Indbildsk. Sygt. Unødvendigt.

Man kunne næsten tro, at det var en politisk modstanders nye mærkesag, Morten Østergaard her beskrev. Men faktisk er det noget, relateret til ham selv. Nemlig hans forhold til sin mobiltelefon.

Den 42-årige politiske leder af Radikale Venstre, ægtemand og far til to ved inderst inde godt, at der slet ikke er nogen grund til, at han tjekker sin smartphone i tide og - især - utide. Men tænk nu, hvis han gik glip af noget.

- Det syge i det er, når det er unødvendigt. Man opfinder undskyldninger for sig selv - hvis ikke minut for minut, så hver halve time; verden kan jo være gået under i mellemtiden, og det er vigtigt, at jeg lige … Det er indbildsk, siger Morten Østergaard.

Han indrømmer nemlig, at han er godt og grundigt afhængig af sin telefon.

- Tilgængelighed er blevet afhængighed, fortæller han.

Partilederen reflekterer over sit forhold til mobiltelefonen i forbindelse med, at han medvirker i Sundhedsmagasinet på DR1, som du kan se her på DR TV. I programmet har han indvilget i at afprøve et ti uger langt kursus i meditation, også kaldet mindfulness. Under kurset pointerer Morten Østergaard, at mobiltelefonen er blevet en stressfaktor for ham selv og mange andre danskere.

Får skældud over telefonen hjemme

Det fungerede ellers rigtigt fint, da den unge 'radikale komet' tilbage i 2007 testede en smartphone for Folketinget under valgkampen. Det var en gave, at han dengang kunne bruge sin transporttid til at maile og kommunikere på skrift.

Den fordel benytter han sig fortsat af med stor glæde, men han glemmer ofte at lægge telefonen fra sig igen.

- Jeg kan få rigtig mange skældud for at have telefonen i hånden derhjemme, når jeg lige synes, at verden nok ikke kan fungere, uden at jeg lige har fulgt med i, hvad der er sket på dr.dk eller Twitter den sidste times tid.

Skriver mails under putning

Også når Morten Østergaard egentlig burde nyde kvalitetstiden med sin datter Johanne på ni og sønnen Emil på seks, kommer telefonen snigende.

- Hvis vi sidder og ser julekalender i sofaen, så ville jeg lyve, hvis jeg sagde, at jeg ikke undervejs har et øje på telefonen, indrømmer han.

- Og hvis der for eksempel skal være stille, og lyset er slukket, fordi mine børn skal sove. Der flår det i mig for lige at svare på to-tre mails med venstre hånd og have højre hånd på sønnike. Og det da sygt, altså det er da en syg verden.

Ikke sundt for hjernen

Som med mange andre afhængighedsproblematikker er det nærmest blevet en del af hverdagen at have telefonen i forlængelse af armen for den radikale leder.

- Det er næsten en refleks, der gør, at jeg rækker ned i lommen efter telefonen. Det gør, at de der naturlige ophold og pauser bliver fyldt ud med at kigge i telefonen i stedet. Jeg har svært ved at tro på, at det skal være sundt for vores vigtigste organ - hjernen. Aldrig offline. Det er det, der er usundt.

Skal være godt eksempel for børnene

Og selvom han måske ikke ligefrem stiller sig op til et møde med ligesindede og siger, "Jeg hedder Morten Østergaard, jeg er mobilafhængig", så har han et klart håb om at blive bedre. I første omgang på hjemmefronten.

- Det er jo med rygning og alkohol og alt muligt andet sådan, at børnene afspejler forældrene. Og hvis sådan en som mig ikke kan finde ud af at holde pauser, hvordan skal jeg så forvente, at mine børn - med iPads og spil, der skaber afhængighed - gør det?

Et er det rent opdragelsesmæssige. Noget andet er tiden. For politikeren er godt klar over, at han ikke har ligeså meget tid med sine børn, som andre fædre kan have.

- Det brænder i mig, at jeg skal være bedre til at være nærværende, de timer jeg har med min familie. Jeg skal sørge for, at jeg ikke om ti år tænker, "hold da op, hvor ville jeg ønske, at jeg kunne få de år tilbage, hvor mine børn var små".

Går glip af ting med børnene

- Jeg ved, jeg kommer til at sige, at der var ting, jeg er gået glip af, som jeg ville ønske, jeg havde været en del af. Det kan jo være forestillinger på skolen, forårskoncerter eller hvad det er. Og jeg forsøger at prioritere det. Jeg forsøger også at prioritere at komme med i svømmehallen til svømmeundervisning, siger Morten Østergaard.

Og hvis de vågne timer indimellem bliver fyldt op af politik arbejde og unødvendig mobiltjek, så har han heldigvis stadig nattetimerne til nærvær.

- Mine børn er heldigvis ikke større, end de stadigvæk ofte i nattens løb søger op i dobbeltsengen hos far og mor. Og der er jo ikke noget skønnere end at vågne arm i arm med sine børn, heller ikke selvom de har taget ens hovedpude, eller at man vågner ved, at man får en albue på næsen, siger Morten Østergaard, far, ægtemand, politisk leder, mobiltilgængelig og mobilafhængig.