Minimumsnormeringer fra 2025: Sådan bliver de ført ud i livet i din kommune

Næste år afsættes der 500 millioner kroner til at sikre minimumsnormeringer i 2025.

Minimumsnormeringerne bliver sikret ved, at der hvert år afsættes et beløb frem mod 2025. I 2020 er beløbet 500 millioner kroner, mens det i 2025 er sat til 1,6 milliarder kroner. (Foto: søren bidstrup © Scanpix)

Regeringen indgik i aftes en aftale om finansloven med støttepartierne og Alternativet. Den skal sikre lovbundne minimumsnormeringer fra 2025.

De millioner, som bliver sat af til formålet vil ifølge pædagogernes fagforening, BUPL, give 1500 årsværk.

Fordeler man pengene på landets daginstitutioner, svarer det til, at man kan ansætte en pædagog i godt 14 timer om ugen per institution - hvis pengene bliver ligeligt fordelt.

Og med 500 millioner kroner afsat til næste år, mener BUPL's formand ikke, 'at det bliver godt fra i morgen'.

- Effekten er ikke kæmpestor, men får en stor betydning, da det selvfølgelig er et beløb, man kan mærke, fordi vi er så pressede, at hver en time ekstra betyder noget, siger formand Elisa Rimpler og fortsætter:

- De 500 millioner er en håndsrækning, men jeg havde gerne set, at beløbet var større. Det rækker ikke specielt langt, når behovet er så stort, eftersom man har sparet i årtier. Og det fratager ikke kommunerne et kæmpe ansvar, siger hun.

De ekstra millioner kommer ikke nødvendigvis til at betyde noget for den institution, der ligger nærmest dit hjem. Man kan nemlig ikke bare fordele millionerne ligeligt mellem landets kommuner.

Det er op til Børneministeriet at bestemme.

Uenige om normeringer

Da de fem aftalepartier gik ud af forhandlingslokalet i går, var der kritik fra støttepartiet Enhedslisten.

- Jeg mener ikke, at vi kan levere det, jeg opfatter som minimumsnormeringer, med den ramme, der er afsat, siger Enhedslistens politiske ordfører, Pernille Skipper.

- Der skal mere til, hvis vi skal sikre, at når man åbner døren ind til en stue i en hvilken som helst børnehave i Danmark, og der er 12 børnehavebørn, så skal der være to voksne. Vi skal øge rammen for at sikre det, siger hun.

Det var et ultimativt krav i forhandlingerne for SF, at der skulle indfases minimumsnormeringer, og de ser også anderledes på aftalen end Enhedslisten:

- Jeg er glad. I dag skriver vi faktisk danmarkshistorie. Vi sikrer børnene rettigheder ved at lave minimumsnormeringer. Det har været en hjertesag for SF, siger formand Pia Olsen Dyhr.

I aftaleteksten er det låst fast, at der skal være fuldt indfasede minimumsnormeringer fra 2025.

SF og Enhedlisten ønsker dog begge en model, hvor minimummet for normeringer skal gælde alle Danmarks 3881 daginstitutioner.

Ingen model for minimumsnormeringer

Aftalen om finansloven for 2020 indeholder ikke en konkret model for, hvordan der skal sikres lovbundne minimumsnormeringer. I aftaleteksten står der:

- Det vil tage tid at gennemføre en endelig model for minimumsnormeringer, som er ubureaukratisk og kan gøre en forskel for børnene. Det vil ligeledes tage tid at ansætte det nødvendige og kvalificerede pædagogiske personale, men det er afgørende at komme i gang.

Modellen for, hvordan normeringerne skal opgøres, og hvordan pengene skal fordeles i kommunerne, skal forhandles færdig i Børneministeriet næste år.

På kortet herunder kan du se normeringen for børnehaver i din kommune. Vær opmærksom på, at Danmark Statistik opgør tallene inklusiv ledere mv. Derfor kan man godt opleve, at den reelle normering ude på stuerne er en anden. Det kan du læse mere om her. Du kan se normeringen for vuggestuer nederst i artiklen.

Det har tidligere fremgået af artiklen, at SF ønsker en model for minimumsnormeringer baseret på kommunegennemsnit. De ønsker et minimum for normeringer på institutionsbasis og det er rettet nu.