Mette Frederiksen står fast på stram udlændingepolitik - nu skal der forhandles

Partierne i rød blok går til forhandlinger med en række krav og ønsker.

Mette Frederiksen skal i dag blandt andet diskutere udlændingepolitik med De Radikales Morten Østergaard. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Scanpix)

Ingen skal true os til at ændre den stramme udlændingepolitik, som et bredt flertal både i befolkningen og Folketinget står bag.

Sådan lød det klare budskab fra S-formand Mette Frederiksen under en debat med Lars Løkke Rasmussen (V) i Aabenraa cirka halvvejs gennem den netop overståede valgkamp. Et budskab, hun har gentaget flere gange den seneste måned.

Disse ord skal hun snart til at gøre alvor af, når den tredje officielle forhandlingsdag om regeringsdannelse begynder klokken 10.

Her skal de tre partier i rød blok, der alle peger på Mette Frederiksen som landets næste statsminister, indlede drøftelser om, hvilken retning landets udlændinge- og integrationspolitik skal tage de kommende fire år.

Og hvis man skal tage S-formandens ord under valgkampen alvorligt, så får vi ikke de store ændringer.

- De partier, som står bag udlændingepolitikken, vil også gøre det efter et valg. Der er et mindretal, som ikke bakker op om den førte udlændingepolitik, og de skal ikke kunne true sig til at få ændret noget, sagde Mette Frederiksen 22. maj i Aabenraa, hvor hun også pointerede, at hun ikke tager noget for givet, og at der venter hårde forhandlinger.

Pia Olsen Dyhr (SF) bliver den første partileder, som skal forhandle med Mette Frederiksen i dag. (Foto: THOMAS SJØRUP © Scanpix)

Væk med integrationsydelsen

Når Mette Frederiksen for mere end tre uger siden henviste til 'hårde forhandlinger', så taler hun givetvis om en række af de ting, som både Radikale Venstre, SF og Enhedslisten har slået sig op på i valgkampen.

Når dagens første forhandlingspartner, SF, entrerer forhandlingslokalet klokken 10, så bliver det helt givet heller ikke uden visse uenigheder.

SF ønsker med egne ord 'en reform af hele flygtningesystemet'. Det betyder blandt andet, at Danmark skal tage kvoteflygtninge.

Men partiet vil også afskaffe både kontanthjælpsloftet og integrationsydelse, ligesom børnene på Sjælsmark også skal med til forhandlingsbordet.

- Vi skal selvfølgelig også have indflydelse på den politik, der skal føres. Der ønsker vi, at Danmark skal tage kvoteflygtninge igen. Og børnene på Sjælsmark skal have en bedre hverdag. Det kommer vi til at bruge vores mandater på at kæmpe for, sagde Pia Olsen Dyhr til DR Nyheder 20. maj.

Og er Socialdemokratiet så villig til at imødekomme støttepartiernes krav om et farvel til integrationsydelsen?

Nej, ikke umiddelbart er det slået fast flere gange under valgkampen. Socialdemokratiet er til gengæld gået til valg på at nedsætte en ydelseskommission, som skal bruge det næste år på at se på, hvad ydelserne fremover skal ligge på.

Radikale Venstres forhandlere Morten Østergaard og Sofie Carsten Nielsen skal også forhandle med Mette Frederiksen og Socialdemokratiet i dag. (Foto: THOMAS SJØRUP © Scanpix)

Paradigmeskifte - duer ikke, væk

En ny retning. Den vending har De Radikales politiske leder, Morten Østergaard, brugt adskillige gange den seneste måned.

Partiet er på udlændingeområdet først og fremmest gået til valg på, at det såkaldte 'paradigmeskifte' skal rulles tilbage.

Lovændringen blev stemt igennem af regeringen, DF og Socialdemokratiet i slutningen af i fjor og betyder blandt andet, at integrationsydelsen - som samtidig omdøbes til hjemrejseydelse - sænkes med cirka 2.000 kroner om måneden. Desuden fjernes flygtninges retskrav på en permanent bolig, og der kommer et loft over familiesammenføringer.

Og det er altså ikke faldet i god jord hos Radikale Venstre, som blandt andet mener, at integrationsydelsen helt skal afskaffes.

- Skal vi kunne støtte en regering, skal vi være enige om dens politik på centrale områder, herunder hvordan vi fremmer integrationen i stedet for at sætte den i stå, sagde Morten Østergaard til Berlingske helt tilbage i april.

Der kan også komme et sværdslag om beløbsgrænsen. Beløbsgrænsen betyder, at man skal tjene 418.000 kroner om året, hvis man som ikke-EU-borger skal have lov til at arbejde i Danmark.

Også her har Socialdemokratiet indtil videre stået fast.

Enhedslistens Pernille Skipper på vej ind til forhandlinger i weekenden. (Foto: Martin sylvest © Scanpix)

Enhedslisten: Tag i mod kvoteflygtninge igen

Enhedslisten er det sidste støtteparti, som i dag kommer til at give deres besyv med.

Under valgkampen har de kritiseret Socialdemokratiets krav om en fælles EU-løsning om oprettelse af modtagecentre uden for EU, hvorfra flygtninge fremover skal fordeles. Samtidig har partiet kritiseret, at rød bloks største parti ikke vil tage imod 500 årlige kvoteflygtninge, og at de ikke vil gøre nok for børnene på Sjælsmark.

Enhedslisten vil formentlig også komme ind på, at den såkaldte 24-årsregel skal tages op til revision. Den foreslår de nemlig helt at droppe - ligesom reglerne om tilknytningskrav skal lempes.

24-årsreglen, der betyder, at man ikke kan få familiesammenføring, hvis den ene af parterne er under 24 år, ønsker Socialdemokratiet dog ikke at rykke ved.

Det slog Mette Frederiksen fast under debatten med Lars Løkke Rasmussen i Aabenraa, efter at statsministeren havde fortalt, hvordan hans søn, Bergur, ikke kan bo med sin kæreste i Danmark.

- Jeg tror, at vi bliver nødt til at erkende, at når vi fører den udlændingepolitik, som vi gør, så er der desværre en pris, og den er jeg sådan set ked af, at I skal betale. Men vi kommer ikke til at fjerne 24-årsreglen, sagde Mette Frederiksen.

Rettelse 10.15: Det fremgik kortvarigt i artiklen, at SF ikke ønsker, at vi skal begynde at tage kvoteflygtninge igen. Det er naturligvis forkert og ordet 'ikke' er fjernet i sætningen.

Facebook
Twitter