Mobildækning i hele landet og øremærkede boliger til studerende - planloven får et ansigtsløft

Fire partier har opdateret planloven fra 2017.

I en ny aftale får landets kommuner nu lov til at øremærke boliger til studerende. Her ses Tietgenkollegiet i Ørestad i København. (Foto: Thomas Rousing © Scanpix)

Landets kommuner får nu mulighed for at håndhæve, at ungdomsboligerne rent faktisk skal beboes af unge under uddannelse.

Det er resultatet af en ny aftale om en ændring af planloven, som i dag er blevet præsenteret i Indenrigs- og Boligministeriet.

Bag aftalen står regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti og De Konservative, der var partierne bag en ny planlov i 2017.

Ifølge aftalepartierne vil ændringen af planloven skabe "gode rammer for den grønne omstilling, udvikling af levende byer med varieret boligudbud og udvikling af landdistrikter og kystområder."

Christian Rabjerg Madsen (S), der er indenrigs- og boligminister, er godt tilfreds med aftalen, som han kalder grøn, fordi man skriver klima ind som et overordnet hensyn i loven.

- Det er en aftale, hvor vi sikrer, at vi fortsat passer godt på vores åbne og frie kyster. Og så er det en aftale, som både er god for dem, der bor i byerne, og for dem, der bor med lidt længere mellem husene.

Regler for opsætning af mobilmaster lempes

Ud over at man med aftalen nu giver kommunerne mulighed for at sikre boliger til unge under uddannelse, så giver aftalepartierne også kommunerne mulighed for at øremærke parkeringspladser til el- og delebiler i lokalplanerne.

Modsat kan kommunerne også beslutte, at der i et lokalområde ikke skal være parkeringspladser ud over handicapparkering.

Samtidig får kommunerne også mulighed for at lave byhaver i midlertidigt ubenyttede områder.

Her ses en byhave ved Orientkaj Station i København. Sådanne byhaver får kommunerne nu nemmere ved at etablere i midlertidigt ubenyttede områder. (Foto: Christian Lindgren © Scanpix)

Og i landdistrikterne kan beboere se frem til en bedre mobildækning, da ændringen af den nuværende planlov lægger op til, at man vil gøre det nemmere at opsætte mobilmaster.

- Vi vil ikke acceptere, at der er steder i landet, hvor man ikke kan bruge sin mobiltelefon. Det handler om sikkerhed, men det handler også om erhverv og muligheden for at arbejde hjemme og have et helt almindeligt velfungerende liv, siger Christian Rabjerg Madsen (S).

- Aftalen sikrer, at hvis kommunerne møder vanskeligheder med at få masterne op, så kan vi sige til kommunerne, at de rent faktisk skal op, så kommunerne ikke kører død i vanskelighederne, siger han.

Venstres boligordfører, Heidi Bank, er glad for, at klimaet bliver skrevet ind i planloven.

- Det har været en selvfølgelighed for os, at det skulle ske, siger Venstres boligordfører i en pressemeddelelse.

Klima er nu en del af planlovens såkaldte formålsbestemmelse på linje med miljø, natur, vækst og udvikling. Det betyder, at klima fremover er et "lovligt hensyn" at tage i kommunernes planlægning.

Kirkernes indsigelsesret forbliver

Noget, som ikke bliver ændret i planloven fra 2017, er kirkernes indsigelsesret.

Den betyder, at stifterne kan nedlægge veto mod eksempelvis opførsel af nye vindmøller og solceller.

Indenrigs- og boligminister Christian Rabjerg Madsen (S) mener, at det er uacceptabelt, at der stadig er områder i Danmark uden mobildækning. (Foto: Philip Davali © Ritzau Scanpix)

Det er Dansk Folkeparti, der som det eneste af de fire aftalepartier, ville beholde kirkernes indsigelsesret.

- Der er mange myter i forbindelse med den særlige indsigelsesret. Det er ikke en vetoret. Det er en ret til at indlede kommunikation med kommunen. Det kan kun gøres på baggrund af rapporter og visualiseringsprojekter, siger Alex Ahrendtsen, der er boligordfører for Dansk Folkeparti.

Indenrigs- og boligministeren havde dog ønsket, at kirkernes vetoret blev afskaffet.

- Vi havde gerne set, det var anderledes. Men når man er i et forlig og skal lave en aftale, så skal enderne jo mødes, siger Christian Rabjerg Madsen.

De konkrete forslag til ændringer af planloven vil blive fremsat i næste folketingsår, der begynder i oktober.