Ministerium var bekendt med fejl i nationale tests

Politikere kalder det skandaløst, at ministerium kendte til fejl i test og vil have forløbet undersøgt.

Undervisningsministeriet har siden 2016 kendt til forkerte resultater i de nationale tests. Politikere vil have forløbet undersøgt. (Foto: henning Bagger © Scanpix)

Undervisningsministeriet har siden 2016 kendt til forkerte resultater i over halvdelen af de gennemførte nationale tests.

Det fremgår af notatet "Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet", som ministeriet udgav 26. februar 2016, skriver Politiken.

Notatet beskriver, hvordan Undervisningsministeriet allerede dengang analyserede tests taget af 36.600 elever.

Eleverne tog tests på samme niveau to gange for at sammenligne deres resultater.

Fordi testenes spørgsmål varierer fra gang til gang, er der ikke tale om samme spørgsmål. Men resultaterne skulle gerne være nogenlunde ens.

I 19 ud af 30 af testenes undersøgte profilområder var der så store uoverensstemmelser mellem de to test, at sammenhængen mellem testresultaterne blev beskrevet som "tvivlsom", "dårlig" eller endda "uacceptabel".

Den del valgte ministeriet imidlertid at udelade i notatets sammenfatning.

Jelved: En skandale

I stedet for at nævne uoverensstemmelserne i testresultaterne står der, at i alle de gentagne test var der en såkaldt "statistisk signifikant positiv sammenhæng".

Det svarer ifølge Politiken til, at der er overensstemmelse mellem testene.

Marianne Jelved, der er undervisningsordfører for Radikale, mener, at det er en "skandale".

- Vi er som politikere afhængige af de sammenfatninger, som ministerierne leverer.

- Så det er en ren tilståelsessag for ministeriet, når der er så langt mellem undersøgelsens resultater og sammenfatningen, siger Marianne Jelved til Politiken.

Undervisningsordfører Jacob Mark fra SF er også overrasket over, at ministeriet lå inde med viden om, hvor unøjagtige de nationale test er.

- Jeg er rystet over, at man i ministeriet har holdt på så vigtige oplysninger om test, der skal måle vores børn fagligt, siger Jacob Mark til Ritzau.

Ifølge Jacob Mark burde ministeriet have reageret med det samme, da det blev bekendt med oplysningerne. Han har derfor kaldt ministeren i samråd.

- Vores klare anbefaling er at sætte testene i bero og i bedste fald at droppe dem fuldstændig, siger Jakob Mark.

De nationale test blev indført i 2010 og kostede ifølge Undervisningsministeriet 110 mio. kr. at udvikle. Hvert år bruges der 14 mio. kr. på at gennemføre testene.

/ritzau/

Facebook
Twitter