Ingen kunne vide, at Afghanistans hovedstad, Kabul, ville falde så hurtigt til Taliban. Og derfor kan man heller ikke kritisere regeringen for at have handlet for langsomt.
Det fastholder både udenrigsminister Jeppe Kofod (S) og forsvarsminister Trine Bramsen (S) fredag på et samråd om den kaotiske evakuering i Afghanistan.
Begge ministre har været under heftig beskydning i Folketinget for ikke at have handlet hurtig nok på den eskalerende situation i landet, hvor Taliban var på hastig fremmarch.
- Det billede, vi alle kiggede ind i, var, at der var mere tid, end virkeligheden viste, siger Jeppe Kofod.
Nærmest helt op til Kabuls fald lød vurderingen fra myndighederne, at det ikke var sandsynligt, at Kabul ville falde så hurtigt, som byen endte med at gøre. Og det var den samme analyse, Danmarks samarbejdspartnere og andre Nato-lande havde gjort sig, lyder forsvaret fra udenrigsministeren.
- Havde vi kendt til Kabuls hurtige fald, havde vi gjort tingene anderledes. Men det vidste vi ikke på det tidspunkt, siger Jeppe Kofod.
Støttede sig til Forsvarets Efterretningstjeneste
Regeringen har fået voldsom kritik for ikke at have lyttet til eksperter og flere andre af Folketingets partier, der i løbet af sommerferien gav udtryk for, at situationen i Afghanistan var så alvorlig, at man burde begynde at trække ansatte ud af landet.
USA begyndte i slutningen af juli at evakuere afghanske tolke og andre, der havde bistået de amerikanske styrker under krigen i Afghanistan.
Men forsvarsminister Trine Bramsen holder fast i, at regeringen har handlet på de efterretninger, der lå. Hun afviser, at regeringen har haft en viden, der gjorde, at man kunne have handlet anderledes.
- Det er fuldstændig naturligt, at regeringen støtter sig på Forsvarets Efterretningstjeneste (FE), for det er FE, der samler overblikket over alle efterretninger, siger Trine Bramsen.
Søndag den 15. august faldt Kabul til Taliban. Indtil umiddelbart før Talibans magtovertagelse var det Forsvarets Efterretningstjenestes vurdering, at det var mindre sandsynligt, at Kabul ville falde inden årets udgang.
FE har efterfølgende i en pressemeddeelse erkendt, at de undervurderede, hvor hurtigt Talebans magtovertagelse ville gå.
- Det var ikke en overraskelse, at Kabul faldt, men hastigheden, som det skete med, havde vi ikke anset som sandsynlig, siger Svend Larsen, fungerende chef for FE, i pressemeddelelsen.
Et spørgsmål, der blev stillet igen og igen på samrådet, var, om der lå efterretninger om Talibans hastige fremmarch, som ministrene burde have reageret på.
Konservatives udenrigsordfører Marcus Knuth peger på en ugerapport, der er kommet frem, efter evakueringen af Afghanistan.
Den viser, at chefen for de danske styrker i Afghanistan allerede i juni beskrev, hvordan udviklingen i Afghanistan var "bekymrende", og at den afghanske hær var udfordret af, at Taliban vandt frem.
Men den ugerapport har ministrene ikke været bekendt med, siger de begge på samrådet.
- Jeg kan konstatere, at ugerapporterne er tilgået ambassaden i Kabul og den danske repræsentation i Nato. Jeg kan konstatere, jeg ikke selv er blevet præsenteret for de ugerapporter, siger Jeppe Kofod.
Vil indkalde til nyt samråd
Samme melding kommer fra forsvarsminister Trine Bramsen, der også afviser, at ugerapporterne er tilgået hende. Hun siger dog også, at ugerapporterne ikke giver et så klart billede af situationen i Afghanistan, som De Konservative antyder.
- De viser en bekymrende udvikling, men der står ikke i ugerapporterne, at Kabul ville falde så hurtigt, siger Trine Bramsen.
Jeppe Kofod understreger, at han forventer, at evalueringsarbejdet vil kortlægge, præcis hvordan ugerapporterne er indgået i myndighedernes vurdering af sikkerhedssituationen.
Regeringen er med flere af Folketingets partier blevet enige om at evaluere evakueringen i Afghanistan. Evalueringen vil blandt andet fokusere på forløbet op til evakueringen, og om de danske myndigheder var godt nok forberedt.
Venstre var efter samrådet langt fra tilfreds med ministerens svar, som de ikke mener var fyldestgørende. Udenrigsordfører Michael Aastrup Jensen vil derfor indkalde til et nyt samråd.
- Regeringens ministre svarer ikke på de spørgsmål, vi stiller dem, og derfor må vi jo blive ved, indtil vi får svar, siger Michael Aastrup Jensen.