Når elever i 8-9. klasse fremover afleverer matematikopgaver og sætter kommaer i dansktimerne, så bør de ikke kun få en karakter for, hvor fagligt stærke de er. De bør også få en karakter for, hvordan deres arbejdsindsats er.

Sådan lyder forslaget fra børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S), der i dag introducerede den nye flidskarakter i Jyllands-Posten.

- Alt for mange elever har en følelse af, at man kun har gjort det godt nok i skolen, hvis man får tårnhøje karakterer. Og det giver altså et fuldstændigt urimeligt pres, fordi vi kan jo ikke alle sammen være verdensmestre i kemi eller tysk, siger undervisningsministeren til DR.

Den nye karakter for flid skal gives i alle de fag, hvor der i forvejen gives en standpunktskarakter. Kan Pernille Rosenkrantz-Theil finde politisk opbakning til forslaget, vil karakteren for flid dog i første omgang ikke komme til at fremgå af 8-9. klassernes eksamensbevis.

Der vil nemlig være tale om et forsøg, der ikke skal udrulles til alle skoler i landet.

Skoleleder: Nu skal de have 12 i endnu en ting

En af de skoler, der fremover måske skal vænne sig til at give en elev et 4-tal i fagligt standpunkt, men måske et 10-tal i flid, er Krogårdskolen i Greve.

Her forstår skoleleder Rasmus Krøll Bjerregaard godt intentionerne bag forslaget, men ser alligevel store problemer ved at ville bekæmpe præstationspresset med endnu en karakter.

- Vi har også en præstationskultur i folkeskolen med de her piger, der vil have et 12-tal, og så kommer der nu endnu en karakter, der vil give et endnu større pres på de her piger.

- Når du gerne vil belønne flid, så er der nogle, der også vil have denne her karakter med i rygsækken. Det kan give et ekstra pres på de her børn, der i forvejen prøver at præstere rigtig, rigtig højt, siger Rasmus Krøll Bjerregaard.

I modsætning til skolelederen mener Pernille Rosenkrantz-Theil, at den nye karakter for arbejdsindsatsen vil kunne fjerne noget af presset fra eleverne i folkeskolen.

- Vi tager toppen af karakterpresset ved at lave et system, hvor folk kan få en karakter i flid, der viser dem, at de rent faktisk har gjort det godt nok – også selvom de ikke har fået 12.

- Vi kan sende et signal om, at hvis man har knoklet og gjort sig umage, så kan man få en tårnhøj karakter i arbejdsindsats – selvom man ikke er verdensmester i matematik, siger Pernille Rosenkrantz-Theil.

Men hvis man knokler og er flittig, burde karakteren så ikke følge med?

- Det kan jeg da for mit eget vedkommende sige ikke gjaldt i alle fag. Der er bare noget, man har mere flair for end andet.

'Det er jo ikke 1930'ernes forståelse af flid, vi skal have genindført'

Andreas Rasch-Christensen er forskningschef ved Forskningscenter for pædagogik og dannelse ved VIA University College.

Han har svært ved at se formålet med en potentiel karakter for arbejdsindsatsen.

- Det er godt, at man sætter fokus på flid og disciplin, men jeg kan ikke forstå, at en karakter skulle være den rette vej at gå. Vi har jo allerede en diskussion om, at karakter og test fylder for meget, siger han.

Han ser - som Rasmus Krøll Bjerregaard - en risiko for, at piger, der ønsker at hyperpræstere, vil blive endnu mere pressede. Han råber dog også vagt i gevær i forhold til de drenge, der har svært ved at side stille i skolen og bøvler med det faglige.

- De kommer formodentlig ikke til at få 12 i denne her flidskarakter. Og inden vi begynder at indføre en ny karakter, så skal vi måske også lige snakke om, hvad man egentlig mener med flid, siger Andreas Rasch-Christensen og uddyber:

- Det er jo ikke nødvendigvis at sidde stille hele tiden med fingeren oppe. Det er jo ikke 1930'ernes forståelse af flid, vi skal have genindført.

Mere opbakning kommer der til forslaget fra Bo Birk Nielsen, der er psykolog og lektor ved læreruddannelsen UCN.

- Jeg synes egentlig, at det er godt, at man nu foreslår en tilgang, hvor man får mulighed for at flytte lidt fokus over på, hvor meget man anstrenger sig fremfor bare karakteren. Det er der jo børn og unge, der har svært ved at være i, lyder det.

Danmarks lærerforening: Vi har rigeligt med karakterer i forvejen

Hos Danmarks Lærerforening, hvis medlemmer jo er dem, der skal give karakteren for flid, dumper man forslaget om en flidskarakter.

- Det her er ikke den rigtige vej at gå. Der er mange måder at skabe en skole, der motiverer eleverne, men karakterer motiverer ikke alle elever, og vi har rigeligt med karakterer i skolen, der i forvejen presser de unge, siger Regitze Flannov, der er formand for undervisningsudvalget i Danmarks Lærerforening.

Kommer lærerne til at have en ekstra arbejdsopgave, når de dels skal holde øje med, at matematikopgaven er rigtig, men også, hvor meget arbejde der er lagt i den?

- Det kan jeg ikke rigtigt vurdere, det er klart, at det er en arbejdsopgave, men det, jeg synes er problematikken, er, at de bidrager til en præstationskultur, som vi ikke ønsker at understøtte.

Forslaget fra Pernille Rosenkrantz-Theil kommer, dagen inden partierne bag skoleforliget skal mødes. Her skal de blandt andet diskutere nationale test i folkeskolen, men også om der er opbakning til forslaget om en ny karakter.

Er der det, vil det i første omgang løbe tre år frem.