Naser Khader forlader Liberal Alliance

Naser Khader forlader Liberal Alliance. Han melder sig ikke ind i et nyt parti, men bliver løsgænger, skriver han i en pressemeddelelse.

Naser Khader forlader sit eget parti Liberal Alliance (Foto: Jens Nørgaard Larsen © Scanpix)

Naser Khader forlader partiet, han selv har været med til at stifte, Liberal Alliance.- Jeg har brugt min juleferie til at tænke min politiske fremtid igennem. Jeg har fundet ud af, at det ikke er nok med mavefornemmelsen - jeg skal også have hjertet med, skriver han i en pressemeddelelse. Bliver løsgængerI pressemeddelelsen skriver Naser Khader, at linien i Liberal Alliance ikke står til at ændre.- Men nu har jeg indset, at jeg ikke er liberalist. Jeg er liberal. Jeg er socialliberal. Man kan godt være liberal uden at være liberalist, forklarer han.Naser Khader melder sig ikke ind i et nyt parti. Han bliver løsgænger.- Og så vil jeg bruge de kommende måneder på at finde ud af, hvordan jeg bedst kan arbejde for det projekt jeg har kæmpet for og troet på lige siden jeg kom ind i politik, står der i pressemeddelelsen.

Facebook
Twitter