Milliarddyrt håndværkerfradrag skaber kun seks procent af det forventede antal job

LA og S kritiserer skarpt boligjobordningen, der skønnes blot at skabe 300 arbejdspladser hvert af de kommende to år.

Boligjobordningen skaber 300 arbejdspladser i 2016 og 2017. Oprindeligt håbede V-formand Lars Løkke Rasmussen, at den ville skabe 5.000. (Foto: søren bidstrup © Scanpix)

Først forventede statsminister Lars Løkke Rasmussen, at en genindførelse af boligjobordningen ville skabe 5.000 nye arbejdspladser. I august blev forventningerne til det såkaldte håndværkerfradrag nedjusteret til et skøn på 600 skabte arbejdspladser i 2015.

Nu nedjusterer regeringen endnu engang forventningerne og skønner, at ordningen øger beskæftigelsen med 300 fuldtidspersoner per år 2016 og 2017.

Det betyder, at prisen for hver skabt arbejdsplads i forlængelse af ordningen ligger på godt 1,3 millioner kroner per år i 2016 og 2017, og at ordningen kun skaber seks procent af de arbejdspladser, som Venstre-formanden bebudede inden folketingsvalget.

Det møder kritik fra flere sider på Christiansborg. Socialdemokraterne mener, at nedjusteringen er et udtryk for, at regeringen ikke har ramt rigtigt i forsøget på at skabe flere arbejdspladser, siger finansordfører Benny Engelbrecht.

- Lars Løkke Rasmussen har sagt, han vil måles på at skabe arbejdspladser. Nu har han så været til sin første eksamen, og der er kun at sige: Han er dumpet.

LA: En dyr måde at skabe job på

Han betegner de 300 job per år som ”sølle” og bedyrer, at der er langt bedre måder at skabe arbejdspladser på. Vurderingen deles af Liberal Alliance, der heller ikke er med i den politiske aftale om ordningen.

- Det er et ekstremt lavt tal i forhold til, hvor meget den koster. Havde man brugt de samme penge på at sænke registreringsafgiften, så havde man fået langt mere beskæftigelse, siger partiets beskæftigelsesordfører Joachim B. Olsen.

Ud af de 300 fuldtidsjob, det nye håndværkerfradrag fører med sig per år, vil 200 være inden for håndværksdelen, mens 100 vil være inden for servicedelen, skønner Finansministeriet. Ordningen koster 1,1 milliarder kroner i år - og 800 millioner i 2016 og 2017, hvorefter den udløber.

Bag aftalen står regeringen, de Konservative, Dansk Folkeparti samt SF og Alternativet.

Hverken skatteminister Karsten Lauritzen eller finansminister Claus Hjort Frederiksen har ønsket at kommentere kritikken.

Rettelse: Vi skrev tidligere, at hvert job i ordningen kostede godt 2,7 millioner kroner. Det er forkert. Ordningen koster lidt over 1,3 millioner kroner per job. Vi beklager fejlen.