade internt i Venstre, hvor flere borgmestre er trådt frem og sågar har erklæret sig parate til at se igennem fingre med lovkravet, hvis der er borgere, som modsætter sig at give hånd.

- Jeg vil udfordres på det og se, hvad der sker, hvis jeg ikke indberetter det. Og jeg vil allerhelst slippe for overhovedet at have nogen ceremoni. Hvad er det dog for noget?, lød det fra Aabenraa-borgmester Thomas Andresen (V) i september.

Også flere socialdemokratiske borgmestre har modsat sig lovforslaget. Ishøj-borgmester Ole Bjørstop har sagt, at han både er klar til at gå i fængsel og få dagbøder for at undgå at tvinge nye statsborgere til at give ham hånden.

DF: Forskræmte høns

Dansk Folkeparti bakker fuldt op om Inger Støjbergs lovforslag, og indfødsretsordfører Christian Langballe (DF) anklager Socialdemokratiet for at være en flok "forskræmte høns".

- Det minder lidt om nogle forskræmte høns, der er blevet bange for debatten og flygter væk. Nu vælger de så at stemme gult. Det havde klædt dem at stemme for, siger han.

I Christian Langballes øjne kan det bedst betegnes som slingrekurs i Socialdemokratiet.

- Det tror jeg, man må sige, at det er. Og jeg har moret mig lidt over det. Jeg tror, at Socialdemokratiet er blevet skræmt over, at kritikken fra borgmestrene kom til at fylde så meget.

Men hvorfor er det nødvendigt at lovgive om et håndtryk?

- Vi står med nogle mennesker, som er på vej til at modtage en dyrebar gave, nemlig statsborgerskab. Og så bliver de bedt om med håndtryk at tilkendegive, at det er man taknemmelig for, og at vise, at man vil være en del af det danske samfund. Det er meget afgørende.

Men er det ikke ret drastisk ligefrem at lovgive om det, når der ikke er de store problemer?

- Nej, det synes jeg nu egentlig ikke. Men det viser, at der er forskellige synspunkter i forhold til statsborgerskabet. For os er det noget helt særligt. Derfor mener vi også, at det manglede bare, hvis ikke man kan give hånd og sige tak, siger Christian Langballe.

Facebook
Twitter