Miljøorganisationer efter sløjfede vegetardage: ’Det er kujonagtigt og utilgiveligt’

Regeringen har droppet forslaget om to vegetardage i statslige kantiner efter dialog med fagbevægelsen.

Den Grønne Studenterbevægelse er mildest talt skuffede over, at forslaget er trukket tilbage. Her ses de under en klimaaktion på Christiansborg Slotsplads i og foran Holmens Kirke i forbindelse med Folketingets åbning tirsdag den 6. oktober 2020. (Foto: Emil Helms © Scanpix)

En af måderne vi kan mindske vores klimaaftryk, det er ved at spise mindre kød.

Derfor foreslog regeringen i sin nye indkøbspolitik for staten, at man skulle indføre to vegetardage i kantinerne.

Der gik dog ikke mange dage, inden forslaget blev trukket tilbage.

- Regeringen har efter dialog med flere lønmodtagerorganisationer besluttet, at det skal være op til den enkelte statslige arbejdsplads, om man ønsker at indføre vegetardage eller ej, lød det i går i en pressemeddelelse fra Finansministeriet.

Og det ærgrer flere af de danske organisationer med fokus på miljø og klima.

Michael Minter, der er programleder for tænketanken Concitos program om fremtidens fødevarer, var ellers begejstret for, at regeringen anerkendte udfordringen i forhold til danskernes kostvaner.

- Men der er flere måder at gøre det på. Og to kødfrie frokoster om ugen er åbenbart enormt provokerende for folk. Forslaget er jo kaldt for en vegetarbombe, salattvang og grøntsagsdiktatur. Det er helt ude af proportioner, siger han.

I den grønne udviklings- og nødhjælpsorganisation Care havde man håbet på, at vegetardagene kunne være et skridt i den rigtige retning.

- Det ville ikke hjælpe noget i det snævre perspektiv, men det ville være en start på en forandring, der skal ske i det danske samfund, hvor vi bredt set skal skrue ned for animalske fødevarer, siger John Nordbo, der er klimarådgiver i Care.

Regeringen mangler mod

Mens lønmodtagerorganisationer altså fik overbevist regeringen om, at det skal være op til den enkelte statslige arbejdsplads, om de vil indføre vegetardage, så sidder de måbende tilbage i Den Grønne Studenterbevægelse.

Sussi Lillelund, der er talsperson i bevægelsen, mener, at regeringen sidder fast i kviksand i forhold til klimaudfordringerne, som de ikke kan slippe op af igen.

- Regeringen viser igen, at de ikke er den her opgave værdig. Det er kujonagtigt og utilgiveligt. Vi var glade for at se, at de ville gøre noget, men vi er også et sted, hvor Mette Frederiksen for længst har kvalt vores håb, siger hun.

Den Grønne Studenterbevægelse forstår ikke, hvorfor regeringen lytter til kritikken fra fagbevægelsen, når der ifølge dem er lige så mange kritikere af manglen på klimahandling på den anden side.

Og de er også skuffede over fagbevægelsen.

- Vi er mange, der er vrede og trætte af at vente på handling. Fagbevægelsen skal være med til at tage ansvaret på sine skuldre ved at være med til at indrette et grønnere samfund, siger Sussi Lillelund.

Hun mener, at man sender regningen videre til de næste generationer.

- Hver gang en klimahandling trækkes tilbage, så kommer der ekstra renter på vores klimaregnskab. De svigter både os, der lever nu, men også dem, der skal overleve i fremtiden i dyb klimakrise.

Kunne gøre en forskel

Forslaget var en del af indkøbspolitikken, der i første omgang gælder alle statsansatte, men kan senere bredes til at også at omfatte selvejende institutioner som DSB, gymnasier og andre.

Ifølge Økonomistyrelsen er der 85.000, som er direkte ansat i staten. Derudover er knap 75.000 ansat i de selvejende institutioner, som også ventes at efterleve aftalen.

Så selvom to vegetardage om ugen måske ikke lyder af det store, så ville det være med til at gøre en forskel, vurderer John Nordbo.

- Det ville ikke kun kunne ses på det offentliges klimaaftryk, men også på vores madvaner. Gør man det rigtigt, finder vi ud af, at der findes lækre planterige måltider, som vi sagtens kan erstatte kød med.

Og hvis der for alvor skal gøres noget ved CO2-udledningen i Danmark, vil vi også kunne mærke det, forklarer Michael Minter.

- Vi har en klimakrise, der skal håndteres. Det lykkes vi ikke med uden at mærke det i hverdagen. Og det her er et område, der ikke koster noget, da plantebaserede måltider ikke nødvendigvis er dyrere end kød og desuden vil være sundt for mange af os. Alligevel er der ramaskrig.

Michael Minter mener, at sagen er udtryk for, at det er op ad bakke, når man vil pille ved noget, der er så stærke vaner omkring som mad.

- Man skal nok overveje nøje, hvordan sådan nogle tiltag designes og præsenteres. Men uanset hvad man gør, så vil der være protester på områder, hvor vi har stærke vaner.

Finansminister Nicolai Wammen (S) har ikke ønsket at stille op til interview.