Minimumsnormeringer: Forældre kan ende med ekstraregning – uden der kommer flere pædagoger

For nogle kan forældrebetalingen stige, uden at der kommer flere pædagoger i deres børns vuggestuer og børnehaver.

(Foto: søren bidstrup © Scanpix)

Den månedlige opkrævning for at have børn i vuggestuer og børnehaver kan stige med indførelsen af minimumsnormeringer. Og den ekstraregning lander også hos de forældre, hvor minimumsnormeringer ikke fører til flere voksne i deres børns daginstitution.

Højere priser uden et serviceløft kan blive konsekvensen af minimumsnormeringer, erkender både SF, Enhedslisten og De Radikale.

For kommunerne må opkræve 25 procent af udgifterne til børnepasning i forældrebetaling. Så når kommunens samlede udgifter stiger på grund af ekstra udgifter til pædagoger for at leve op til minimumsnormeringer, kan prisen stige for alle forældre i kommunen.

Regeringen og de øvrige partier i rød blok forhandler i øjeblikket om en lov for minimumsnormeringer. Og også om en plan for, hvordan det praktisk skal indføres i landets daginstitutioner.

Et afgørende konfliktpunkt i de aktuelle finanslovsforhandlinger er her, om kravet om højst tre børn per voksen i vuggestuen og seks børn per voksen i børnehaven skal gøres op som et gennemsnit i de enkelte kommuners daginstitutioner. Det ønsker SF og Enhedslisten.

Omvendt kæmper de Radikale for en model, hvor minimumsnormeringer opgøres som et gennemsnit af kommunens daginstitutioner.

- Vi er ikke gået med til noget endnu

Enhedslistens politiske ordfører, Pernille Skipper, erkender problemstillingen.

- Hvis man laver minimumsnormering som et gennemsnit i kommunen og ikke i forhold til hver enkelt institution, så kan det, at der bliver tilført flere penge til daginstitutionsområdet, betyde, at nogle forældre skal betale mere, selv om der ikke kommer flere hænder til deres børn, siger Pernille Skipper.

Hvordan kan I så gå med til det?

- Vi er heller ikke gået med til noget endnu, siger Pernille Skipper og tilføjer:

- Vi sidder lige nu i nogle forhandlinger, hvor vi kæmper en meget stor kamp for at få det her opgjort på institutionsniveau, så vi kan kalde det reelle minimumsnormeringer. Og vi forsøger også at kæmpe for at friholde nogle af de forældre, som har de mindste indtægter. Men lige nu er det rigtig, rigtig svært, siger Pernille Skipper.

Men du afviser altså ikke, at I kan gå med til en model for minimumsnormeringer, hvor det bliver opgjort på kommune-niveau - som altså ifølge dig selv kan føre til, at nogle forældre får en ekstraregning, uden at de får flere pædagoger?

- Vi stiller ikke nogle ultimative krav. Men jeg kan sige det så firkantet: Hvis det ikke bliver opgjort på institutionsniveau, så er det ikke minimumsnormeringer, siger Pernille Skipper.

Står kommunerne frit for

Hvis kommunen vælger at hæve forældrebetalingen uden at bruge flere penge i alle daginstitutioner, så forudser SF også, at forældre kan få en ekstra regning uden at få flere pædagoger.

- Ja, så vil der være forældre, som vil betale mere uden at mærke et løft. Det er derfor SF i de her forhandlinger kæmper for, at det bliver en minimumsnormering på institutionsniveau, så alle kommer til at mærke et løft, siger SF's gruppeformand Jacob Mark.

Også de Radikale forudser, at den model, som partiet selv kæmper for, kan føre til prisstigning, uden at der nødvendigvis bliver tilført ekstra voksne i alle kommunens vuggestuer og børnehaver.

- Vi opfordrer meget kommunerne til ikke at bruge det her som en anledning til at hæve forældrebetalingen. Men ja, det står kommunerne frit for - og vi vil gerne stå vagt om det kommunale selvstyre, siger de Radikales børneordfører, Anne Sophie Callesen.

Hun uddyber, at det giver god mening, hvis kommunerne fordeler de ekstra pædagoger til vuggestuer og børnehaver i områder med store sociale udfordringer.

- Så kan man som forældre være med til at bidrage til, at nogle børn bliver særligt løftet. Og hvis man ikke ønsker det og i stedet ønsker, det skal smøres tyndere ud, så må man stemme på nogle andre politikere, siger hun.

Prisen kan stige med 3.700 kr.

Beregninger, som den liberale tænketank Cepos for nylig lavede for Jyllands-Posten, viste, at den årlige forældrebetaling kan stige med 3.700 kroner for en vuggestueplads og 2.400 kroner i årlige stigning for en børnehaveplads.

Og højere forældrebetaling vil med stor sandsynlighed følge med indførelse af minimumsnormeringer. Det vurderer kommunalforsker og professor Kurt Houlberg fra Vive, Det Nationale Forsknings og Analysecenter. Også for de forældre, der har børn i daginstitutioner, som i givet fald ikke får tilført flere voksne – uanset om de lever op til standarden for minimumsnormeringer.

- Det vil godt kunne betyde, at de forældre, som har børn i institutioner, hvor der ikke nødvendigvis kommer en bedre normering, også vil opleve, at der kommer en stigning i daginstitutionstaksten, siger Kurt Houlberg.

Han tilføjer, at det allerede er sådan i dag, at alle forældre i en kommune betaler den samme institutionstakst, selv om der kan være stor forskel på antallet af pædagoger i de forskellige daginstitutioner i kommunen.

Socialdemokratiets finansordfører Christian Rabjerg Madsen har ikke ønsket at stille op til interview.

På kortet herunder kan du ser normeringen i din kommuner for børnehaver. Vær opmærksom på, at Danmarks Statistik opgør tallene inklusiv ledere, vikarer mv. Derfor kan man godt opleve, at den reelle normering ude på stuerne er en anden. Det kan du læse mere om her.