Missede du Mette Frederiksens første spørgetime? Her er Cordsens tre nedslag

Hærværk mod danske jøder, Syriens-krigere og utålmodige partiledere. DR's politiske korrespondent, Christine Cordsen, guider dig igennem statsministeren debut i Folketingets spørgetime.

1

Støtte til danske jøder: Det var alle enige om

Statsminister Mette Frederiksen (S) brugte en del af sin taletid i dagens spørgetime i Folketinget på at fordømme det hærværk og den chikane, som flere jødiske familier har været udsat for i weekenden.

Jødiske gravsteder er blevet udsat for hærværk, og nogle danske jøder har oplevet, at der blev sat gule Davidsstjerner på deres postkasser. Davidsstjernerne var magen til dem, nazister tvang jøder til at gå med under Anden Verdenskrig, og hærværket skete på årsdagen for Krystalnatten den 9. november 1938, hvor nazisterne gik til angreb på jøder.

Og så opfordrede Mette Frederiksen Folketinget til at sende ”de varmeste hilsner til det jødiske samfund”.

Den opfordring blev taget op. De fleste partiledere lagde ud med at udtrykke støtte til den statsministerielle fordømmelse.

I sådan en situation har alle partier behov for at sætte ord på deres forargelse. Men der er heller ingen tvivl om, at der er en stor fælles bekymring for de tendenser i det danske samfund, som weekendens hærværk kan være udtryk for.

2

Velvilje, utålmodighed og syltekrukker

Mette Frederiksen har været statsminister i 138 dage, og hendes første spørgetime afslørede en begyndende utålmodighed fra de andre partier.

Hvornår bliver det til noget med alle de socialdemokratiske løfter fra valgkampen, ville Venstres formand Jakob Ellemann-Jensen vide.

Mens Pernille Skipper fra Enhedslisten for eksempel ville vide, hvornår der er udsigt til forbedringer til de psykiatriske patienter, som Mette Frederiksen også lovede før valget. Og Nye Borgerliges formand, Pernille Vermund, var utålmodig efter, hvornår regeringen vil opfylde løftet om at kræve 37 timers arbejde af udlændinge på overførselsindkomst.

Både Pernille Vermund og Jakob Ellemann-Jensen havde deres spørgetime-debut. Særligt fokus var der på Ellemann, der som oppositionens leder og statsministerkandidat var i sin første nærkamp med Mette Frederiksen.

Det lykkedes på ingen måde Venstres nye formand at ryste Mette Frederiksen. Det er helt ok at tænke sig godt om, inden man handler, erklærede statsministeren, og vi skal nok nå det hele.

Måske var Ellemann-Jensen lidt for tidligt ude med sit angreb. De færreste forventer trods alt nok, at regeringen har ordnet hele sit politiske program på et par måneder. Til gengæld er der ingen tvivl om, at det på et tidspunkt kan blive et problem for Mette Frederiksen, hvis hun bliver ved med at udtrykke velvilje og god vilje, men der ikke rigtig sker så meget konkret.

3

Syrienkriger på dansk jord: En iskold velkomst

Ministre og partiledere har stået i kø for at udtrykke forargelse over, at den danske syrienkriger Ahmad el-Haj i går kom til Danmark, efter at Tyrkiet valgte at sende ham retur. Der er bare ikke så meget, de danske politikere kan gøre ved det, fordi Ahmad el-Haj er dansk statsborger.

Heller ikke selv om Mette Frederiksen erklærede, at hun vil gøre alt, hvad hun overhovedet kan, for ”at holde de mennesker ude af vores samfund”.

Den afmagt satte Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, spot på, da han ville vide, hvad regeringen egentlig gør for at sikre, at der ikke kommer flere fremmedkrigere retur til Danmark. Og hvornår regeringen går i gang med at fratage fremmedkrigere med dobbelt statsborgerskab deres danske statsborgerskab - med den nye lov, Folketinget netop har hastebehandlet.

Endnu en gang var der enighed mellem Socialdemokratiet, Venstre og Dansk Folkeparti om, at i denne situation beskytter Statsløsekonventionen de forkerte. Mette Frederiksen erklærede ligefrem, at hun vil gå efter at få ændret konventionen, så en syrienkriger som Ahmad el-Haj ikke er beskyttet mod at miste sit danske statsborgerskab.

Et godt bud er, at det er en ambition, som Mette Frederiksen vil blive spurgt til i mange spørgetimer de kommende år. Det er nemlig ikke lige sådan at få ændret en international konvention.