Mishandlet fik 10.000 kroner i godtgørelse, mens chikane kostede 40.000 kroner: 'Der er en ubalance'

Et ekspertudvalg vil kunne sikre større retfærdighed, mener direktør for Institut for Menneskerettigheder.

- Hvad er egentlig værst? At blive chikaneret på arbejdspladsen eller blive udsat for vold og frihedsberøvet, spørger Institut for Menneskerettigheder. (Foto: Grafik: Morten Fogde © DR Nyheder)

En ung pige, som blev sparket og slået af to unge mænd, der efterfølgende slæbte hende ind i en bil, klippede dele af hendes hår af og truede hende, fik sidste år 10.000 kroner i godtgørelse.

Til sammenligning fik en kvinde, der havde fået upassende spørgsmål og lettere berøringer fra en mandlig kollega, i 2009 40.000 kroner i godtgørelse.

Er det retfærdigt?

Det kan der i hvert fald sættes spørgsmålstegn ved, mener direktør for Institut for Menneskerettigheder Jonas Christoffersen, som i morgen offentliggører en undersøgelse om godtgørelsesniveauer for tort i det danske retssystem i Advokatsamfundets magasin, Advokaten. En undersøgelse, som Jyllands-Posten omtaler i dagens avis.

- Når man kigger på tværs, så får man et billede af, at noget, som jeg selv synes er meget groft, får meget små godtgørelser, mens noget, som er knap så groft, får store godtgørelser, siger han.

- Det vil sige, at der er en eller anden ubalance mellem den krænkelse, som borgeren er udsat for, og så det økonomiske plaster på såret, som vedkommende får.

Brug for ekspertudvalg

Udfordringen er ifølge Jonas Christoffersen, at udmålingen af godtgørelser tager udgangspunkt i enten danske regler, EU-retlige regler eller Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

- Så man har faktisk tre retssystemer kørende ved siden af hinanden, og det er meget det, som giver skævheden, siger han.

Ifølge Jonas Christoffersen er problemet ikke beløbene i sig selv, men beløbene set i forhold til hinanden.

Derfor er det ikke et spørgsmål om at skrue lidt op for godtgørelserne på ét område, men at se det i et større perspektiv.

- Derfor foreslår jeg noget så gammeldags som et ekspertudvalg, hvor vi beder nogle jurister om at sætte sig ned og siger til dem, at vi gerne vil have noget større sammenhæng på tværs, forklarer han.

- Min bedste vurdering er, at man godt kan rette op på det, men det kræver, at man tænker sig grundigt om, og ikke bilder sig selv ind, at man kan få noget, som er milimeter-retfærdigt. Men jeg tror godt, at man kan komme uden om de største skævheder.

Flertal støtter udvalg

På Christiansborg får Jonas Christoffersens forslag opbakning fra blandt andre formand for Folketingets retsudvalg, Peter Skaarup (DF).

- Det er klart, at hvis man er udsat for grov vold, så er man langt mere krænket end i de andre tilfælde. Derfor synes jeg, at der er grund til, at vi får kigget nærmere på, hvordan vi sikrer en bedre sammenhæng mellem de erstatninger, der ydes i vores offentlige system, siger han.

På den anden side står Venstres retsordfører, Preben Bang Henriksen, som har forståelse for, at godtgørelserne kan undre, når de sammenlignes. Men godtgørelserne kan ikke sammenlignes, mener han.

- Der er jo tale om godtgørelser for alt her – for sex med børn, for urigtig omtale i medierne, for voldtægter og lignende, det egner sig ikke til sådan en totalbehandling. Det er det for vigtigt til. Det skal behandles med de enkelte lovforslag, og det tager jeg gerne fat på.

Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) ønsker ikke at svare på, om han er tilhænger af at nedsætte et ekspertudvalg, der kan kigge på helheden, men er ligesom Preben Bang Henriksen åben for at se på niveauerne.

- Det er vigtigt, at godtgørelsen så vidt muligt afspejler den konkrete forbrydelse, og vi skal naturligvis fortsætte vores arbejde med at styrke indsatsen over for ofrene - også når det gælder godtgørelser. Hvis der er ubalancer i godtgørelserne, må vi naturligvis kigge nærmere på det, udtaler han i et skriftligt citat.

Facebook
Twitter