Mette Frederiksen ville hverken spare på uddannelse eller hæve afgifterne: Nu er hun 'vendt på en tallerken'

Flere partier kritiserer regeringen for at sige ét og gøre noget andet.

Statsminister Mette Frederiksen (S) 'vender på en tallerken', når det gælder uddannelsesbesparelser og højere afgifter, som hun ellers har forsvoret. Det mener flere partier. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Scanpix)

- Det ser mærkeligt ud.

Sådan lyder kritikken i sin pæneste version, efter at regeringen har lagt sin nye plan for dansk politi frem. En plan, der blandt andet skal finansieres af besparelser på gymnasier og universiteter og ved at hæve den såkaldte arbejdsskadesafgift, som virksomheder betaler for hver medarbejder, de har ansat.

Afsenderen er Radikale Venstres retsordfører, Kristian Hegaard, og han står ikke alene.

- Socialdemokraterne gjorde det meget klart i valgkampen, at vi skulle stoppe uddannelsesbesparelserne, og når man så efter kun et år alligevel vil spare på uddannelse, er der ikke meget mening og logik i det, siger SF's gruppeformand, Jacob Mark.

Sådan så en del af den socialdemokratiske kampagne ud op til sidste valg.

Under valgkampen prydede slagordene 'stop besparelser på uddannelse' de socialdemokratiske flyvesedler, og sidste år var statsminister Mette Frederiksen (S) da også klar i mælet, da hun talte om Socialdemokratiets ambitioner på Aalborghus Gymnasium:

- Selvfølgelig skal vi ikke spare på uddannelse.

'Stop besparelserne på uddannelse i Danmark' lyder overskriften i en S-flyer fra valgkampen. Men nu vil regeringen finansiere den nye politireform med netop penge fra uddannelserne, mener SF og Radikale Venstre

- Det er komplet forkert, tudetosset og decideret dumt at spare på uddannelse, samtidig med at vi siger til unge, at de skal tage en uddannelse. Når vi kigger ud i fremtiden, så er det at have uddannelseskompetencer helt afgørende for at få et godt liv, sagde den daværende oppositionsleder.

Det klinger hult i dag, mener Jacob Mark.

- Det er ærgerligt, at Mette Frederiksen vender på en tallerken. Politikere skal holde, hvad de lover, og det var meget klart, hvad vi lovede sammen i valgkampen, siger han.

Et andet ord for besparelser

Det er med regeringens ord 'markedsføringsudgifterne' hos gymnasiale og videregående uddannelser, der i stedet skal gå til politiet. Nærmere bestemt 150 millioner kroner om året.

- Man kan kalde besparelserne, hvad man vil og give dem mange forskellige navne. Men dem ude i uddannelsessektoren ved jo godt, at det ender med nye besparelser igen, siger Jacob Mark.

Også Kristian Hegaard mener, at regeringen sminker besparelserne. Der er tale om penge, universiteterne selv vælger at bruge på at informere nye studerende om deres muligheder - for eksempel ved åbent hus-arrangementer eller vejledning, påpeger han.

- Gymnasier og universiteter er selvejende institutioner, der ikke får midler øremærket - for eksempel til markedsføring.

- Det her er noget af det, der mindsker frafaldet af nye studerende. Nu vil regeringen gøre det sværere at vælge det rigtige studie, og det synes jeg egentlig er dumt, siger Kristian Hegaard.

'Vi sætter ikke afgifter op'

Endnu flere politi-penge lægger regeringen op til at skaffe ved at hæve arbejdsskadeafgiften og méngodtgørelsen. Den skal gradvist vokse, så virksomheder skal betale 325 millioner kroner ekstra i 2024.

Forøgelsen svarer til mere end en halvdelen af, hvad staten allerede får ind herfra i år.

- Det er den forkerte vej at gå. Og så må man bare sige, at det er helt i modstrid med, hvad Mette Frederiksen har sagt, lyder kritikken fra Venstres retsordfører, Inger Støjberg.

For kun nogle måneder siden, da partilederne mødtes til en stor debat om covid-19 på Statens Museum for Kunst, sagde statsminister Mette Frederiksen sådan her:

- Regeringens holdning er ikke, at vi nu skal ud og sætte afgifter og skatten op. Det vil være den forkerte medicin, og det vil være et mærkeligt svar oven på en krise.

Dansk Industri undrer sig over, at regeringen efter den udtalelse og på bagkant af en krise, hvor det politiske fokus især har været på at undgå for mange fyringer, vælger at hæve en afgift på det at have medarbejdere ansat.

Statsminister Mette Frederiksen gav ellers netop Dansk Industri den modsatte garanti under debatten om covid-19.

- Mit svar til eksempelvis Dansk Industri er da ikke, at nu kommer der en masse nye afgifter, sagde Mette Frederiksen dengang.

- Det her er et bedrag af befolkningen, men det stilller også virksomhederne i Danmark skidt, konkluderer Inger Støjberg, der har svært ved at se Venstre stemme for regeringens politireform med den finansiering, der ligger på bordet.

Socialdemokratiet foreslog før valget, at afgifften skulle hæves med 200 millioner kroner, men erhvervslivet får altså nu en noget større regning.

Også den konservative formand, Søren Pape Poulsen, sukker over de højere afgifter, regeringen foreslår.

- Først var det Arne-udspillet, der kostede højere afgifter. Nu er det også politi-udspillet. Jeg synes, det er rigtig skidt, siger han.

- Altså vi har et erhvervsliv, der ligger fuldstændigt presset lige i øjeblikket. Jeg håber, at fornuften vil sejre, siger Søren Pape Poulsen.

Erhvervsminister Simon Kollerup (S) har ikke ønsket at stille op til interview med DR Nyheder. Han henviser i stedet til justitsminister Nick Hækkerup (S), som står bag regeringens udspil til et mere nært politi - og finansieringsforslagene.

Ministre står på mål

Ifølge Nick Hækkerup er det simpelthen bare udtryk for en prioritering, når regeringen flytter penge fra uddannelserne til politiet og beder erhvervslivet om at betale lidt mere.

- Sådan er det jo i et samfund. Vi må alle sammen give lidt, så vi kan nå det, vi gerne vil. Og noget af det, vi gerne vil, er at opprioritere politiet, siger han.

Justitsminister Nick Hækkerup (S) har i dag budt partierne velkommen til de første forhandlinger om ny politireform i Justitsministeriet. (Foto: liselotte sabroe © Scanpix)

Også uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) står på mål for forslaget om at finde pengene til den nye politireform i uddannelsernes markedsføringsbudgetter. Allerede før valget foreslog Socialdemokraterne at tage penge fra markedsføringsbudgetterne.

- Vi vil gerne investere i uddannelse, men reklamerne vil vi have færre af, siger hun.

Hun mener, at den slags udgifter er 'løbet løbsk' over de seneste år med biograf- og busreklamer.

- Det er dem, vi skal have mindre af, og det kommer vi også centralt til at tage styring på, siger hun.

Men, tilføjer Ane Halsboe-Jørgensen:

- Der er en grund til, at vi ikke tager alle pengene, som uddannelserne bruger på det her. Der skal stadig være råd til for eksempel brobygning og åbent hus.

Om der er et decideret forbud mod at reklamere på vej mod uddannelsesinstitutionerne, vil Ane Halsboe-Jørgensen ikke bekræfte.

Sidste år besluttede et flertal i Folketinget bestående af både Socialdemokratiet, Venstre, De Konservative, De Radikale med flere at gymnasier, voksen- og erhvervsuddannelserne skulle spare 22 millioner kroner på netop markedsføringsudgifter i de kommende år.

Præcisering: Vi har tilføjet, at Socialdemokraterne tidligere har foreslået at skære i uddannelsernes markedsføringsbudgetter.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk