Når Nadja Engsigs venner inviterede hende i biografen, på café eller en tur i byen, takkede Nadja Engsig altid nej. Også selvom hun egentlig gerne ville. I stedet lå hun derhjemme og spiste eller tænkte på mad.

- Det fyldte alt i min hverdag. Alle mine tanker kredsede om mit næste måltid, hvor jeg skulle købe ind, og hvor kunne jeg få den mad, jeg havde brug for, siger 34-årige Nadja Engsig fra Silkeborg.

Hun er en af de mange tusinde danskere, der lider af BED - Binge Eating Disorder - bedre kendt som tvangsoverspisning.

- Det er kvælende, og det ødelagde min livskvalitet fuldstændig. Det afholdt mig fra at være social, at få et job og at få en uddannelse. Jeg skulle bare være derhjemme og overspise, siger Nadja Engsig.

Siden 2018 har der været et behandlingstilbud til de mennesker, der lider af tvangsoverspisning. Men det tilbud udløber ved årets udgang, og der er ikke sat penge af til at fortsætte projektet.

Det er et stort problem, mener Laila Walther, direktør for Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade.

- Der står en meget stor gruppe af mennesker her, som er meget forpinte og meget gerne vil have hjælp. Vi er ved at lukke vores tilbud, fordi vores midler løber ud, og vi kan ikke sige til dem, hvor de skal gå hen og få hjælp i stedet for, siger hun.

Flere partier presser regeringen

Mellem 40 og 50.000 danskere lider af tvangsoverspisning, anslår Sundhedsstyrelsen. Det er ifølge Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade flere, end der lider af anoreksi og bulimi tilsammen.

Det gør spiseforstyrrelsen til den mest udbredte i Danmark.

Godt 1.000 danskere er blevet behandlet for tvangsoverspisning i løbet af de seneste tre år. Og Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade melder om årelange ventelister på at komme til.

Men selvom behandlingstilbuddet for tvangsoverspisning har haft stor tilslutning, så har regeringen ikke fundet midler til at fortsætte tilbuddet på finansloven for 2022.

Men de penge skal findes, lyder det fra Venstres psykiatriordfører Jane Heitmann.

- Det er en behandlingsmæssig katastrofe for denne her sårbare gruppe borgere. Vi ved, at behandlingen har effekt, og alligevel har regeringen ikke prioriteret så meget som en bøjet femøre til de mennesker, siger hun.

Samme melding kommer fra Dansk Folkeparti.

- Det er klart et problem, der skal løses. De penge, de skal findes, ellers så efterlader man jo de her mennesker i ingenmandsland, siger sundhedsordfører Liselott Blixt.

EL og R vil finde penge på finansloven

Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade har evalueret behandlingstilbuddene for tvangsoverspisning.

Evalueringen viser, at 85 procent af de behandlede efterfølgende er stoppet med at tvangsoverspise. Samtidig hjalp tilbuddet dem til at slippe af med den stress og depression, der var relateret til deres overspisning.

Og med så høj en succesrate, er det helt absurd at stoppe tilbuddet nu, mener Enhedslisten sundhedsordfører Peder Hvelplund.

- Vi har haft et velfungerende tilbud, hvor tilslutningen har været stor. Så det er helt nødvendigt, at vi fortsætter den indsats, siger han.

Enhedslisten er klar til at finde pengene i de kommende finanslovsforhandlinger med regeringen.

- Vi vil kæmpe for, at der bliver sikret midler over finansloven, så vi kan fortsætte med at have det her tilbud, siger Peder Hvelplund.

Samme melding kommer fra De Radikale, der også mener, at tilbuddet skal fortsætte.

- Det her er et problem, vi har fokus på, også i forbindelse med finanslovsforhandlingerne. Det er jo ikke folks egen skyld, at de bliver syge, siger partiets sundhedsordfører Stinus Lindgren.

'Vi lader mennesker i stikken'

Nadja Engsig nåede at modtage hjælp til sin overspisning igennem behandlingstilbuddet. Igennem et halvt år gik hun hver uge til gruppeterapi med andre tvangsoverspisere.

Her lærte de blandt andet at få et mere afslappet forhold til mad og ikke slå sig selv i hovedet, hvis de spiste en marsbar i løbet af dagen.

Hun fortæller, at behandlingen har haft en stor betydning for hendes liv.

- I dag har jeg ingen overspisninger. Nu er mad bare noget, min krop har brug for, ikke andet. Jeg har kontrollen i mit liv - ikke spiseforstyrrelsen, siger hun.

Hun er vred over, at tilbuddet til behandling stopper med udgangen af i år og håber, at politikerne vil skynde sig at finde pengene, så det kan fortsætte.

- Jeg synes, det er forfærdeligt, at vi lader de her mennesker i stikken per 1. januar. Det er en diagnose, og de her mennesker skal have noget hjælp, siger hun.

Hun synes ikke, at politikerne tager diagnosen seriøst nok.

- Mange mener, at tykke mennesker bare skal tage sig sammen. Men det her er en sygdom, siger Nadja Engsig.

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) har ikke ønsket at stille op til interview.

I et skriftligt svar til DR Nyheder, lyder det fra ministeren, at det vil bero på forhandlinger med Folketingets partier, hvilke initiativer der fortsat skal videreføres.