Minister vil lave afgørende ændringer: Karakterer skal betyde mindre ved studieoptag

Der skal gøres op med, at uddannelser med højt karaktersnit er bedre end andre, lyder det.

I fremtiden kan karaktersnittet få en mindre rolle, når unge skal optages på en uddannelse (ARKIV). (Foto: KELD NAVNTOFT © Scanpix)

Når man fremover skal søge ind på en videregående uddannelse, skal karakterer fylde mindre.

Det siger uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S), efter at hendes ministerium har offentliggjort en større evaluering af hele optagelsessystemet - den første af sin slags, siden det nuværende system blev indført i 1977.

På baggrund af et 'spørgeskemaeksperiment', ministeriet har udført, er ministeren nået frem til, at "mange ansøgere til de videregående uddannelser synes, at uddannelser er attraktive, udelukkende fordi det kræver et højt karaktergennemsnit at komme ind."

Derfor vil hun omkring årsskiftet fremlægge et oplæg til et forbedret optagelsessystem.

- Vi skal have et optagelsessystem, hvor det i højere grad er de unge, der er fagligt kvalificerede og motiverede for den enkelte uddannelse, der bliver optaget.

- Karakterer vil stadig skulle spille en væsentlig rolle, når vi optager, men der er for mange tegn på, at det nuværende systems dynamikker går ud over både læring og faglige interesser i uddannelsesvalget, forklarer Ane Halsboe-Jørgensen i pressemeddelelsen.

Et spørgsmål om prestige?

Problemets kerne er ifølge ministeren, at det nuværende system ikke er neutralt. Hvis en uddannelse har et højt karaktersnit som adgangskrav, er der mere prestige i den.

I evalueringen fremgår det, at der er 20 procent blandt alle ansøgere, der søger ind på uddannelserne til at blive lærer, sygeplejerske, pædagog eller socialrådgiver. Men blandt ansøgerne med de højeste karakterersnit er det kun fem procent, der søger de uddannelser.

Uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) peger på, at karaktersnit får nogle unge til ikke at vælge de uddannelser, de virkelig brænder for. (Foto: Niels Christian Vilmann © Scanpix)

Samtidig fremgår det, at en ud af seks ansøgere i 2018 ændrede uddannelsesvalg alene på baggrund af en højere grænsekvotient - altså det adgangsgivende karaktersnit.

- Vi skal have gjort op med opfattelsen af, at uddannelser med høje kvotienter er bedre end andre. De unge skal søge det, de brænder for - ikke det de tror er prestigefyldt, eller det andre forventer af dem, siger Ane Halsboe-Jørgensen.

Et højt adgangskrav på studiet giver udtryk for, at der er relativt mange flere, der har søgt uddannelsen, end hvad samfundet har brug for, og der dermed er pladser til.

Og ifølge ministeren vil uddannelser, der først er endt i den høje ende af karakterskalaen, automatisk få mange ansøgere og dermed fortsat have højt snit, helt uafhængigt af uddannelsens kvalitet og samfundets behov. Det siger hun i P1 Morgen.

- Mange ingeniøruddannelser vil for eksempel aldrig komme derop, fordi vi har brug for rigtig mange ingeniører, siger Ane Halsboe-Jørgensen.

Karakterer fylder 'helt enormt meget' i gymnasietiden

Hun peger også på, at det store fokus på karaktersnit får gymnasieeleverne til at nedprioritere læring i forhold til netop karakterer. Eksempelvis vælger nogle valgfag ud fra, hvor det er lettest at få en høj karakter, frem for hvad de er interesseret i.

I Danske Gymnasieelevers Sammenslutning kan forkvinde Ingrid Kjærgaard sagtens genkende det billede. Hun peger på, at man allerede efter tre måneder i gymnasiet får en karakter, der kan være afgørende for, hvilken uddannelse man senere kan komme ind på, og at karaktererne generelt har en enorm stor plads gennem helt gymnasieforløbet.

- Og når det så også fylder så meget i forhold til optag på videregående uddannelser, er det klart, at det fylder meget i de unges bevidsthed, siger hun i P1 Morgen.

Så mange søgte ind på en videregående uddannelse i år.

Derfor bakker hun op om et nyt optagelsessystem, hvor karakterer fylder mindre. Danske Gymnasieelevers Sammenslutning foreslår større optag på kvote 2, som i højere grad skal baseres på optagelsesprøver og erhvervserfaring frem for eksempelvis motiverede ansøgninger.

På kvote 1 bør karakterer i adgangsgivende fag tælle dobbelt, så det kommer til at betyde mere end karakterer i eventuelle valgfag, lyder det fra Ingrid Kjærgaard.

Ændringer må ikke ramme socialt skævt

Ane Halsboe-Jørgensen fortæller, at hun deler mange af de samme tanker. Dog med det forbehold, at ændringerne på kvote 2 kan risikere at gøre optaget mere socialt skævt, hvilket hun gerne vil undgå.

Ministeren skal nu møde de andre partier i Folketinget og diskutere evalueringen og finde ud af, hvilke ændringer de kan blive enige om. Sker der store ændringer, vil det tage længere tid at implementere, men mindre justeringer kan allerede træde i kraft til næste år.

Den primære pointe i evalueringen fra Uddannelses-og Forskningsministeriet, nemlig at uddannelser er attraktive udelukkende på grund af det karaktergennemsnit, de kræver, stammer ikke fra undersøgelser lavet i virkeligheden, men fra et eksperiment, ministeriet har foretaget.

Har du søgt ind på en uddannelse, fordi den havde et højt adgangsgivende karaktersnit? Så vil DR gerne høre fra dig. Skriv til journalist Anton Lind på atli@dr.dk.

Facebook
Twitter