Klimaminister Lars Aagaard (M) bliver nu udsat for hård kritik for at holde igen med oplysninger, der kan være vitale for de forbrændingsanlæg, der omdanner affald til varme og el.

En ny affaldslov skal presse flere kommunale forbrændingsanlæg ud i en konkurs, så den samlede kapacitet på anlæggene bliver 30 procent lavere. Det skal få det samlede CO2-udslip fra værkerne til at falde.

Det er essensen i en lov om affaldsforbrændingsanlæggene, som Folketinget står til at vedtage fredag.

Regeringen vil med lovforslaget liberalisere affaldshåndteringen. Kommunerne skal sende deres håndtering af affald i udbud, og værkerne skal konkurrere med hinanden om tilbyde den bedste pris. I den konkurrence vil nogle af værkerne bukke under.

Spørgsmålet er bare, hvilke værker der risikerer at lukke og på den måde skabe usikkerhed om økonomi og forsyningssikkerhed i de berørte områder.

Der er 23 forbrændingsanlæg i Danmark, og Klimaministeriet vil have lukket omkring en tredjedel af dem.

Rapport fra 2017 giver svaret

Lars Aagaard har svaret Folketinget flere gange, at det ikke er muligt at skønne, hvilke konkrete anlæg der vil lukke som en konsekvens af liberaliseringen.

Men tilbage i 2017 fik Energistyrelsen, som hører under Klimaministeriet, lavet en analyse, der kortlagde, hvad der ville ske med affaldssektoren, hvis den blev konkurrenceudsat.

Konsulenthuset PwC lavede analysen. DR er i besiddelse af rapporten - dog i en udgave, hvor nogle fortrolige oplysninger er streget over. Men det fremgår klart, at analysen har udpeget værker, der vil være særligt udsatte i en fri konkurrence.

Under afsnittet Særligt udsatte forbrændingsanlæg bliver der blandt andet konkluderet:

'Analysen viser, XX (streget ud) særligt udsatte anlæg, der ikke vil være i stand til at generere et markedsbaseret afkast i et konkurrenceudsat marked.

Andre oplysninger fra 2017-rapporten blev brugt i arbejdet med den nye lov. Blandt andet stammer et skøn over, hvor meget det nye lovforslag vil ramme kommunerne økonomisk, fra rapporten. Der er afsat 200 millioner kroner til at hjælpe kommuner, der har værker, som går konkurs.

Alligevel har Lars Aagaard holdt fast i, at en vurdering af hvilke værker, der muligvis må lukke, ikke kan laves. Partierne bag aftalen siger til DR, at ministeren aldrig har oversendt rapporten fra 2017 til dem.

'Kan og bør lave liste'

Jacob Simonsen har et indgående kendskab til branchen. Han er direktør for det store københavnske forbrændingsanlæg ARC. Før det var han direktør i brancheorganisationen Dansk Affaldsforening.

Som direktør i Dansk Affaldsforening så han den fulde rapport.

- Jeg kender analysen, og jeg har været til møder, hvor man diskuterede analysen. Og der var navngivne værker i analysen, der så ud til at kunne få problemer.

Har man efter din vurdering en viden i Klimaministeriet, der gør, at man kan lave den her liste i en opdateret version?

- Det ville man sagtens kunne. Det er min klare opfattelse. Den analyse bør man som ministerie også lave for at se, hvilke konsekvenser den nye lov får.

Men Lars Aagaard skriver i flere svar til Folketinget, at der ikke er muligt at skønne, hvilke værker der er lukningstruede. Hvad tænker du om det?

- Det mener jeg godt, man kan vurdere. Dels efter de benchmarks, som anlæggene melder ind, og dels de rammevilkår, som staten tænker at gennemføre. Det både kan og bør man gøre.

Hvad er din reaktion på, at man ikke gør det?

- Det undrer mig, siger Jacob Simonsen.

'Frem med konsekvenserne'

Michael Fibiger, chefkonsulent i Dansk Fjernvarme, forstår heller ikke, hvordan klimaminister Lars Aagaard kan hævde, at det ikke er muligt at udpege konkurstruede anlæg.

- Det vil man sagtens kunne, og det ville ministeriet også kunne. PwC lavede vurderingen i 2017, og det er helt de samme data, ministeriet råder over, så de vil kunne lave samme vurdering.

Burde man lægge de her ting åbent frem?

- Ja, det synes vi, ville være en fin idé. Så ville man fra politisk hold for alvor kunne se, hvad konsekvenserne vil være for at sige ja til det her lovforslag, siger han.

Professor i energiplanlægning Brian Vad Mathiesen fra Aalborg Universitet mener også, det burde være muligt at lave en opgørelse i dag på samme måde som i 2017.

- Hvis ønsket er at lukke nogle anlæg, så kan man jo prioritere på nogle forskellige måder, og man kan jo lave nogle analyser af, hvem der kan klare de nye økonomiske vilkår, som lovforslaget indebærer, siger han.

Minister: Ikke muligt at lave individuelle beregninger

Det har ikke været muligt for Lars Aagaard at stille op til interview om sagen. I stedet har ministeriet sendt en række citater og oplysninger i en mail.

Her fastholder han, at det ikke er muligt at regne på, hvilke værker der står til at gå konkurs.

"Beskeden, som jeg har fået fra ministeriet, er, at det af en række årsager ikke er muligt at lave individuelle vurderinger af de enkelte anlægs overlevelsessandsynlighed, blandt andet fordi ministeriets økonomiske analyse har fokus på den samlede affaldsforbrændingskapacitet og ikke en specifik individuel fremtidsanalyse af hvert eneste værk", er Lars Aagaard citeret for.

Ministeriet skriver videre, at datagrundlaget for de nuværende affaldsanlæg er mangelfuldt, og der er stor usikkerhed om, hvad anlæggene vil gøre, når konkurrencen begynder. Derfor vil individuelle vurderinger, efter ministeriets opfattelse være meget usikre.

Ministeriet erkender dog, at der tidligere er regnet på, hvad en konkurrenceudsættelse vil betyde for enkelte værker.

"Det er korrekt, at der gennem årene er blevet udarbejdet andre analyser, som byggede på andre tilgange og forudsætninger, f.eks. andre affaldsmængder. Dette gælder også analysen fra 2017", skriver ministeriet.

Frustrede værker

Rundt om i landet er der stor frustration over, at ministeriet ikke vil komme med et bud på, hvilke værker der står til at lukke.

Poul A. Larsen er byrådsmedlem for Socialdemokratiet i Vordingborg og formand for affaldsselskabet Affald Plus, der har et forbrændingsanlæg i Næstved. Her bliver affald fra Faxe, Næstved, Ringsted, Slagelse, Sorø og Vordingborg Kommuner brændt af.

Han ville også meget gerne se, hvilke værker der kan komme i problemer.

- Hvis man kunne lave en liste i 2017, så må man også som ministerie kunne lave den liste nu. Jeg er lidt bange for, at de ikke vil udpege de værker, som de føler er truet, før lovgivningen er gået igennem, siger han.

Så burde man lave den liste?

- Ja, inden man vedtager lovforslaget endeligt.

Hvad synes du om, at det er et lovforslag, dit eget parti står bag?

- Det er jeg fuldstændig ked af. Jeg forstår det simpelthen ikke. Og så kan det godt være, vi har en socialdemokratisk statsminister, men det gør det ikke bedre.

Hvorfor er det vigtigt at få listen frem nu?

- Vi planlægger og drøfter det her på hvert eneste bestyrelsesmøde. Så der er en frygt i hele branchen for, hvad der skal ske. Hvad skal lukke, og hvad skal ikke. Det jo også rigtig mange arbejdspladser for de enkelte værker, siger Poul A. Larsen.

Opfordrer minister til at udskyde lov

Samme toner lyder fra Nordjylland. Lisbeth Lauritsen, byrådsmedlem for Socialdemokratiet i Aalborg, er bestyrelsesformand for Nordværk. Værkets seks ejerkommuner er Aalborg, Hjørring, Brønderslev, Jammerbugt, Mariagerfjord og Rebild.

Hun er ikke bekymret for, at deres anlæg bukker under, men mener, det er vigtigt at få alle oplysninger frem.

- Jeg synes, borgerne fortjener at få alle intentionerne fra ministeriet på bordet, sådan at man kan forholde sig til det lovforslag, der er på vej igennem.

- Det er rigtig ærgerligt, at man ikke har spillet med åbne kort. For hvis der er noget, borgerne kan forstå, så er det da, hvis det får økonomiske konsekvenser. Både for deres egne pengepunge og for forsyningssikkerheden, men også for velfærden ude i kommunerne, siger Lisbeth Lauritsen.

Professor Brian Vad Mathiesen er ikke i tvivl om, hvad han vil opfordre Lars Aagaard til at gøre i den nuværende situation.

- Jeg vil kraftigt opfordre ministeren til at udsætte behandlingen af det lovforslag og sørge for at få noget mere fakta på bordet og mere viden om, hvilke konsekvenser, det kan have, siger han.