Mobber medierne Helle Thorning?

Thornings første 100 dage ved magten har været fuld af negativ medieomtale. Resultat af en general hårdere linje fra journalister, mener retoriker.

Retorisk bruger Helle Thorning-Schmidt ofte det greb, der kaldes niveauforskydnig. Bliver hun spurgt til en konkret sag, kommenterer hun den på principniveau. Så bliver det nemmere at komme med ukonkrete udtalelser, forklarer Heidi Jønch-Clausen, der er cand. mag i retorik og ph.d.-studerende på Institut for Sprog og Kommunikation ved Syddans Universitet. (Foto: John Thys/ AFP/ Scanpix)

Helle Thorning-Schmidt og hendes regering kan i dag fejre 100-dages jubilæum. Selv sagde statsministeren på årets første tirsdagspressemøde, at 100-dages honeymoon (bryllupsrejse red.) er slut, og at det nu er tid til, at medierne skal blive kritiske over for regeringen.

Hvorvidt det var en slet skjult ironisk henvisning til det utal af - netop - kritiske historier, der har præget mediebilledet i hendes første tid ved magten, vides ikke.

Men for S-R-SF-regeringen og for Helle Thorning-Schmidt i særdeleshed har bryllupsrejsen ikke været præget af fløjlshandsker eller særlig hensynstagen.

- Mediemæssigt har hun fået en usædvanlig hård medfart. Debatten har i høj grad handlet om løftebrud og personsager, så det har været svært for hende retorisk at sætte en positiv dagsorden, siger Heidi Jønch-Clausen, der er cand. mag i retorik og ph.d.-studerende på Institut for Sprog og Kommunikation ved Syddans Universitet.

Alt skal igennem et fakta-tjek

Men selv om det kan virke som om, der bliver gået ekstra hårdt til stålet, er det ikke nødvendigvis fordi, medierne har set sig sure på den nye statsminister, forklarer Heidi Jønch-Clausen:

- Helle Thorning-Schmidt er kommet til regeringsmagten på et tidspunkt, hvor den undersøgende og afslørende journalistik er i højsæde. Der er stort fokus på at gravegrupper og på at fakta-tjekke, alt hvad politikerne siger. Og derfor er tonen også blevet hårdere, siger hun.

Heidi Jønch-Clausen ser en tendens til, at medierne i stigende grad ser bort fra de presseetiske regler såsom at undgå at krænke privatlivets fred, at krænkende oplysninger i særlig grad skal efterprøves, og at modparten altid skal høres.

Nyt = spændende

Og det er ikke bare Helle Thorning-Schmidt, der får den ukærlige behandling at føle. Det er gældende for alle politikere og offentlige personer. Alligevel virker det som om, den nye statsminister i særlig høj grad hænger fast i vridemaskinen.

- Nu har de samme politikere jo stået ved roret de seneste 10 år. Nysgerrigheden over for den nye regeringsleder er helt vild. Hun er ny og spændende, og alle vil gerne beskæftige sig med hende og afsløre noget nyt om hende. Og kombineret med den generelle hårde tone, kommer det altså til at virke som om, medierne er 'ude efter' hende, forklarer Heidi Jønch-Clausen.

På den anden side virker Helle Thorning-Schmidts retorik også provokerende på mange journalister, mener Heidi Jønch-Clausen, cand. mag i retorik og ph.d.-studerende på Institut for Sprog og Kommunikation ved Syddans Universitet.

- Hun bagatelliserer de punkter, hvor hun bliver kritiseret. 'Sådan har det altid været, det er ikke så slemt', hører man ofte som en forklaring på et konkret problem. Man kan sige, hun går rundt med en meget stor, bredskygget ja-hat på hovedet.

Et strejf af Ritt Bjerregaard

Og selv om bagatelliseringen kan være et effektivt våben mod kritik, kan det give bagslag for den ellers dygtige retoriker:

- Hun kommer aldrig med indrømmelser og har det der strejf af Ritt Bjerregaard. Sådan lidt kølig, siger Heidi Jønch-Clausen, der mener, det er en misforstået opfattelse af at være professionel.

- Retorisk gør hun alt det rigtige: Bruger billeder og taler let og forståeligt. Men man tænker hurtigt 'hvor er mennesket bag?' Hun vil blive en langt stærkere kommunikator og høste mange folkelige point, hvis hun turde give nogle indrømmelser og vise noget personlighed.

Facebook
Twitter