Regeringen, DF og S vil oprette et ungdomskriminalitetsnævn, der skal afgøre sager, hvor børn og unge mellem 10 og 17 år er involveret.
Det sker som del af en ny pakke, der skal styrke indsatsen for unge kriminelle.
Den kriminelle lavalder er fastholdt på 15 år, understreger justitsminister Søren Pape Poulsen (K).
- Den kriminelle lavalder er fortsat 15 år. Men der er gruppe unge på 10-15 år, der begår meget hård kriminalitet. Dem skal vi sætte ind overfor, siger han.
Læs også: Regeringen vil gribe ind mod kriminelle børn med bilvask, rengøring og parkarbejde
- Dommedags profetier om børn i fængsel er ikke os. Vi vil gerne hjælpe disse børn. Børn skal have et godt liv, sagde ministeren.
Ungdomskriminalitetsnævn skal bestå af en dommer og repræsentanter fra kommunernes sociale indsats.
Børn og unge skal mærke konsekvens af deres handlinger, og nævnet kan udstede sanktioner, for eksempel anbringelse i lukkede institutioner.
Ifølge aftaleteksten mener parterne, at kommuner fokuserer for meget på den sociale indsats, og ikke nok på børns kriminalitet.
EL, R og SF blev efter eget udsagn smidt ud af forhandllingerne, fordi de ikke ville straffe børn ned til ti år.
/ritzau/