Minister undrer sig: Hvorfor får min søn og datter forskellige gaver i deres Happy Meal?

Kønsstereotyper, der begynder på McDonald's, er med til at præge uddannelsesvalg, mener Ane Halsboe-Jørgensen.

En tur med familien på vej i sommerhus gav uddannelses- og forskningsministeren noget at tænke over. (Foto: Linda Kastrup © Scanpix)

Hvorfor er stort alle de studerende på sygeplejerskeuddannelsen kvinder? Og hvorfor er der stort set kun mænd på maskinmesteruddannelsen?

Ja, spørger man uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) skal en del af svaret findes på McDonald's.

Det fortæller hun gennem en personlig beretning til DR's politiske program på P1, Slotsholmen.

- For nylig var jeg med familien på vej i sommerhus. Vi lavede et stop for at få noget mad og bestilte et Happy Meal til både den fireårige dreng og toårige pige. Da vi stod og bestilte på skærmen, skulle vi så vælge mellem dreng og en pige.

- Og hvad kom der så af gaver i æskerne. Jo, der kom en transformer-figur til min søn og en My Little Pony-agtig figur med en kam til min datter. Så sidder jeg og tænker, at det virkelig ikke er mærkeligt, at jeg sidder og kigger ind i nogle tal, hvor det er pigerne, der vælger omsorgsfag, og drengene, der vælger de tekniske.

Men var din dreng ikke glad for transformeren og pigen glad for ponyen?

- De endte faktisk med at bytte. Og jeg tror, man skal passe rigtig meget på med, hvad det er, som vi forventer os ud fra køn. Der er mindre frihed for det enkelte barn og den enkelte unge, når vi har de her stereotyper. Det lægger nogle begrænsninger på, hvad du kan, når du skal passe ind i de her kasser, siger Ane Halsboe Jørgensen.

Mange drenge og piger foretrækker forskelligt legetøj

Pressechef i McDonald's Pia Tobberup bekræfter, at McDonald's i en periode sidste år havde Transformers til drenge og My Little Pony til piger i deres Happy Meal.

Hun fortæller, at burgerkæden i 2020 har planlagt yderligere to kønsopdelte kampagner, men at der ikke er nogen på tegnebrættet i 2021. Hun understreger, at det også er muligt at få en bog i stedet for legetøj - det har 600.000 gjort siden januar 2019.

- Men der er stadig mange af vores gæster, der vælger legetøjet. Og det er rigtigt, at vi i enkelte perioder henover et år har kønsopdelt legetøj omend slet ikke i samme omfang som for år tilbage, siger Pia Tobberup.

Det er ganske enkelt en efterspørgsel, som gør, at McDonald's fortsætter med at have drenge- og pigelegetøj.

- Det er vores erfaring, at mange piger og drenge stadig foretrækker legetøj i hver sin kategori. Det kan man også se, hvis man besøger en legetøjsbutik. For McDonald’s er det altid vigtigt, at gæsterne har et frit valg. Derfor kan man som sagt vælge en bog, ligesom man naturligvis kan få byttet sit legetøj i de tilfælde, hvor barnet gerne vil benytte sig af alternativet, siger Pia Tobberup.

Udviklingen går den forkerte vej

Ane Halsboe-Jørgensen mener, at udviklingen er gået den forkerte vej, når hun ser i dagens børnebøger og på det tøj, som børn i 2020 går med.

- Hvis vi slår op i en Lotte og Totte-bog, eller kigger i fotoalbum fra jeg selv var barn i 80’erne, ser man nogle grydefrisurer, hvor drenge og piger ligner hinanden ret meget og går i nogle brune smækbukser. I dag har vi nærmest separate garderober, når man går ned i H&M, og jeg oplever også, at børnebøgerne er langt mere kønsstereotype.

Hvordan oplever du det på dit eget område som uddannelses- og forskningsminister?

- Jeg kan gå ind på et hold af sygeplejersker på uddannelsen i Hjørring, og så sidder der kun piger. Eller jeg kan besøge en maskinmester-uddannelse i Svendborg, og så møder jeg en kvindelig studerende, der er en ud tre på en hel årgang. Det er skævt.

I har magten. Hvad vil regeringen gøre ved det her?

- Det er både magt i, hvad man taler om, og hvad man gør i praksis. Og vi skylder at gøre begge dele. Vi skal have debatten og i fællesskab gøre os bevidste om, at vi stadigvæk ikke har ligestilling i det her land.

Men hvad gør I?

- Den rammekontrakt, jeg som minister har med IT-universitetet, går blandt andet ud på at skaffe flere kvinder. Det er også et spørgsmål om at have forskellige initiativer og samarbejder med erhvervslivet. Og med forskningsreserven for i år er der kommet et helt særligt program for kvindelige forskere. Så der er forskellige greb ind i det her, men jeg tror, det hele begynder med, at vi taler om, at udfordringen er der, siger Ane Halsboe-Jørgensen.