Minister om grænsekontrol: 'Den vil være synlig og kunne mærkes'

Med 16 initiativer vil regeringen forsøge at øge trygheden blandt andet med mere overvågning og grænsekontrol.

Justitsminister Nick Hækkerup og politidirektør Anne Tønnes fra Københavns Politi. (Foto: Martin sylvest © Scanpix)

Justitsminister Nick Hækkerup (S) har nu fremlagt hele regeringens 'sikkerhedspakke', som flere medier de seneste dage har skrevet om.

På Københavns politigård fortalte han, at den indeholder 16 initiativer delt op i tre kategorier: overvågning, efterforskningsredskaber og strafskærpelse.

Ud over at øge overvågningen ønsker regeringen at indføre midlertidig grænsekontrol mod Sverige, ligesom vi i dag har ved grænsen til Tyskland.

Konkret betyder det, at der vil komme bemandet grænsekontrol én til to gange om ugen ved overgangene fra Sverige til Danmark.

- Det er klart, at den vil være synlig og kunne mærkes i perioder, siger Nick Hækkerup.

Justisministeren gjorde klart fra pressemødets start, at baggrunden for udspillet skyldes de eksplosioner, der har fundet sted i København i løbet af sommeren.

Han fremhævede særligt eksplosionerne ved Skattestyrelsen på Østerbro og ved nærpolitistationen på Nørrebro i København.

Øget overvågning

De 16 initiativer er blevet lavet i tæt dialog med politiet. Ifølge både Nick Hækkerup og politidirektør i Københavns Politi Anne Tønnes har overvågning været et stort ønske.

Regeringen vil give politiet mulighed for at sætte 300 ekstra kameraer op, der skal kunne overvåge det offentlige rum.

Desuden skal butikker fremover have lov til at filme mere end blot få meter fra deres egen facade, som det er tilladt i dag.

- Der skal fremover være fokus på, at man ikke tv-overvåger ind i private hjem, siger justitsminister Nick Hækkerup med henvisning til butikkernes overvågningskameraer.

På pressemødet fremhævede han også, at politiet skal kunne bestemme, om en offentlig bygning skal overvåges, og de kameraer, som overvåger offentlige myndigheder, skal tilmeldes politiets kamera-register.

Styrkelse af efterretsningsmuligheder

Banderne har rykket sig. De er blevet mere avancerede i deres fremgangsmåde. Det slog Nick Hækkerup også fast.

- Derfor skal politiets efterforskningsmuligheder følge med tiden, siger han.

Konkret betyder det, at politiet får flere droner, der kan hjælpe med at overskue store områder, men der står også, at politiets muligheder for aflytning og ransagning skal 'fremtidssikres'.

Hårdere straf for sprængstoffer

Regeringen vil hæve straffen for besiddelse af eksplosivstoffer, som justitsministeren kalder det.

Straffen for at tænde en sprængladning ved en offentlig bygning skal anses som et 'angreb mod staten', og strafferammen skal ifølge regeringen hæves til 18 års ubetinget fængsel. I dag er det 12 år.

Alene besiddelse af eksplosivstoffer vil fremover kunne straffes med fire års ubetinget fængsel ved første forseelse.

Lav præventiv effekt

De fremmødte journalister havde mange spørgsmål til justitsministeren og politidirektøren.

Blandt andet blev der spurgt til, om den øgede overvågning vil have en præventiv effekt i forhold til at forhindre flere eksplosioner i København og bandeaktiviteten i Øresundsregionen.

- Den forebyggende effekt og kriminaltetsbekæmpende effekt skal der sondres i mellem. Noget peger på, at den forebyggende effekt er lav, men i forhold til at opklare forbrydelser, så er det klart, at mere overvågning hjælper, siger Nick Hækkerup.

Politidirektør Anne Tønnes supplerer:

- Det vigtigste for politiet er at blive klogere på den trafik, der foregår mellem Danmark og Sverige.

Det er politiets vurdering, at den eksplosion, der fandt sted ved Skattestyrelsen den 6. august, blev udført af kriminelle, der var rejst over grænsen fra Sverige til Danmark.