Mimi Jakobsen bliver Socialdemokrat

Centrum Demokraternes forhenværende formand Mimi Jakobsen har meldt sig ind hos Socialdemokraterne. Hun opgav posten som partileder, da CD kun fik én procent af stemmerne ved valget i februar 2005.

58-årige Mimi Jakobsen er tilbage i Socialdemokratiet. (Foto: Bax Lindhardt © Scanpix)

Den tidligere formand for Centrum Demokraternes Mimi Jakobsen har meldt sig ind hos Socialdemokraterne.

Det er en reaktion på, at CD tidligere på året offentligt bad den Radikale stemmemagnet Naser Khader blive formand for partiet.- Så begyndte jeg at overveje, at nu var det nok tid at gøre noget andet, og så har jeg altid ment, at man skal være medlem af et parti, og så var det naturligt, at det blev Socialdemokraterne. Det er der, jeg kommer fra, siger Mimi Jakobsen.En procent af stemmerneHun vinker dermed farvel til det parti hendes far Erhardt Jakobsen stiftede, da han forlod Socialdemokratiet.- Jeg tror min far havde gjort præcist det samme, hvis han havde hørt, at CD vendte sig til en radikal.Den genfødte socialdemokrat opgav posten som partileder i CD efter valget sidste år, da hun kun fik én procent af stemmerne. Samtidig trak den anden veteran, Peter Duetoft, sig som landsformand.Ingen ambitioner om comebackMimi Jakobsen blev i juni 2005 afløst af Bjarne Møgelhøj som partileder ved et ekstraordinært landsmøde i Korsør. Han har siden forsøgt at genrejse partiet, som i 2001 røg ud af Folketinget blandt andet ved forgæves at hverve Naser Khader som partiformand.Mimi Jakobsen har tidligere været minister, men pønser ikke på et comeback i folketinget.Den tidligere toppolitiker meldte sig ud af CD onsdag efter godt 30 år i partiet.http://mu.net.dr.dk/admin/programcard/get/?id=urn:dr:mu:programcard:5327ff67a11f9d1b2c78c81a

Facebook
Twitter