Rettelse: Der har tidligere stået i denne artikel, at planer om et modtagecenter uden for EU ikke fremgår af SVM-regeringens regeringsgrundlag. Det er ikke korrekt. I regeringsgrundlaget står der, at regeringen vil arbejde for at oprette et modtagecenter i et andet land i samarbejde med EU eller en række andre lande.

- Der kommer en lille åbning for, at man kan sende flere tilbage.

Sådan lød det fra udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S), da han sent i aftes forlod et ministermøde i Luxembourg.

EU-landene blev enige om dele af en fælles EU-asylpolitik, der åbner op for mere langsigtede løsninger for migration, blandt andet at kunne sende flere irregulære migranter tilbage til tredjelande.

En irregulær migrant er en person, der kommer til Europa uden tilladelse. Det kan for eksempel være en bådflygtning.

- Jeg er nok mest overrasket over, at man begynder at åbne for "sikre tredjelande", det som vi i Danmark også kender som Rwanda-diskussionen, siger Kaare Dybvad, som understreger, at det er uventet sammenlignet med diskussionen, der var sidste år.

Før aftalen kan træde i kraft, skal den dog forhandles med EU-Parlamentet, men Kaare Dybvad er håbefuld.

- For dem, som går op i det her, Danmark, Østrig, Tjekkiet, Holland, så er det her et dejligt og vigtigt skridt fremad i forhold til den interne diskussion i EU, siger ministeren.

Modtagecenteret for asylansøgere i et land uden for Europa, var et af den tidligere socialdemokratiske regerings prestigeprojekter.

Efter det seneste valg blev planerne om at gå dansk enegang og lave en aftale med Rwanda dog sat på pause. I stedet ville den nye SVM-regering forsøge at oprette et modtagecenter i samarbejde med EU eller en række andre lande.

Den seneste tid har flere lande dog vist interesse for den danske idé om at lave et modtagecenter - herunder Holland og Østrig.

'Nu bliver der taget et første skridt'

Selvom flere lande har øjnet ideen, så er der også stor uenighed, hvorfor aftaleteksten, som landene er blevet enige om, er skrevet på en måde, der i høj grad er op til fortolkning.

Den danske udlændinge- og integrationsminister er dog ikke i tvivl om, at opbakningen til aftaler med tredjelande er blevet større.

Han hæfter sig blandt andet ved, at et stort land som Italien har efterspurgt bedre muligheder for at sende migranter tilbage.

Som det ser ud nu, har EU en aftale med Tyrkiet, hvor migranter er blevet sendt tilbage mod økonomisk kompensation til Tyrkiet.

Det er den type aftale, som den danske minister håber at se flere af i fremtiden. Han går dog ikke i detaljer med, hvilke lande der kan komme aftaler med.

Kan det være lande som Libyen, Tunesien og Egypten?

- Det er nogle af dem, der er blevet foreslået. Men jeg skal ikke gøre mig til dommer over det. Jeg har ikke selv indsigt i de tre landes interne forhold og deres motivation for at være med i sådan en eventuel aftale, svarer Kaare Dybvad.

- Nu bliver der taget et første skridt. Så må man få så meget ud af det som muligt, og så skal det revideres om et år.

Ministeren understreger, at han efterfølgende vil fortsætte med "energisk at argumentere for, at det (Rwanda-modellen, red.) er den eneste måde, man kan skabe en bæredygtig, langsigtet løsning".