Næste valg bliver et skæbnevalg: Alternativet kæmper med vælgerfrygt for stemmespild

Franciska Rosenkilde har sat sit mål for det folketingsvalg, der skal komme inden for et år.

Politisk leder af Alternativet Franciska Rosenkilde håber på så sent et folketingsvalg som muligt, fordi hun har brug for tid til at genopbygge tillid, siger hun. (Foto: Olafur Steinar Gestsson © Ritzau Scanpix)

Franciska Rosenkilde har én altoverskyggende opgave: at sikre, at Alternativet ikke ryger ud af Folketinget ved det valg, der skal komme inden for det næste års tid.

Om det vil lykkes er den politiske leder "ikke sikker på". Men hun har en strategi og et mål. Målet er at få tre procent af stemmerne. Strategien er kompromisløs klimakamp, hvor partiet ikke deltager i en eneste aftale, der ikke lever fuldt op til deres klimamål.

- Vi går efter at få tre procent af stemmerne, som vi fik ved valget i 2019. Selvfølgelig kæmper vi stadig. Vi ligger stadig under spærregrænsen. Så det er klart, at det er en kamp for at komme i Folketinget, siger Franciska Rosenkilde op til partiets landsmøde i Odense denne weekend.

Da hun for et år siden som næsten nyvalgt politisk leder holdt sin første tale ved Alternativets landsmøde, var det med et budskab om, at fortællingen om partiets død var "stærkt overvurderet".

Hun bad dengang om tid til at genvinde vælgernes tillid.

Nu er der gået et år, og i dag mødes alternativisterne igen til landsmøde - formentlig det sidste inden folketingsvalget. I målingerne ligger de stadig under spærregrænsens magiske to procent for at komme på tinge med fire mandater.

- Heldigvis stiger vi jo støt og roligt i målingerne. Det går langsomt, men det går dog den rigtige vej. Det første år har handlet rigtig meget om at lande, både for mig som politisk leder og for hele partiet i at finde sig selv på ny, siger Franciska Rosenkilde.

I ligger til 0,6 procent i den seneste Epinion-måling for DR og - også et godt stykke under spærregrænsen i andre målinger. Er du sikker på, at det vil lykkes?

- Nej, jeg ikke sikker på noget. Men jeg er sikker på, at det, der giver mening for mig, er at kæmpe for en bæredygtig omstilling af vores samfund.

Hvad sker der, hvis I ikke når spærregrænsen – er du så færdig som politisk leder?

- Nej. Men jeg kan ikke sige, hvad der konkret vil ske. Næste valg bliver ret afgørende for Alternativet.

Man kan vel godt kalde det et skæbnevalg for jer?

- Det kan man godt, ja. Det er helt klart et vigtigt valg for Alternativet.

Kompromisløs klimakamp

Siden begyndelsen af året har Franciska Rosenkilde haft orlov fra sit sæde i Københavns Borgerrepræsentation og i stedet haft sin daglige gang på Christiansborg sammen med partiets eneste tilbageværende folketingsmedlem, Torsten Gejl.

Her kæmper de to det, hun selv betegner som en kompromisløs klimakamp. Kompromisløs, fordi Alternativet nægter at gå på kompromis med klimaet.

Det er den strategi, der skal vise, at Alternativet er det eneste "rigtig grønne parti" og sikre overlevelsen i Folketinget.

Men det er også den strategi, der betyder, at Alternativet ikke er med i en eneste af de grønne aftaler, der er er blevet indgået.

Hvad er den største grønne sejr, I har opnået herinde det seneste år?

- Noget af det vigtigste er de virkelig vigtige landbrugsforhandlinger, hvor der var en unik mulighed for at lave en bæredygtig landbrugsaftale. Den brændte man så vildt af. Det var vigtigt for os at kommunikere.

Men det er jo ikke noget, I har opnået?

- Nej, men det var noget med at skabe en debat om, hvad der foregår på Christiansborg.

Når jeg spørger dig, hvad der er det største, I har opnået, og du så taler om en landbrugsaftale, som I ikke selv er med i, viser det så ikke, at I ikke har opnået særligt meget med jeres kompromisløse klimakamp?

- Alternativets rolle har primært været at skubbe de andre partier i en grønnere retning.

Kan du give et konkret eksempel på det fra det seneste år?

- Jeg ville ønske, de andre partier var blevet mere ambitiøse det seneste år, men det er de ikke. Derfor er det så vigtigt, at vi er repræsenteret på Christiansborg.

Hvad nytter det, hvis du ikke kan nævne én eneste gang det seneste år, hvor I har gjort en konkret grøn forskel?

- Så kan jeg bare konstatere, at de andre partier ikke er lige så ambitiøse.

  • Uffe Elbæk stiftede Alternativet i november 2013, kort efter han havde meldt sig ud af De Radikale, som han havde været kulturminister for. Seks år senere, i december 2019, meddelte han, at han ville trække sig som politisk leder. (Foto: Ida Guldbæk Arentsen © Ritzau Scanpix)
  • Josephine Fock, som var med til at stifte partiet med Uffe Elbæk, blev valgt som hans efterfølger på posten som politisk leder i februar 2020. (Foto: Philip Davali © Ritzau Scanpix)
  • Efter valget af Josephine Fock forlod fire af Alternativets fem folketingspolitikere partiet, inklusiv Uffe Elbæk, der havde håbet på Rasmus Nordqvist som sin efterfølger. Han blev i stedet medlem af SF. (Foto: Emil Helms © Ritzau Scanpix)
  • Det efterlod Torsten Gejl som partiets eneste folketingsmedlem. Det er takket være hans fortsatte sæde i Folketinget, at Alternativet automatisk er opstillingsberettiget til næste folketingsvalg og ikke skal samle vælgererklæringer for at komme på stemmesedlen. (Foto: Emil Helms © Ritzau Scanpix)
  • Efter mere intern splid og kritik af Josephine Focks ledelsesstil, valgte Alternativet i februar 2021 daværende kultur- og fritidsborgmester i København, Franciska Rosenkilde, som ny politisk leder. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Ritzau Scanpix)
1 / 5

Kan I rykke noget på den grønne omstilling, når I er kompromisløse?

- Ja, absolut. Det er det, vi gør, ved hele tiden at kræve, at de andre politikere ikke bare kommer med grønne skåltaler.

Hvad har I så konkret rykket med jeres kompromisløse tilgang?

- Vi rykker ting hele tiden. Alle de aftaler, der er blevet indgået, skal genåbnes, fordi de ikke når i mål.

Men I er jo ikke med i nogen af aftalerne?

- Nej, for de løser ikke problemerne.

Ville I ikke få mere indflydelse, hvis I var med i forhandlingerne og gav jer lidt i stedet for at være så kompromisløse?

- Vi har siddet ved masser af forhandlingsborde. Vi vil meget gerne være med i aftaler. Men hvis de ikke løser problemerne, så er det ikke en aftale for Alternativet. Vi kan ikke gå på kompromis med at løse klimakrisen.

Du kan læse den dramatiske fortælling om Alternativets opstart, storhed og fald fortalt af DR's politiske analytiker Jens Ringberg lige her.