Minister med løftet pegefinger til kommuner: Overgrebsramte børn skal til børnehusene

Der er stor forskel på, hvor mange sager landets børnehuse behandler.

Social- og indenrigsminister Astrid Krag vil sikre sig, at alle kommuner retter henvendelser til et af landets fem Børnehuse, når der er mistanke om, at et barn er blevet udsat for overgreb. (Foto: Ida Guldbæk Arentsen © Scanpix)

Er der mistanke om, at et barn er blevet udsat for overgreb, så skal kommunen kontakte et af landets Børnehuse. Her koordineres indsatsen mellem politi, sygehusvæsen og kommunen, og barnet kan blive afhørt og undersøgt i børnevenlige rammer.

Men der er stor forskel på, hvor mange sager børnehuse rundt omkring i landet behandler, viser en ny årsrapport.

Mens Børnehus Hovedstaden sidste år havde mindre end én sag per 1000 børn i hovedstadsområdets kommuner, så havde børnehusene i Syddanmark, Nordjylland og det øvrige Sjælland det dobbelte.

Og den forskel er problematisk, mener social- og indenrigsminister Astrid Krag (S), der frygter, at nogle kommuner afholder sig fra at bruge børnehusene.

- Jeg er bekymret for, at der er børn nogle steder i landet, som har været udsat for overgreb og vold, der ikke får gavn af den ekspertise og de skånsomme rammer, som vi har sikret med børnehusene. Det må ikke afhænge af, hvor man bor i landet, om man får den rette støtte.

Forskellene, der er kommet frem i den nye årsrapport, betyder, at ministeren nu indskærper over for kommunerne, at de skal bruge børnehusene.

- Og så vil jeg selvfølgelig følge op på, om det slår igennem, så alle børn i landet kan være sikre på at få lige stor gavn af børnehusene, siger hun.

Børnehus kan ikke forklare forskel

Hos Børnehus Hovedstaden kan leder Pernille Spitz ikke forklare, hvorfor kommunerne i hovedstadsområdet tilsyneladende har færre overgrebssager end kommunerne i resten af landet.

- Det undrer mig, at tallet er så lavt, og jeg synes, det er meget vigtigt at kigge på, om vi får nok sager, og om vi får de rigtige sager, siger hun.

Hun peger på, at der ude i kommunerne er forskellig praksis for, hvordan man håndterer en mistanke om overgreb. Men det er problematisk, hvis de afholder sig fra at involvere børnehusene, hvor man blandt andet laver psykologiske screeninger af børnene, mener hun.

- Vores opgaver er jo at sikre en rigtig god koordinering mellem kommune, politi og sundhedsvæsen, så det bliver så skånsomt for barnet som muligt. Vi laver andre samtaler med barnet end kommunerne og får et dybere blik ind i, hvordan det går og har det.

Børns Vilkår: et spørgsmål om økonomi

Også hos Børns Vilkår vækker kommunernes uensartede brug af børnehusene bekymring.

- Vi har set de her forskelle, siden børnehusene blev etableret i 2013, men nu burde børnehusene være så velkendte, at forskellene var meget mindre. Jeg er bekymret for, at de bliver brugt for lidt, siger direktør Rasmus Kjeldahl.

Han mener, det er økonomiske hensyn, der afholder nogle kommuner fra at bruge børnehusene.

- Kommuner som har økonomiske problemer kan meget vel vælge at gå uden om børnehusene og bruge de tilbud, som kommunen betaler til internt. Men så går idéen med børnehusene fløjten.

Landets fem børnehuse behandlede 1645 sager i 2018.