Minister vil sende børn, der mistrives, i skole: God idé, men der er også en grænse, siger skolelederne

Pernille Rosenkrantz-Theil gentog i aftes opfordringen til forældre.

Selvom størstedelen af de danske børn og unge er sendt hjem fra skole og uddannelsesinstituion, så er det faktisk en mulighed at sende et barn i skole, hvis det mistrives.

Det har det været længe, men alligevel gentog børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) opfordringen til at bruge ordningen i går, da hun besøgte Deadline.

- Hvis ens barn mistrives derhjemme, skal man som forældre ringe til skolen og spørge, om der er mulighed for at komme i skole, lød det fra børne- og undervisningsministeren, der anslår, at fem procent bruger muligheden for at sende unge, der mistrives, i skole.

- Skoler, lærere og forældre har ikke benyttet sig tilstrækkeligt af denne her ordning, lød det samtidigt.

Hos Skolelederforeningen skønner Claus Hjortdal, at godt ti procent af eleverne vil kunne komme tilbage i skole, hvis de mistrives. (Foto: Klaus Holsting)

Skolelederforeningen: Pas på med dobbeltundervisning

Den udlægning er formand for Skolelederforeningen Claus Hjortdal dog ikke helt enig i.

- Det er nogle helt andre mekanismer, der er på spil her. Børn vil gerne være som de andre børn, og der er ingen, der ønsker at være så specielle, at de skal hen på skolen og have undervisning, siger han.

Han stiller sig gerne bag opfordring fra Pernille Rosenkrantz-Theil, men ministerens opfordring har dog også en række begrænsninger.

- Det er ikke en bestillingsliste, hvor forældrene bare kan krydse af, hvis de vil have deres børn i skole.

- Det er klart, at vi har en grænse for, hvor mange vi kan tage ind. Vores lærere kan jo ikke nå det hele. Jo flere vi tager ind, jo mere skal vi køre dobbeltundervisning. Deruodver er der jo også et smittehensyn, der skal tages, siger Claus Hjortdal.

Ministeren siger selv, at der lige nu er fem procent, der bruger ordningen. Hvor mange tror du, man vil kunne lade bruge ordningen?

- Det er svært at sige, men det kunne nok godt fungere med 10 procent.

Hvornår mistrives et barn?

Til spørgsmålet om, om ikke skolerne risikerer at blive lagt ned af forældre, der vil have deres børn i skole, siger Pernille Rosenkrantz-Theil.

- Hvis telefonerne går ned, må vi tage det til den tid. Det er der ikke noget, der indtil videre skulle indikere, at de vil gøre.

Der er heller ikke helt klart, præcis hvornår et barn mistrives i en sådan grad, at det bør komme tilbage i skole.

- Der er en gruppe elever, der er ramt af generel mistrivsel. Og den er bredere, end den var før corona. Nu handler det også om børn fra familier, hvor der slet ikke er nogen problemer. Det siges, at det ofte drejer sig om børn, der er meget socialt udadvendte.

Må ikke blive passiv pasning

Og mistrivslen er stor. Det bekræfter man hos Skole og Forældre. Derfor er man også glad for, at Pernille Rosenkrantz-Theil har gentaget sin opfordring.

- Vi synes det er en god idé at få så mange børn i skole som muligt. Så længe det er sundhedsmæssigt forsvarligt.

- Det nye er, at man tolker mere bredt på, hvem der kan have behov for nødundervisning. Og det er vigtigt, at ministeren får kommunikeret det ud, siger formand Rasmus Edelberg.

Han understreger dog også, at det hele står og falder med, hvorvidt man kan sikre kvaliteten af nødundervisningen.

- Vores indtryk er, at der er kræfter til at sikre kvaliteten, men vi hører desværre også, at det let kan blive til et lokale med passiv pasning. Så tænker flere forældre nok, at de kan gøre det bedre derhjemme, siger Rasmus Edelberg.

Men tror du, at det er klart for forældrene, hvornår deres barn mistrives i en sådan grad, at det bør komme i skole? Det har man jo ikke meldt klart ud.

- Det er jo svært. Hvor skidt skal man have det, før man må komme? Det handler nok om, at hvis man har lyst til at komme i skole, så tag kontakt til skolen, og hør om barnet kan komme tilbage.

Danmarks Lærerforening: Pengene skal følge med

Hos Danmarks lærerforening kalder formand for undervisningsudvalget Regitze Flannov ministerens opfordring for et godt signal. Hun understreger dog, at pengene skal følge med, hvis flere elever kommer i skole.

- Hvis lærerne både skal have eleverne i skolen og undervise dem online, kan det ikke lade sig gøre. Vi kan ikke være to steder på en gang, siger hun.

Hun regner da også med, at midlerne vil følge med ministerens opfordring.

-Jeg forstår klart ministerens udtalelser som om, at man vil tilføre området midler, hvis det her tager fart. Så skal vi hyre nye lærere, siger hun.

Opdateret klokken 13.36 med kommentar fra Danmarks Lærerforening.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk