Sundhedsordførerne Liselott Blixt (DF) og Kirsten Normann Andersen (SF) vil indkalde sundhedsminister Magnus Heunicke (S) til samråd i sundhedsudvalget.

Det vil de, efter DR har beskrevet, hvordan kræftpatienter får afslag på behandling med dyr sygehusmedicin ét sted i landet, men efterfølgende ja til selvsamme behandling andet steds i landet.

- Det er under al kritik. Det kan ikke være rigtigt, at vi i dagens Danmark er nået dertil. Uanset hvilken region, du befinder dig i, så skal du kunne tilbydes samme behandling, og det gør man altså ikke i de konkrete sager, forklarer Liselott Blixt.

Begge ordførere reagerer blandt andet på, at Rigshospitalet har oprettet et nyt, internt medicinråd, der blandt andet er etableret for lokalt at forsøge at bremse de galoperende medicinudgifter, som størstedelen af landets hospitaler oplever.

DR har blandt andet beskrevet, hvordan 69-årige Lisbeth Robson har fået sin læges behandlingsforslag afvist i det interne råd, der vendte tommelfingeren ned til behandling med dyr sygehusmedicin til cirka 800.000 kroner årligt.

Lisbeth flyttede i stedet sin behandling til Sygehus Lillebælt i Vejle ved at benytte sig af det frie sygehusvalg. Her behandles hun i dag med præcis den samme medicin, som blev afvist i det interne medicinråd på Rigshospitalet, og med egne ord er hendes 'udløbsdato' forlænget.

Ifølge ordførerne fra DF og SF er sagen et klart udtryk for forskelsbehandling i sygehussektoren, ligesom begge mener, at regionerne bør fjerne lokale, interne råd, der kan være med til at øge uligheden i behandlingsmulighederne på tværs af sygehussektoren.

Frygter flere interne råd

Udtalelserne falder samme dag, som Danske Regioner afholder løsningskonferencen 'Sundhed for alle 2019´, hvor netop et skævt fordelt sundhedsvæsen diskuteres.

- Jeg bliver nødt til at vide, om ministeren vil acceptere, at vi har et internt medicinråd på ét sygehus, der afviser behandlinger, og at patienten efterfølgende skal rejse land og rige rundt for at finde et behandlingssted, siger Liselott Blixt.

DF ønsker i det hele taget ikke, at hospitalerne laver egne interne råd, ligesom sundhedsordføreren frygter, at andre regioner og hospitaler vil oprette lignende lokale råd.

- Det skal væk. Det skal ikke finde sted. Fordi du laver en forskelsbehandling af folk på tværs af landet.

Kirsten Normann Andersen (SF) frygter en lignende udvikling.

- Det er lige præcis sådan noget her, der skaber den allerstørste ulighed i sundhed lige nu, at stærke patienter kan gå på jagt efter den behandling, som de selv ved har effekt, siger hun og fortsætter:

- Præcis de to historier, DR fortæller, understreger, hvor vigtigt det er, at det ikke er økonomien, der skal afgøre, hvilken behandling patienterne skal have, og hvor vigtigt det er, at der ikke blive lavet lokale medicinråd ude i hver region.

Også Venstres sundhedsordfører, Martin Geertsen, undrer sig over sagerne.

- Hvis det er sådan, at regionerne har deres egne, selvbestaltede medicinråd kørende rundt omkring i landet, så er det ikke meningen, siger han.

Redegørelse fra regionerne

Magnus Heunicke (S) har på grund af travlhed ikke haft mulighed for at stille op til interview, men forklarer i et skriftligt svar, at han godt kan forstå, "hvis det føles utrygt" for patienterne.

- Sådan skal det selvfølgelig ikke være. For det er vigtigt, at behandlingen er ensartet på tværs af landet, så der ikke er store forskelle i, hvordan to forskellige sygehuse behandler den samme patient, skriver sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke til DR og fortsætter:

- Derfor vil jeg også bede Danske Regioner om at komme med en redegørelse for sagen, som jeg derefter vil orientere sundhedsudvalget om.

I sommer kritiserede Danske Regioners 1. næstformand, Ulla Asmann (S), selv Rigshospitalets interne medicinråd.

- Det er ikke en lokal opgave at lave den slags prioriteringer. Det bør foregå på nationalt plan. Det er ikke en farbar vej, fordi vi risikerer, at vi får en uens behandling af patienterne.

Danske Regioner efterlyser allerede to milliarder kroner mere til det regionale sundhedsvæsen, hvor en halv milliard er øremærket til netop sygehusmedicinen.